Grindsted Skole

Til- og ombygning af bevaringsværdig landsbyskole

Se mere

Grindsted Skole

Til- og ombygning af bevaringsværdig landsbyskole

Læs projektets egen beskrivelse

Grindsted skole nord for Aalborg er en af Danmarks ældste skoler med mere end 280 års skoledrift for almuen på samme sted. I 2017 stod nye sammenhængende bygninger klar efter tilbygning af 915m2 undervisningsarealer samt renovering af faglokaler i en bygning fra 1910.

Grindsted skole er en lille skole med et stort fællesskab. Skolen er ét spor fra 0.-6. klasse og er en del af landsbyordningen, hvilket i korte træk betyder at børnehave, skole og DUS / SFO anskues som et sammenhængende forløb. Sammenhængen mellem by og skole er vigtigt i landsbysamfundet. Det er derfor visionen er skolen kan bruges både af skole, DUS, børnehave, fritid og byen. Den overordnede vision er dobbeltbrug af lokalerne, således der fås flest mulige funktioner på de kvadratmeter, der kan bygges.

Harmonisk udvidelse af bevaringsværdig skole

Grindsted Skole ligger på hovedgaden i landsbyen Grindsted, og på kanten af Hammer Bakker – et stort, naturskønt skovområde. Om- og tilbygningen af skolen tager udgangspunkt i stedets kvaliteter samt mulighederne i den eksisterende bygningsmasse. Med en eksisterende skole, hvor nogle af bygninger var op til 150 år gamle samt en klassisk landsbygade, har der været rigeligt materiale til videre bearbejdning. Nogle af de eksisterende bygninger er bevaringsværdige og det var af høj prioritet at skabe en tilbygning, der kunne indgå i et harmonisk samspil med disse. Samtidig har det været vigtigt ikke at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet herunder skala, rum, materialer, lys og lyd.

De oprindelige hovedbygninger fra 1868 og 1910 er bevaringsværdige. Derudover bestod skolen af en tidligere bolig fra 1956 samt 5 pavilloner opført fra sidst 60’erne til sidst 80’erne, der skulle rives ned. De oprindelige skolebygninger havde længe været gemt væk bag de midlertidige pavilloner, og ønsket var at ”give skolen tilbage til byen” og åbne op ud til vejen. Der er arbejdet med landsbymotiver som den firelængede gård og gavlmotivet, der begge er meget fremherskende i området. Tilbygningen blev nøje placeret således, at der opstod et bygningskompleks bestående af 7 længer med synlige gavle ud mod Uggerhalnevej, der tilsammen danner to gårdspladser. Indgange ligger synligt og inviterer ind, samtidig med at legende børn er skærmet fra trafikken.

Ved at bygge tilbygningen sammen med både lærerbygningen fra 1868 og administrationsbygningen fra 1956 gik alt op i en højere enhed, med en harmonisk sammenhæng imellem funktioner og niveaufri adgange over til de eksisterende dele. Der er foretaget ombygninger og renoveringer af de bevaringsværdige bygninger, der bl.a. indeholder personalefaciliteter og værksteder. Der er etableret et multiværksted, hvor der undervises i både Naturteknologi, Billedkunst samt Håndværk & Design.

Den transparente garderobebygning danner overgangen mellem det nye og det gamle, mellem by og skov, og herfra kan man nu gå tørskoet fra indskolingen til biblioteket, personaleforberedelse og administration. Den nye og mere urbant intime gård, lille gård, danner rammen om mellemtrin elevernes adgang til og fra skolen. Samtidig er det et godt sted at hænge ud, idet der er opholdssteder på kanten og i centrum under det gamle egetræ.

Nordisk palette

Materialeholdningen er hentet fra den nordiske palette, og med udgangspunkt i de eksisterende rammer. Den gule sten på forstanderboligen fra 1950’erne og den gule okkerfarve på de ældste bygninger. Der er arbejdet med robuste og naturlige materialer, der skal kunne holde til livets gang inde og ude, med patinering og slid af de mange brugere.

