fbpx

Islandshøjparken

Læs projektets egen beskrivelse

VIBO afdeling 101 var et traditionelt kedeligt alment betonbyggeri fra 1974. Lejlighederne var velindrettede, men set udefra ville enhver ny lejer flygte væk. Også selv om man prøvede at pynte på facaderne i slut firserne, se foto af facaderne før renoveringen. I 2002 startede man med at lave en helhedsplan for afdelingen. Den havde en lang proces, og man måtte ud i et EU udbud to gange førend at man kunne få økonomien til at hænge sammen. Man startede ombygningen i marts 2010 (frosten skulle lige af jorden). Byggeriet blev afleveret før tid i december 2011 og udført til tilbudsprisen. Ud over at få rettet afdelingen, udbedret alle byggeskaderne opnåede man samtidig en varmebesparelse på ca. 35 %. For nærværende arbejde man med en ide om her til sidst at oprette alle udearealerne. Et arbejde som først kan opstartes fra 2015, da man i 2014 udskiftede alle Fjernvarmeledningerne i jord.

I 2013 opnåede afdelingen at få Fredensborg Kommunes Renoveringspris. Kommunen skrev i sin indstilling:

“Facaderenoveringen af Islandshøjparken har tilført bebyggelsen en imødekommende og arkitektonisk identitet, hvor facadernes murstenspartier og elegante farveholdning trækker på genkendelige traditioner fra tidligere årtiers dansk almennyttigt boligbyggeri. Et forældet betonbyggeri er på fornem vis blevet opgraderet. Facaderenoveringen af Islandshøjparken blev tildelt Fredensborg Kommunes Renoveringspris 2013.”

Parter bag projektet

Bygherre: VIBO
Entreprenør: Jönsson A/S
Arkitekt: JJW Arkitekter A/S

Sted

Islandshøjparken afd. 101, 17-32
2990 Nivå

Realiseret

2011

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Bolig

Areal

Over 20.000m2