fbpx

Herning Højskole

Renovering og fremtidssikring af den fredede, tidligere højskole til kulturhotel

Se mere

Herning Højskole

Renovering og fremtidssikring af den fredede, tidligere højskole til kulturhotel

Læs projektets egen beskrivelse

Kulturhotellet i Herning er beliggende i den tidligere Herning Højskole, som er et bygningskompleks på i alt ca. 6000 m2. Det består af lave bygningsfløje og et højhus i 15 etager af arkitekterne Tyge Arnfred og Viggo Møller-Jensen, og et omkringliggende landskab af hhv., landskabsarkitekterne C. Th. Sørensen og Ole Nørgaard. Det er desuden udsmykket af kunstneren Poul Gadegaard og med bidrag fra andre kunstnere.

Højskolen er et kendt vartegn på den flade hede og et eksempel på tekstilindustriens satsning på uddannelse og kultur i området i efterkrigstiden. Bygninger og landskab er modernistiske ikoner. Skolen lukkede i 2007 og levede en omtumlet tilværelse i et årti.
Opgavens udfordring var at omdanne en fredet bygning fra én funktion – højskole – til en ny funktion – kulturhotel. Omdannelsen betød, at der måtte findes et stort antal præcise løsninger, som både tog hensyn til fredningens krav og fremtidens krav. Bygningskompleksets skala fordrede, at energiforbruget skulle sænkes markant ift. fremtidig rentabel drift.

Processen var en femårig, tæt dialog mellem projektets parter, først om højskolens fremtid og muligheder for omdannelse. Hvad kunne man overhovedet bruge den til indenfor fredningens rammer? Dernæst om dens faktiske renovering. Undervejs hang projektet i en tynd tråd, udspændt mellem fredningens krav og nutidige behov. Særligt tolkning af de oprindelige statik- og brandgodkendelser i forhold til fremtidig anvendelse som hotel, var et vanskeligt arbejde.

Omdannelsen har været funderet i en grundig analyse og værdisætning af den fredede højskole. Løsningerne er blevet fundet i en balancegang mellem restaurering, rekonstruktion og fornyelse. Som udgangspunkt var bygning og landskab fredet og originalmateriale skulle bevares. Hvor det ikke har været muligt, har der været en dialog med myndighederne, om nytænkning af højskolen. På den måde er højskolen blevet bevaret og fornyet, og nyt liv fylder i dag de tomme lokaler.

Blik for brugerne

Omdannelsen af den tidligere højskole er et fremragende eksempel på en ’minimalistisk’ renovering, hvor der rives så lidt ned som muligt og genanvendes så meget eksisterende originalmateriale som muligt. Efter overtagelsen af bygningskomplekset i 2016, besluttede bygherre at indstille det til fredning og valgte dermed grundlæggende bevaring som strategi. Fredningen trådte i kraft i 2018. Den nænsomme omdannelse betyder, at klodens sparsomme ressourcer påvirkes mindst muligt, når gamle konstruktioner, klimaskærme, møbler, lamper, trapper gulve osv. bevares, i stedet for at blive udskiftet. Projektets parter har gået usædvanligt langt, i forhold til at restaurere slidte bygningselementer, som man ofte ville kassere, f.eks. døre, beslag, håndvaske og lamper på højhusets etager. I nogle dele af bygningerne og landskabet, har det været nødvendigt at foretage større renoveringer. Det gælder højhusets facade, som var i meget dårlig stand og med et uoverkommeligt stort energiforbrug. Det gælder landskabet, hvor der skulle indtænkes nye arealer til parkering indenfor den gamle landskabsplan. Og det gælder husets installationsteknik, som var udslidt og yderst energiforbrugende. Byggepladsen blev indrettet som en minimalkonstruktion, hvilket betød mindst mulige indgreb i eksisterende bygninger. Projektet har fokuseret på at anvende lokale entreprenører, producenter og materialer for at nedbringe transportomkostninger og energiforbrug, i tråd med 1960’ernes og nutidens gør det selv ånd fra Herning området. Ved hjælp af en lang række små design forbedringer og et minimalt materielt ressourceforbrug i ombygningen, er skolens energiforbrug blevet reduceret markant. Også kulturhotellets drift er fokuseret mod bæredygtige løsninger. Restauranten fungerer med lokalt producerede fødevarer fra køkkenhave og fårehold. Kulturhotellet fokuserer på at være et inkluderende tilbud til alle mennesker og drives som en social økonomisk virksomhed, ejet af et fond.