Tilbygninger er opført med respekt for de eksisterende bygninger i naturlige, langtidsholdbare materialer. Der er valgt at arbejde med synlig tegl inde og ude. Der er brugt en gul mursten med bagsiden udad. Der er, så at sige, vendt vrangen ud på bygningen for på den måde at lege med materialerne, bruge dem på en ny måde og skabe et spændingsfelt mellem nyt og gammelt.

Træ er et andet dominerende materiale, der med sin varme og gyldne glød giver en behagelig kontrast til teglstenen. Ude er skoven med sine smukke gamle træer meget præsent, der er brugt træ på enkelte siddeflader i kombination med beton. I interiøret er den lakerede birkekrydsfiner brugt overalt i de differentierede læringsmiljøer på siddetrapper, i nicher, skabsvægge og huler.

Akustikken reguleres overalt med synlige tiltag som perforeret krydsfiner og gips, i kombination med rå olierede Kerto-lameller samt fin træbeton i naturfarve.

En utraditionel skole i historisk kontekst

Læringsmiljøet på Grindsted skole er i høj grad udviklet sammen med brugerne. Medarbejdere, ledelse og forældrerepræsentanter er blevet inddraget via et byggeudvalg, hvor projektmateriale er forelagt, debatteret, tilrettet og vedtaget. Brugerprocessen blev indledt med en studietur og herefter blev der afholdt flere workshops, hvor der blev arbejdet videre med bl.a. krav og funktioner i det nye byggeri og skolens sammenhæng med byen. De overordnede temaer for brugerprocessen var: ”Sammenhængskraft og Byliv”, ”Produktivitet og Læring” og ”Inddragelse af elever og medarbejdere i byggeprojektet”. Elever er inddraget via lærerne i en emneuge med temaet ” dit næste sted, er dit bedste læringssted”.

En gennemgående tendens var ønsket om fordybelsessteder i skolen. Huler, hjørner og kroge. Med udgangspunkt i dette tydelige hint fra eleverne, har brugergruppen besluttet, at der i skolens interiør såvel som i inventaret skulle arbejdes med differentierede miljøer der indeholder steder til såvel formidling som fordybelse. Det er således blevet en uhyre utraditionel skole i en meget historisk kontekst.

I brugerprocessen under skitseringen blev der debatteret tre forslag til indretning: en traditionel bordopstilling, en mere komprimeret løsning med gruppeborde og plads, og endelig en differentieret løsning med savanne, trætop, hule, bjerg etc. alt sammen i kombination med fordybelsesmiljøer som huler og siddetrapper. Skolen valgte at gå hele vejen og etablere det differentierede læringsmiljø.

Undervisningsbaser er designet så de har bygningsintegreret hule, hems og siddetrapper i vinduesnicher samt udgang til det fri og transparens til fællesarealer. Det valgte inventar supplerer med siddetrapper / bjerge, lette skriveplader, bløde møbler og hynder samt enkelte borde og stole i forskellige højder således at der er plads og rummelighed til at lære aktivt og varieret. Og der er masser gulvplads og god mulighed for at bevæge sig.

Prisvindende Byggeri

Grindsted Skole vandt i 2018 Aalborg Kommunes arkitekturpris for “Ny arkitektur indlevet i landsbymiljøet”.
“Landsbyskolen har fornyet sig ude som inde. Der er bygget videre på velkendte traditioner i bygningens udvendige materialer og udformning. Hele skolebygningen fremstår som en god klassisk fornyelse, udført i et nutidigt formsprog med rumlige læringsmiljøer. Resultatet viser hvor betydningsfuldt, det er at skabe gode gedigne rammer for skolens virke, men også for tilpasningen til landsbymiljøet”. (Fra dommerbetænkningen)

Grindsted Skole vandt tillige prisen for ”Årets Smukke Byggeri 2017” Uddelt af samråd for Grindsted og Uggerhalne.

Evaluering af byggeriet

1 år efter ibrugtagning af byggeriet, blev projektet og det nye læringsmiljø på skolen evalueret af både skolen selv og totalrådgiver. Evalueringen foregik vha. spørgeskemaer og interviews med ledelsen. Hertil har Grindsted Skole evalueret læringsmiljøet ud fra et elevperspektiv, for at sikre at de nye bygninger virker ift. på ergonomiske forhold, lydforhold, den sociale interaktion efter at der ikke er faste pladser samt læringssted og medindflydelse.

