fbpx

Kommandantboligen

Læs projektets egen beskrivelse

Tidens tand samt vind og vejr havde sat sine tydelige spor på det træbeklædte bindingsværkshus, Kommandantboligen, fra 1720’erne på Fæstningen i Korsør. Derfor har den fredede bygning gennemgået en renovering, som bl.a. omfatter renovering af døre, vinduer og gulve, afstivning af 1. salen, indvendig vedligeholdelse samt restaurering og påsætning af røde planker på Kommandantboligens facader.

Alt sammen godkendt af Kulturstyrelsen så bygningen igen kan danne en flot ramme om Lokalhistorisk Arkiv på Fæstningsområdet. Foreningen til bevarelse af gamle bygninger og miljøer i Korsør og omegn giver desuden i år bevaringsforeningens plakette til den smukt istandsatte Kommandantbolig.

Ligesom Lokalarkivet rummer interessante historiske oplysninger, så har selve Kommandantboligen også en lang og spændende fortid og historie bag sig. Bygningen er opført som bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i 1850’erne blev bygningen beklædt med træ, som den også fremstår med i dag.

Den tilbyggede staldlænge blev i 1880’erne renoveret og ændret til den nuværende murstensbygning. Bygningen har tidligere været ramme for tjenesteboliger for Korsør Havn, men siden 1980 har den huset Lokalhistorisk Arkiv.

Parter bag projektet

Slagelse Kommune

Sted

Søbatteriet 15
4220 Korsør

Realiseret

2013

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Kultur

Areal

1-500m2