Københavns Museum

Museet i byen/ Byen i Museet. Transformationen af en fredet bygning fra 1894 til et moderne museum anno 2020

Se mere

Københavns Museum

Museet i byen/ Byen i Museet. Transformationen af en fredet bygning fra 1894 til et moderne museum anno 2020

Realiseret

2020

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2

Beskrivelse

I 1894 blev det første Overformynderi opført på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade i København. I 2020 slog Københavns Museum dørene op til denne arkitektoniske og kulturhistoriske perle efter flere års ombygning og restaurering. Med åbningen af museet har alle nu adgang til den store pragtrigdom bygningen har haft og nu er ført tilbage til.
Arkitekten r Hans Jørgen Holm, der står bag en række af Københavns kendte historicistiske bygninger, og som i Overformynderiet viser en kærlighed til italiensk renæssance og dekorationer i skønvirke. Efter mange år som administrationsbygning i form af hhv. overformynderi, børneværn, sundhedspleje og boligudlejning var den oprindelige bygnings indre skjult bag gipsvægge, plasticmaling, nedsænkede lofter og linoleumsgulve. Alle disse lag er fjernet, og bygningens indre er restaureret, så husets oprindelige kvaliteter og rigdom igen kan opleves. Arkitektoniske og historiske værdier er genfremkaldt med afsæt i omhyggelige bygnings- og farvearkæologiske undersøgelser og bygningens oprindelige arkitektoniske og håndværksmæssige kvalitet.
Husets historie indgår flere steder i bygningen bl.a. i de bevarede påmalede lokaleangivelser og symbolladede dekorationer. I hovedtrappen er husets funktion som Overformynderi også gengivet i den imponerende glasmosaik af Agnes Slott-Møller fra 1902. Glasmosaikken viser en gruppe af de personer Overformynderiet værnede om, kvinder og børn, placeret mellem bygningens søjler og under de hvælvede blomsterdekorerede lofter, der også ses i bygningens øvrige italiensk inspirerede planteornamentik.
Bygningen er nu indrettet med garderobe og skoletjeneste i kælderetagen, café, billetsalg, butik og galleri og særudstillingslokaler i stueetagen, samt de permanente udstillinger om Københavns historie på 1. og 2. sal. Arkitekt Holms kærlighed til detaljen og håndværket har også præget udstillingernes design, hvor der er brugt håndpoleret stål og glas, der spejler og reflekterer både bygningens farver, ornamentik og museets besøgende, og bygningen er dermed også en integreret del af museumsoplevelsen.

Energikrav og bæredygtighed

Transformationen bidrager til en bæredygtig byudvikling med fokus på bevaring og brug af langtidsholdbare kvaliteter, der bliver smukkere med tiden. Således er der f.eks. anvendt linolie og limfarver ved istandsættelsen af det centrale trapperum. De solide materialer, som bygningen består af, er kun erstattet om nødvendigt, og f.eks. gitterporten samt hegnet om museumshaven er nænsomt restaureret og fremstår nu, som da bygningen blev opført i 1894 kun med enkelte komplementeringer. Flere installationer er udskiftet til mere energivenlige af slagsen bl.a. varmesystemet, toiletter og kloakker, og al belysning er ændret til lavenergi lyskilder. I museets forhave er al jord skiftet, da det formodes at være forurenet, og de lokale børnehaver bruger museumshavens plantekasser til forspiring. I museumshaven er også plantet ni nye og forskellige træer, hvilket sikrer biodiversiteten i museumshaven, der også huser en ormegård og inventar af genbrugstømmer.

Brugskvalitet og bidrag til omgivelserne

Brugskvalitet I stedet for et ”lukket” hus brugt som administrationsbygning, så er kontorerne med hævesænkeborde og ringbind nu erstattet med udstillinger om byens og borgernes historie i et åbent, offentligt tilgængeligt hus. Det er nu muligt for alle at få adgang til og nyde husets dekorationer og farveskala og dekorationer, arkitektur og bygningshåndværk anno 1894 samt opleve Agnes Slott-Møllers store glasmosaik, der hver solrig eftermiddag bader det centrale trapperum i regnbuens farver. I bygningen får man også adgang til et hus med sjæl, som i alle dens funktioner gennem tiden; som overformynderi, børneværn, kontorer for sundhedspleje og boligudlejning og nu museum, har et fællestræk som ”et hjælpende hus”. Nu er både Københavns historie og husets egen historie gjort tilgængelig for alle byens borgere og gæster fra ind- og udland. Husets historie formidles i det, der oprindeligt har været Overformynderens kontor, som har en central placering på 1. sal. Her har museet indsamlet erindringer fra folk, der har været ansat i de mange funktioner, huset har haft og fra borgere, der er kommet i huset. Bidrag til omgivelser Museets indflytning og det nyrestaurerede hus har med de dertilhørende brugere bragt nyt liv til området, som mest var kendt for tung trafik samt fodgængere og cyklister hastigt på vej fra a til b. Hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade er med forpladsen til Stormgade 18 nu blevet et mødested, hvor man alle ugens dage kan stoppe op, slå sig og ned i byhaven, der fungerer som en værdsat oase i det pulserende storbyliv og søge ly og læ. Med det anmelderroste museum og seværdige hus er der kommet en ny attraktion og tidslomme til området, som styrker Københavns Kulturkvarter sammen med naboer såsom DAC, Thorvaldsens Museum, Nationalmuseet, Rådhuset og Tivoli. Med transformationen af Stormgade 18 har kvarteret også fået en ny partner, engageret i lokalmiljøet, som har åbnet huset op for de lokale børneinstitutioner og sammen med dem skabt forpladsens historiske have. Løbende året igennem tager børnene vare på planterne i den lille byhave og høster afgrøder såvel som en forståelse for historie og at de selv skriver historie.