”Skolen pynter i landsbyen og højner meget byens værdi. Og idet vi er blevet samlet skole og fritid, er sammenhængen på tværs blevet meget bedre” Således beskriver en medarbejder, på Grindsted skole, den værdi der er skabt, ved at samle skole og fritid i sammen bygning, skabe sammenhæng mellem bygningerne og lægge skolen strategisk rummeligt i landsbyens gadebillede.

Skolens ledelse forklarer, at man afholder fælles morgenåbning og feriepasning med børnehaven, og at man nu har valgt at flytte fællespasningen til skolens lokaler, simpelthen fordi bygningerne er fede. Tidligere foregik fællespasning i børnehaven. Og netop samarbejdet med børnehaven giver super god mening, idet skolestart bliver meget lettere, når børnene kender skolen og de mennesker der færdes her.

Det blev også konkluderet, at skolens nye rammer har en meget positiv indvirken på at gennemføre en aktiv og varieret undervisningsdag i et differentieret læringsmiljø. Samtidig har man formået at fastholde flere elever i skolen og minimere fravær.

Skoleleder Søren Kold Madsen fortæller ”De fysiske rammer har en positiv indflydelse på børn med særlige behov. De børn, der tidligere sad bag en skærm, havde svært ved at trives i klassen og havde derfor meget højt fravær. Elevfraværet for denne gruppe børn er faldet drastisk, idet disse børn simpelthen glider stille og roligt ind i skolen nu, de ikke føler sig udstillet på samme måde i det differentierede læringsmiljø, som de gjorde i det traditionelle klasseværelse. ”

Grindsted Skole er desuden en del af Danske Arkitektvirksomheders eksempelsamling ”Læring” om skolebyggeri, der stimulerer trivsel, læring og sociale relationer blandt børn og unge.

Blik for brugerne

Den nye bygning er udformet med udgangspunkt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual, baseret på principperne fra DGNB. Manualen indeholder kommunens mindstekrav til de forskellige emner DGNB berører, eksempelvis er det et mindstekrav, at bygningen opføres efter lavenergiklasse 2020. Samtidig er der lavet et energiløft af de eksisterende bygninger og der er anlagt solceller på tag. Projektet er udført i naturlige, langtidsholdbare materialer såsom tegl og træ. Hertil har der været stort fokus på at skabe et godt indeklima i bygningerne, bl.a. gennem akustikregulering, ventilation og dagslysindtag. Projektet har en høj grad af social bæredygtighed, bl.a. ved at skabe stor sammenhængskraft mellem by og skole, hvilket er vigtigt i det lokale landsbysamfund. Hertil er skolen indrettet med et differentieret læringsmiljø, som er inkluderende og med til at sikre, at flest mulige elever får mulighed for at lære på lige præcis deres mest optimale måde, hvilket også er med til at minimere fraværet.

Inspirerende ressourcetiltag

”Tilbygningen passer utrolig flot ind i området – både ift. skoven og ift. sammenhængen med de eksisterende bygninger. Vi er meget begejstrede for den skønne fornemmelse man får inde i bygningerne – specielt i de rum, der vender ud mod skoven. De er virkelig rare at opholde sig i. Jeg er sikker på, at skolen bringer masser af stolthed og glæde til byen hos alle os, der bor her eller bruger skolen”, udtalte en lokal borger fra Grindsted. Projektet bidrager i høj grad til omgivelserne og lokalsamfundet, ved at skabe mere sammenhængskraft i landsbyen og er med til at understøtte landsbyordningen, hvor børnehave, skole og DUS (SFO) anskues som et sammenhængende forløb. ”Skolen pynter i landsbyen og højner meget byens værdi. Og idet vi er blevet samlet skole og fritid, er sammenhængen på tværs blevet meget bedre”. Således beskriver en medarbejder, på Grindsted skole, den værdi der er skabt, ved at samle skole og fritid i sammen bygning, skabe sammenhæng mellem bygningerne og lægge skolen strategisk rummeligt i landsbyens gadebillede. Skolens ledelse forklarer, at man afholder fælles morgenåbning og feriepasning med børnehaven, og at man nu har valgt at flytte fællespasningen til skolens lokaler, simpelthen fordi bygningerne er fede. Tidligere foregik fællespasning i børnehaven. Og netop samarbejdet med børnehaven giver super god mening, idet skolestart bliver meget lettere, når børnene kender skolen og de mennesker der færdes her. Hertil giver til om ombygningen et løft til Grindsted Skole, ved at fremtidssikre den over 150 år gamle skole gennem en opgradering af lokaler, et energiløft og et forbedret indeklima med fokus på bl.a. akustikregulering. Samtidig er der skabt en moderne skole med et differentieret læringsmiljø, hvor man flytter sig fra den klassiske klasseværelsesindretning med "én elev-ét bord-én stol" og erstatter den med en indretning, hvor eleverne både finder flader til ex. projekter og formidling, og fordybelsesmiljøer som huler, nicher og siddetrapper.

