Lanternespiret på Rørup Kirke
Restaurering af kirkens ikoniske lanternespir
Lanternespiret på Rørup Kirke
Restaurering af kirkens ikoniske lanternespir
Læs projektets egen beskrivelse
I landsbyen Rørup på Vestfyn, tæt ved motorvejen, ligger Rørup Kirke. Kirken ligger højt i landskabet, og tårnets karakteristiske, kobberbelagte lanternespir fra 1756 kan ses langvejs fra og danner pejlemærke for mange motorvejsbilister. Tilbage i 2008 faldt vindfløjen på spiret ned, hvilket afslørede, at spirets tømmerkonstruktion gennem tiden havde pådraget sig svære rådskader som følge af utætheder i taget. Der blev lavet en midlertidig sikring og afdækning, og klokkerne blev flyttet fra lanternen og ned i tårnrummet, men der skulle gå en årrække, før en egentlig restaurering af spiret kunne realiseres. Lanternespirets tag og tagkonstruktion, samt vindfløj og klokkestol, er i 2020-22 registreret og gennemgribende restaureret og istandsat med fokus på langsigtet kvalitet og holdbarhed. Uforudsigelige udfordringer er nærmest en garanti i restaureringsprojekter, og spiret på Rørup Kirke var ingen undtagelse. Kritiske skader i den bærende konstruktion, der først viste sig under selve restaureringsarbejdet, var med til at øge kompleksiteten i opgaven væsentligt. Men med tæt samarbejde mellem de involverede parter blev projektet ikke desto mindre ledt sikkert i havn, så spiret på Rørup Kirke nu igen markerer sig som et flot og genkendeligt vartegn for området.
Blik for brugerne
Rørup Kirke har våbenhus i og primær indgang via tårnet. Under restaureringsarbejdet har kirkens tårn og spir stået totalinddækket, men med størst mulig hensyntagen til, at der sskulle være fuld adgang til selve kirken for de ansatte og menigheden, så årets kirkelige begivenheder stadig kunne finde sted. Det karakteristiske spir på Rørup Kirke er et lokalt vartegn og et pejlemærke for mange motorvejsbilister. Efter restaureringen er klokkerne flyttet tilbage op i lanternen på en ny klokkestol, så man nu igen se og høre klokkerne ringe menigheden ind, ligesom det kobberbelagte spir nu igen kan hjælpe med at lede de farende folk sikkert hjem.
Inspirerende ressourcetiltag
Lanternespiret på Rørup Kirke er noget helt særligt, og restaureringen er derfor også udført med fokus på at bevare mest muligt og med fokus på langsigtet holdbarhed både i valget af (nye) materialer og i selve udførelsen. Kun absolut nødvendige dele af den kraftige tømmerkonstruktion er udskiftet, og selvom man næppe direkte kan sige, at kirkespirets konstruktion fra 1700-tallet er "desiged for disassembly", er det en grundlæggende, iboende kvalitet for de fleste historiske bygninger i kraft af deres ofte ærlige materialer og konstruktioner. Murer-, tømrer- og blikarbejder er derfor helt grundlæggende udført ud fra idéen om, at materialerne skal arbejde sammen, og at konstruktionens enkeltdele (selvfølgelig) skal kunne adskilles, repareres og udskiftes i fremtiden, hvis og når det bliver nødvendigt.
Solidt samarbejde
Der har fra start til slut været et godt samarbejde mellem projektets parter, og dette viste sig især at være vigtigt og givtigt, da kompleksiteten i og omfanget af istandsættelsen ændrede sig under arbejdet. Undervejs i projektet blev de kraftige 11-12 tommer tykke bærebjælker, som lanternen hviler på, blotlagt. Rådskaderne var mere omfattende end først antaget, og det viste sig desværre, at flere af bærebjælkerne også var kritisk skadede. Det var oprindeligt tanken, at restaureringen af spir og lanterne blot skulle foregå på stedet, men for at kunne reparere og udskifte de massive bærebjælker, måtte hele lanternen hejses ned. Det var en større proces, der krævede en af de helt store kraner, men det gav imidlertid også den fordel, at reparationen af selve lanternen kunne udføres på jorden på værksted i stedet for i højden. God dialog, løbende sparring og idéudveksling mellem bygherre, rådgivere og udførende har været alfa og omega for, at projektet kunne nå hele vejen i mål.
Faglig kvalitet
Tårnrum, lanterne og spir er forud for restaureringen nøje opmålt som grundlag for registrering af skader og indledende vurderingen af skadernes omfang. Efter opstilling af stillads rundt om tårnet er lanternen og spiret også blevet 3D-/billedscannet ad flere omgange – både som værktøj for skadesregistrering og kommunikation mellem projektets parter, men også for at kunne dokumentere forholdene både før, under og efter restaureringen.
Reparationer og samlinger i tårnets og spirets (ret så komplekse) tømmerkonstruktion er i videst muligt omfang udført med rigtige, rene træsamlinger, dog enkelte steder forstærket med jern for at sikre statikken. Tårnets gesims viste sig efter en analyse at være udført af "sten" af støbt, kalkhydraulisk mørtel, hvis porøse beskaffenhed uheldige tyngdepunkt havde nødvendiggjort brugen af mange jernankre. For at sikre mørtelstenene blev der udført en ny ankerjernkrans på indersiden, der fastholder stenene til tårnets tømmerkonstruktion. Spirets nye kobbertag med falsede samlinger var ligeledes en kompliceret opgave på grund af de mange hjørner, krumme flader og samlinger, men resultatet blev flot! Det nye tag er endvidere udført med god ventilation, så selv hvis der skulle trænge lidt vand ind i fremtiden, kan det fordampe igen, hvilket er med til at sikre, at tag og konstruktion kan holde i mange år fremover.
Levende bygningskultur
Alle Danmarks gamle kirker er en del af vores fælles kulturarv. Tårnet og spiret på Rørup Kirke har ikke sin mage ret mange steder i landet, og på Vestfyn det kun det lidt ældre tårn på Husby Kirke fra omkring 1748, der kan sammenlignes. Tårnene er forskellige i deres udformning, men begge har de gennem århundreder været ejet af hver sin herregård og slægt, og grundlaget for opførelsen af dem har muligvis været meget ens. Som der står i en gammel beretning om Rørup Kirke: "Etatsraad Hans Simonsen lod Taarnet opføre i 1756 – omtrent samtidig med, at Grev Wedell forsynede Husby Kirke med et lignende Taarn. Har de 2 Adelsmænd mon været i ædel Kappestrid om at forskønne deres Kirker med Taarn – Gud til Ære og vel ogsaa i nogen grad dem selv til ihukommelse? Den ene stod ikke tilbage for den anden". Der har derfor gennem projektet været stor fokus på, at tårnet og spiret på Rørup Kirke efter restaureringen skulle stå lige så genkendeligt som det gjorde, før vindfløjen faldt ned. Alle arbejder, ude som inde, er udført med respekt for lanternespirets særlige udtryk, og for den særlige egnshistorie, der knytter sig til kirken og tårnet.
Parter bag projektet
Bygherre: Rørup Sogns Menighedsråd. Arkitekt: Vaag Arkitekter. Ingeniør: LP Madsen Rådgivende Ingeniører. Tømrer: Lebæk A/S. Murer: Murerfirmaet Rishøj A/S. Blikarbejder: Blitek A/S.
Yderligere information om projektet
https://www.vaag.dk/portfolio/roerup-kirke/
Sted
Gelstedvej 34
5560 Aarup