Lygten 37 – ”Når transformation og nybyg går hånd i hånd”

Renovering og transformation af gammel erhvervsbygning samt nybyg af tre etagers ungdomsboliger ovenpå den eksisterende bygningsmasse

Se mere

Lygten 37 – ”Når transformation og nybyg går hånd i hånd”

Renovering og transformation af gammel erhvervsbygning samt nybyg af tre etagers ungdomsboliger ovenpå den eksisterende bygningsmasse

Læs projektets egen beskrivelse

At renovere en bygning kan betyde mange ting. Nogle gange er det noget så relativt simpelt som at restaurere den eksisterende bygningsmasse til sin originale tilstand. Oftere og oftere er der dog behov for at optimere eller videreudvikle bygningerne, så de bedre kan møde samfundets i mellemtiden ændrende behov.

Ét projekt, hvor den filosofi fremgår særligt tydelig, er Lygten 37, førhen en gammel erhvervsbygning i tre etager plus kælder, i hjertet af Københavns Nordvest-kvarter lige overfor Nørrebros Bycenter. Bygningen blev oprindeligt taget i brug af KONE Elevator og har siden huset KEA før dets seneste transformation. Da KEA fraflyttede ejendommen, blev det imidlertid besluttet, at der var behov for en forandring.

For at imødekomme det stigende behov for bedre indkøbsmuligheder i området, er den nederste etage af byggeriet blevet omdannet til butikserhverv. De to etager foroven er blevet gjort til kontorer, der med deres beliggenhed tæt på Nørrebro station huser attraktive arbejdspladser.

Facaden har fået en ordentlig overhaling, hvor de små vinduer i stueetagen er blevet erstattet med store panoramavinduer i stålrammer, der lader mere dagslys ind i bygningen og samtidig kan benyttes til butiksudstillinger. På hjørnet af Lygten og Rentemestervej var der en gammel mellembygning, som også har fået en markant renovering, så der i dag står et imponerende stål- og glasparti, der fungerer som trappehus, og som har åben port ud mod gården.

Disse ændringer alene har allerede givet bygningen et tiltrængt ansigtsløft, bragt nye indkøbsmuligheder til området og tilføjet tusindvis af kvadratmeter kønne kontorlokaler centralt beliggende på Nørrebro. Men det er ikke det eneste.

Samtidig er der nemlig stor efterspørgsel efter ungdomsboliger i hele Hovedstadsområdet, men særligt på Nørrebro, der over de seneste år har udviklet sig til et omdrejningspunkt for Københavns ungdomskultur. Derfor var det heller ikke nok bare at renovere den eksisterende bygningsmasse og omvende dele af det til butikserhverv – der var behov for at tilføje til den. Det blev derfor besluttet, at der, ovenpå den eksisterende byggemasse, skulle anlægges tre etager med i alt 75 studieboliger.

At tage beslutningen er én ting, men at tilføje tre etagers vægt ovenpå eksisterende byggemasse er en helt anden. Det satte enormt høje krav til den faglige kvalitet for at sikre overholdelse af formelle krav såsom brandsikkerhed og strukturel integritet.

Blik for brugerne

Det er ikke sådan ligetil at sætte bærende stålelementer ind i det allerede eksisterende bygningsmateriale. Udover de fagligt tekniske udfordringer, så var lokalerne i den eksisterende bygning allerede begyndt at blive brugt: ”Vi har brugt rigtig meget energi på af finde ud af, hvordan vi kunne lægge de her bærelinjer ind på en måde, hvor det ikke var til gene for de eksisterende butikker og kunder i bygningen.” fortæller Michael Panton Lind. Facaden ligner sig selv, men har fået et gevaldigt æstetisk løft, der pynter noget mere i nabolaget end den gamle. Michael Panton Lind fortsætter: ”Der var bærende betonfacader, men der har vi lavet åbninger i de stabiliserende facadeelementer ved at forstærke dem med stål. Det har gjort hele facaden mere åben, og det gør den langt mere moderne og indbydende.” Den nye facade i mellembygningen er også en flot stål- og glaskonstruktion, og de nye ungdomsboliger har alle altaner med god udsigt over store dele af Nordvest-kvarteret. Det har været en prioritet ikke bare at restaurere og bygge ovenpå bygningen, men også at sikre, at bygningen er flot og rar både at være i og at se på udefra. Og overbygningen er ikke bare en gevinst i form af de mange nye ungdomsboliger, den har faktisk også givet den originale bygning et flottere æstetisk udtryk. Selvom det var en svær opgave, så mener Brian Lundberg, at det har været det hele værd: ”Det var ikke de nemmeste løsninger, der blev valgt, med de skrå karnapper og teglstensfacaderne, men det har givet et virkelig flot resultat, og jeg vil sige at overbygningen helt klart løfter hele bygningen i forhold til den tidligere kedelige erhvervsbygning forneden.”

