Læs projektets egen beskrivelse

Renoveringen af Lydinge Aagård er en on-going fortælling om, hvordan vi som ejere og helt almindelige mennesker uden særlige forudsætninger for at renovere en gammel gård dykker ned i gamle metoder og materialer. Vi tager ved lære af de gamle håndværksfag og på den måde, huset oprindeligt blev bygget. Ved hjælp af naturlige materialer har vi renoveret gården, så den i dag lever op til moderne standarder på trods af sin høje alder.

Den er desuden et bevis på, at de gamle håndværksfag og de ældgamle materialer er relevante i dag – måske mere end nogensinde. Huset er bygget i en tid, hvor materialer var dyre, men gårdejerne selv måtte tage fat. Den tradition bygger vi videre på og lærer de gamle håndværk lidt efter lidt.

Inspirerende ressourcetiltag

I 1970’erne gennemgik huset en stor renovering med de dengang gængse og nymodens materialer. Det var dog helt tydeligt, da vi overtog gården, at materialer som mineraluld, flamingo og bløde masonitplader ikke ligefrem havde gjort noget godt for huset. Den gamle mineraluld var endevendt af gnavere, hulrummene stod mange steder beklædt med diverse pladeløsninger og lagene af akrylmaling havde dannet en hinde, som de gamle vægge ikke kunne ånde frit igennem. Vi besluttede derfor at bygge huset op som en åndbar konstruktion. Og hurtigt kom visionerne om at bygge alle vægge op i ler på banen. Ler var nemlig allerede gennemgående for ene husets opbygning. Gennem en lokal murermester fandt vi frem til Ib Møller og hans svende, som havde erfaring med byggeri af fredede huse og restaurering af præstegårde. Og som derigennem havde kendskab til at - og en faglig stolthed over - at anvende mørtel af den gamle slags. Vores brug af ler tog fart, da en ovnsætter introducerede os til lermørtel og gav os den opskrift, som sidenhen har været alfa-omega i vores videre arbejde. En simpel og meget enkel opskrift, som har været brugt altid. Og stoltheden var stor, da murersvendende kom tilbage og gerne ville lære at pudse i ler. Alle ydervægge er således nu beklædt med moderne plader - men efter gamle principper - i massivt ler ud mod det gamle bindingsværk. Og alle indvendige skillevægge har beholdt deres ubrændte lersten, som nænsomt er renset for gammel mørtel og genbrugt i opbygningen af nye vægge, og som nu er tilføjet yderligere et dejligt lag af hjemmerørt lerpuds. Overordnet har vi udelukkende anvendt materialerne ler, kalk, træ og linolie - og genbrugt alt, hvad der var muligt at genbruge, inklusiv køkkenet fra 1970’erne.

Eksempelværdi

Vi har fået helt utroligt meget opmærksomhed på projektet. Flere gange er vi blevet interviewet i landsdækkende medier, vi har deltaget som oplægsholdere på Klimafolkemødet, holdt foredrag og deltaget i Den Fynske Landsbys håndværkerdag. Men allermest kommer interessen fra helt almindelige mennesker, som ønsker at tage andre valg end dem, de bliver præsenteret for i den mere etablerede byggesektor. Hvordan blander man en lermørtel? Kan vi genbruge de gamle lersten? Kan I anbefale et godt savværk med lokalt træ? Og mange mange andre henvendelser, som vi forsøger at svare på via vores profil på de sociale medier. Vi mærker tydeligt interessen for at gøre en forskel - at starte et sted og lade det sprede sig som ringe i vandet. Denne rejse er vi meget stolte af at inspirere til. Huset står i dag færdigrenoveret i den forstand, at et hus som dette altid er i proces. Der er løbende vedligehold og mange projekter, der kræver at vi hele tiden lærer nye færdigheder. Gennem vores profil på sociale medier, deler vi ud af processen. Foråret står for døren, og vi tager vores følgere gennem processen med at kalke vægge, behandle bindingsværket med trætjære og istandsætter løbende de gamle vinduer. Det er en formidling af gamle metoder med afsæt i vores bygningskulturarv, som på den måde gøres levende og håndgribelig, idet vi mærker, hvordan andre inspireres til at kaste sig ud i lignende projekter.

Faglig kvalitet

I vores optik er der et meget tydeligt bånd mellem bæredygtighed og traditionelle håndværk: Førhen, da huset blev bygget, har man anvendt det, der var til rådighed - og for langt de fleste materialers vedkommende, er der tale om ressourcer, der er meget lidt forarbejdede - og dermed langt mindre co2-belastende. Materialer sm for eksempel rå ler, der har ligget til tørre i solen på gårdspladsen, tømmer fra den lokale skov uden transport over lange afstande osv. Derudover er det materialer, der ikke efterlader sig skadelige spor eller ender deres dage i deponi for skadelige stoffer i det tilfælde at de skal bortskaffes, fordi de for alles vedkommende består af helt naturlige ingredienser. Vi tror på at vi kan tage ved lære af de gamle huse og deres opbygning i dag og 1:1 overføre det til moderne byggeri. Vi har løbende søgt hjælp hos håndværkere, og altid søgt specifikt efter den ældre generation, der er uddannet i en anden tid og med større fokus på materialernes værd. De fortæller anekdotisk om en anden tid, hvor man ikke tilsatte cement til mørtel, eller hvor man hellere benyttede sig af små, lokale håndværksmestre end af store standiserede byggemarkeder. Vi har således gjort brug af mange små, lokale virksomheder, der er specialister i præcist deres håndværk. Vi har fået lavet profilbrædder hos en snedker, en lokal trappemand har snedkereret en ny trappe og et lokalt savværk har leveret tømmer til genopbygning af nyt bindingsværk.

Levende bygningskultur

Huset har stor historisk værdi for området, og er én af i alt 88 fæstegårde, der en efterårsdag i 1788 blev gjort fri af stavnsbåndet ved et stormøde på gårdspladsen på Brahetrolleborg Slot nogle få kilometer fra gården. Naboerne fortæller, at gården er den første på egnen, og at den derfor også er langt ældre end den datering, der stod angivet i salgsopstillingen. Vi anser os selv for forvaltere i en lille lomme af gårdens tid, og det er derfor vigtigt at bevare så meget af det historiske, som overhovedet muligt. Vi er overbeviste om, at vi i fremtiden er nødt til at skele mod fortiden og de materialer, der har været anvendt på vores breddegrader gennem hundredevis af år. Gården her har vist sit værd og sin holdbarhed på trods af at være bygget i meget få materialer - måske netop på grund af dette. Gården her er med sine oprindelige materialer et vigtigt eksempel på den bygningskulturarv, vi har i Danmark.

Parter bag projektet

Bygherre: Niels og Berit Juhler Gredal

Rådgivning: Christian Reimnitz, Level Naturhuse ApS

Murer og entreprenør: Brdr. Møller ApS

Ovnsætter og inspirator: Leif Hermansen

Yderligere information om projektet

https://www.instagram.com/lydingeaagaard

Sted

Lydinge Haver 3
5750 Ringe