Eksempelværdi

Med restaureringen og museets indflytning tilføjes et nyt kapitel til et 127 år gammelt hus´ historie fremfor at bygge nyt. Den oprindeligt imposante bygning skulle utvivlsomt skabe respekt om- og tillid til Overformynderiet som beskytter af de umyndiges formuer, mens den nu som ramme for Københavns rige historie udstråler, at København tager sin historie alvorligt. Bygningens funktioner gennem tiden har været med til at værne om byens borgere, men funktionerne tillod kun adgang til huset, hvis man havde et specifikt ærinde. Med åbningen af museet som museum for københavnernes og Københavns historie er der nu åbnet for denne skjulte skat, så alle har adgang til bygningen. I bygningen er der bevidst disponeret med flere indgange til museet, hvilket resulterer i en demokratisering og mental tilgængelighed til bygningen. Næsten som om det var ens egen villa i byen. Denne disponering er sikret for at understrege, at bygningen og museet er Københavnernes hus. Projektet viser, at man med fordel kan skabe et moderne museum i et historisk, fredet hus og derved udnytte den eksisterende bygningsmasse. Her er skabt faciliteter, som nutidens museumsbesøgende har behov for, med bl.a. handicaplift og elevator, der skaber niveaufri adgang mellem omverden og museum, men her slåes også et slag for ikke blot at formidle historien men tilmed værne om den ved at restaurere den, bevare den og anvende den. Såvel håndværkere, konservatorer, designere og arkitekter har i projektet her haft en oplevelse af selv at have stået i lære hos Hans Jørgen Holm og 1800-tallets håndværkere og kunstnere.

Samarbejde

Transformationen af overformynderiet er en hyldest til håndværket og til de mange fagligheder, der skal samarbejde for at få så stort og komplekst et projekt til at lykkes. Transformationen er sket på baggrund af byggetekniske studier, historiske og nutidige kilder om bygningens funktioner og farvearkæologiske undersøgelser i en tæt dialog mellem arkitekter, designere, konservatorer og bygningens nye brugere. Den tætte dialog er nødvendig, for mange løsninger skal findes og besluttes i takt med restaureringsarbejdet, hvor mange facetter af bygningen kommer til syne. Undervejs i renoveringen er inddraget fagligheder som bl.a. gørtlere, lysdesignere, adfærdspsykologer, skiltemalere, akustikere, grafikere, gartnere, smede, malere og glarmestre. Bygningen er fredet i 1981 og renoveringen er sket i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune, hvor politikker om bæredygtighed og tilgængelighed er inddraget i samråd med flere foreninger f.eks. IBOS, Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Udførelseskvalitet og værdiforøgelse

Udførelseskvalitet Projektet ønsker at hylde håndværket og bygningsbevaringen, og transformationen til Københavns Museum er sket, så de historiske og arkitektoniske værdier er genfremkaldt, gennem nøje udvalgte tilføjelser, ombygninger og tilbageføringer, med afsæt i omhyggelige bygningsarkæologiske undersøgelser. Det handler om at trække fra. Byggepladsens langsomme udgravning af bygningens bærende fredningsværdier. At afdække historien og ellers gøre så lidt som muligt. Og det handler om at lægge til. At balancere det synlige og det skjulte i huset. Integrere installationer og føringer. Og diskret markere det der tilføres. Og så handler det om at sikre det enkle udtryk, de gode materialer og det gode håndværk både i sit bevaringsarbejde og i det, der tilføjes. Kærligheden til detaljen og håndværket, som såvel Hans J. Holm som de arkitekter, der har stået for transformationen, har, præger også udstillingernes design hvor der er brugt poleret stål, der spejler og reflekterer både bygningens farver, ornamentik og museets gæster. Bygningen er tillige flere steder en del af museumsoplevelsen, f.eks. når en montre svøber sig omkring en granitsøjle, detaljer der peger tilbage til den høje kvalitet er udført i. Værdiforøgelse Overformynderiet som ramme for Københavns rige historie udstråler, at København tager sin historie alvorligt, og at Københavns Kommune ønsker at investere i renoveringen af en fredet bygning, hvormed København er blevet rigere: efter mange år som administrationsbygning kan husets oprindelige kvaliteter og rigdom atter opleves. Bygningen har som funktion altid haft en omsorg for dets borgere – som Overformynderi, Børneværn og Boliganvisning. Alle funktioner der har været med til at værne om byens borgere, men som kun tillod adgang til huset, hvis man havde et specifikt ærinde. Med åbningen af bygningen som museum for københavnernes og Københavns historie er denne skjulte skat åbnet, så alle nu har adgang til den store pragtrigdom bygningen har haft og nu er ført tilbage til. Transformationen af Overformynderiet til Københavns Museum giver ligeledes en øget indtjening til København, da museet som en fin medspiller i Københavns Kulturkvarter allerede har mere end fordoblet sit tidligere besøgstal, og med flere moderne løsninger har sikret en lavere driftsudgift af bygningen.

Yderligere information om projektet

https://cphmuseum.kk.dk/

Bilag (pdf)

Sted

Stormgade 20
1555 København V