Inspirerende ressourcetiltag

Det er ikke kun en god idé at renovere bygninger, når de er bevaringsværdige – det er også vigtigt for at sikre den grønne omstilling i byggebranchen, at vi ikke bare river ned og bygger nyt. Som Lone Hedegaard Mortensen, afdelingsleder for Bæredygtighed i ABC Rådgivende Ingeniører, fortæller: ”Det er sund fornuft at genbruge eksisterende bygninger. Hvis vi ser alle de eksisterende konstruktioner som en ressourcebank, så har vi lige pludselig utroligt mange materialer, som vi ikke skal udlede CO2 på at producere.” Det princip ser man tydeligt i aktion på Lygten 37. Der er sparet over 50% CO2 i forhold til, hvis bygningen skulle rives ned og noget nyt bygges op, som ofte er tilfældet. ”Det er jo smart at bevare og udvide de eksisterende bygninger i en tid, hvor vi har så stort fokus på klimaet.” Fortæller Brian Lundberg, projektleder hos projektets entreprenør KBS Byg. CO2-besparelsespotentialet var altså helt afgørende for beslutningen om at bygge ovenpå det eksisterende bygningsmateriale, frem for at bygge fra bunden op. Som Michael Panton Lind uddyber: ”Vi skal ikke bare rive ellers sunde og raske bygninger ned. Det er langt bedre at renovere dem, og hvis det er nødvendigt, at bygge ovenpå.” Af samme årsag var projektet også én af de cases, der blev fremhævet i de guides til genbrug af bærende konstruktioner, som ABC Rådgivende Ingeniører og Teknologisk Institut udarbejdede for Social og Boligstyrelsen i efteråret 2023: Nye guides: Genbrug af bærende konstruktioner | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk).

Eksempelværdi

Én ting er at puste nyt liv i en bygning ved at renovere og omdanne den. Det har man også gjort på Lygten 37. Den gamle bærende betonfacade er erstattet med stål og glas, som giver et mere moderne udtryk, og som tillader meget mere naturligt lys ind i lokalerne. Men med Lygten har man taget det et skridt videre. Transformationen i denne kontekst har nemlig været markant mere omfattende, end hvis det blot havde været en restaurering af den eksisterende bygningsmasse. Tilføjelsen af nye beboelsesmoduler på toppen af den eksisterende bygningsmasse, som er strukturelt uafhængigt af den originale bygning og samtidig fundamentalt en del af den i udtryk og funktion, er noget, der potentielt kan skaleres og benyttes i lignende projekter, hvor der skal bevares og renoveres, men hvor der samtidig er behov for mere plads og funktion. Som Michael Panton Lind konkluderer: ”Der er rigtig meget, man kan tage med videre fra det her projekt. Det fungerer jo lidt som en slags blueprint for, hvordan transformation og nybyg kan gå hånd i hånd.”

Solidt samarbejde

De høje faglige krav har nødvendiggjort et tæt samarbejde mellem alle parterne i projektet, helt fra starten af processen: ”På grund af projektets kompleksitet var det vigtigt på et tidligt stadie, i dialog med myndighederne, at kunne sikre vision og udtryk ifm. myndighedsbehandlingen. Det krævede naturligvis et stort forarbejde og åben dialog mellem alle parter: bygherre, ingeniør, entreprenør og arkitekt.” fortæller arkitekt Esben Thorlacius fra Over Byen Arkitekter. Når projekter er af så høj kompleksitet, uddyber Esben, så er det vigtigt, at der er konsensus så tidligt i projektet som muligt, så man undgår at møde umulige udfordringer senere i processen: ”Den tidlige omhyggelighed har gjort det enkelt at besvare udfordringer senere i processen, da vision og formål var krystalklare for alle parter i projektet.”

Faglig kvalitet

Det blev nemlig hurtigt tydeligt, at den eksisterende bygningsmasse, selv med renoveringen, ikke ville være i stand til at bære vægten fra de nye elementer, der skulle placeres ovenpå. Derfor blev disse placeret på et bærende stålskelet, som er flettet sammen med den eksisterende bygningsmasse forneden, men som samtidig er strukturelt fuldkomment uafhængigt, helt ned til dets eget fundament. Det har været præcis lige så kompliceret som det lyder: ”Det er virkelig svært at fundere ovenpå en eksisterende bygning, og særligt med så heftig en stålkonstruktion som den her. Det har krævet, at vi tog en masse prøver tidligt i processen og fandt den rigtige løsning lige fra starten.” Fortæller Michael Panton Lind, Teknisk Direktør i ABC Rådgivende Ingeniører. Toke Battrup Knudsen, udviklingschef hos projektets bygherrer C.W. Obel Ejendomme, forklarer yderligere: “Med det her projekt havde vi en lidt anden tilgang, end vi plejer. Det er første gang, at vi har integreret en stålkonstruktion med så mange boliger ovenpå en eksisterende bygning. Derfor har samarbejdet også været virkelig værdifuld. Alle parter gik til opgaven med stor faglighed og knivskarp sparring. Jeg er enormt glad for processen, og at vi nu står med et resultat, som er både flot og skiller sig ud.”

Levende bygningskultur

Indvendigt er transformationen gjort med den oprindelige bygnings karakter i tankerne. På kontorlokalerne har man ladet de originale betongulve være samt beholdt de synlige ventilationsrør. Dette er gjort for at bevare bygningens industrielle udtryk, så det stadig er tydeligt, hvordan det har set ud tidligere. Tilføjelsen af ungdomsboliger til den gamle erhvervsbygning vil ikke blot puste liv til den eksisterende bygning, men indgår også helt naturligt i det omkringliggende Nørrebro, og vil være med til at præge den i forvejen eksisterende kultur i området.