Inspirerende ressourcetiltag

Beslutningen om at skabe et kulturhotel i den tidligere højskole har gjort denne institution i Hernings kulturarv tilgængelig for alle områdets beboere og for tilrejsende til arrangementer i Herning, som er en event by. Kulturhotellet tilbyder kulturaktiviteter af alle mulige slags og med et bredt fokus på forskellige målgrupper. Det kan være ophold, overnatning, bespisning, debatarrangementer, udstillinger, undervisning, musiklokaler, teater, firmafester, landbrug og meget mere. Kulturhotellet er et usædvanligt velbevaret eksempel på 1960’ernes arkitektoniske og kulturhistoriske arv. Stedet har enestående arkitektoniske kvaliteter, som kan opleves umiddelbart af besøgende i huset. Projektet er således med til at sætte fokus på kvaliteterne ved efterkrigstidens kulturarv, rettet mod alle som anvender stedet. Med renoveringen er det termiske og brugsmæssige komfortniveau hævet markant, uden at den autentiske oplevelse af dette kulturmiljø er forringet.

Eksempelværdi

Kulturhotellet er et konkret eksempel på, at en grundig analyse og værdisætning af eksisterende kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og en bygherres vilje, kan omsættes positivt og innovativt i en omdannelse, hvor stedets ånd og identitet bevares, på trods af omdannelse i stor skala. Det viser, at en bygningsfredning kan gå hånd i hånd med omfattende energiforbedringer. Stedet er et eksempel på, hvordan lokalt initiativ og samarbejde er en forudsætning for nye, gode løsninger. Projektet demonstrerer kvaliteterne ved modernistisk arkitektur overfor et bredt publikum. Det viser at den moderne kulturarv har værdi på samme måde som de ældre byggerier. Projektet er et eksempel på, at modernismens arkitektur er varm, farverig og sanselig. Endelig viser kulturhotellet, at både den materielle og immaterielle kulturarv har stor betydning for et kulturmiljø. Renoveringen af stedets fysiske rammer går hånd i hånd med genoplivningen af et attraktivt og livligt miljø for mennesker i højskolens gamle lokaler med mad, dyr, aktiviteter og mødesteder for et regionalområde.

Solidt samarbejde

Projektet er udført i et usædvanligt tæt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, ingeniør, entreprenør, myndigheder og lokale kræfter. Processen har kun delvist været bygget op om de traditionelle faser for byggeri og er ført mere håndholdt. Nogle faser har været kørt sideløbende. Samlet set er det vurderingen, at denne frihed for bygherre i forhold til at kunne prioritere undervejs, har skabt et bedre resultat og en bedre økonomi. At finde løsninger til denne specielle, fredede bygning, har krævet, at alle parter har måtte lytte til hinanden og bøje sig mod hinanden. Særligt i omdannelsen af højhuset, har der skulle findes meget præcise løsninger. Det er f.eks. i forhold til brand, statik, installationsteknik og vandhåndtering i landskabet, hvor bygning og landskab har dikteret stramme rammer for det mulige løsningsrum. Også fastholdelse af husets arkitektur og atmosfære, hvor der skulle findes meget specifikke løsninger, har krævet, at alle parter har arbejdet tæt sammen og leveret viden og vilje til et fælles produkt. Det blev tidligt besluttet at have en åben bog proces med entreprenør og rådgivere i forhold til økonomi og ressourcer, hvilket tillod, at mange løsninger kunne udvikles undervejs i takt med, at projektholdet blev klogere. Konkret er projektet udviklet gennem udførsel af et antal relevante ’mockup’ værelser og opstillinger på stedet, hvor løsningerne blev afprøvet og udviklet – også i udførelsesfasen.

Levende bygningskultur

Projektet indeholder en lang række specielle løsninger, afledt af behovet for at udføre arbejderne på samme facon, som i 1960’erne eller i en balance mellem ny byggeteknisk viden og oprindelige løsninger. Projektet indeholder også en række løsninger, som balancerer moderne krav i bygningsreglementet med oprindelige løsninger, som er beskyttet af fredningens bestemmelser. Nogle løsninger er fundet ved at bevare eksisterende lovlige forhold – eksempelvis i forhold til brand. Den oprindelige bygning var udtryk for en brydningstid mellem håndværk og industriel produktion. Omdannelsen er udført på samme måde, med løsninger fra præfabrikerede elementer og industrielle produkter fra ’hylden’ og i det lokale samfunds ressourcer, herunder en række håndlavede løsninger, som f.eks. lokalt producerede, specialfremstillede pullerter på P-arealerne, etagernes nye badekabiner og hotelinventar.

Parter bag projektet

Bygherre: HH Herning v. Anne Marie Mau
Arkitekt og landskabsarkitekt: SLETH A/S
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Entreprenør: CC Contractor A/S
Fredningsmyndighed: Slots- og Kulturstyrelsen

Yderligere information om projektet

https://www.sleth.dk/portfolio/herninghojskole/

Sted

Højskolevej 11
7400 Herning

Fotos: SLETH A/S & Herning Højskole

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023, 2024

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2