Eksempelværdi

Projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan renovere, til- og ombygge eksisterende, ældre skolebyggerier, til moderne og fremtidssikrede læringsmiljøer. Grindsted Skole er desuden en del af Danske Arkitektvirksomheders eksempelsamling ”Læring” om skolebyggeri, der stimulerer trivsel, læring og sociale relationer blandt børn og unge.

Solidt samarbejde

Projektet på Grindsted skole er i høj grad udviklet sammen med brugerne. Medarbejdere, ledelse og forældrerepræsentanter er blevet inddraget via et byggeudvalg, hvor projektmateriale er forelagt, debatteret, tilrettet og vedtaget. Brugerprocessen blev indledt med en studietur og herefter blev der afholdt flere workshops, hvor der blev arbejdet videre med bl.a. krav og funktioner i det nye byggeri og skolens sammenhæng med byen. De overordnede temaer for brugerprocessen var: ”Sammenhængskraft og Byliv”, ”Produktivitet og Læring” og ”Inddragelse af elever og medarbejdere i byggeprojektet”. Elever er inddraget via lærerne i en emneuge med temaet ” dit næste sted, er dit bedste læringssted” hvor de skulle arbejde med det fysiske miljø og hvilket sted, der var deres bedste læringssted. 1 år efter ibrugtagningen af skolen, blev projektet evalueret af både skole og totalrådgiver, hvor man evaluerede på de samme overordnede temaer, der blev arbejdet med i brugerprocessen. Evalueringen foregik gennem spørgeskemaer og interviews med ledelsen. Grindsted skole har desuden evalueret læringsmiljøet ud fra et elevperspektiv, for at sikre at de nye bygninger virker ift. på ergonomiske forhold, lydforhold, den sociale interaktion efter at der ikke er faste pladser samt læringssted og medindflydelse.

Levende bygningskultur

Om- og tilbygningen af skolen tager udgangspunkt i stedets kvaliteter samt mulighederne i den eksisterende bygningsmasse. Nogle af de eksisterende bygninger er bygget i hhv. 1868 og 1910 og er bevaringsværdige og det var af høj prioritet at skabe en tilbygning, der kunne indgå i et harmonisk samspil med disse. Samtidig har det været vigtigt ikke at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet herunder skala, rum, materialer, lys og lyd. Der er arbejdet med landsbymotiver som den firelængede gård og gavlmotivet, der begge er meget fremherskende i området. Tilbygningen blev nøje placeret således, at der opstod et bygningskompleks bestående af 7 længer med synlige gavle ud mod Uggerhalnevej, der tilsammen danner to gårdspladser. Materialeholdningen er hentet fra den nordiske palette, og med udgangspunkt i de eksisterende rammer. Den gule sten på forstanderboligen fra 1950’erne og den gule okkerfarve på de ældste bygninger. Der er arbejdet med robuste og naturlige materialer, der skal kunne holde til livets gang inde og ude, med patinering og slid af de mange brugere. Tilbygninger er opført med respekt for de eksisterende bygninger i naturlige, langtidsholdbare materialer. Der er valgt at arbejde med synlig tegl inde og ude. Der er brugt en gul mursten med bagsiden udad. Der er, så at sige, vendt vrangen ud på bygningen for på den måde at lege med materialerne, bruge dem på en ny måde og skabe et spændingsfelt mellem nyt og gammelt.