Helios Teatret

Et hjem til Faaborgs kulturliv

Se mere

Helios Teatret

Et hjem til Faaborgs kulturliv

Læs projektets egen beskrivelse

Faaborg ligger umådeligt smukt i kanten af det Sydfynske Øhav og med Sundet i ryggen. Byen rummer utallige fine købstadsbyrum og bygninger og uovertrufne landskabelige kvaliteter i det nære opland.
Byen har ind til nu levet af bl.a. sin havn, der i hundreder af år har fungeret som transithavn for passagerer og varer i denne del af riget, og driftige familier har sat deres præg på byens udvikling. Således ligger det i særklasse fine Faaborg Museum for de fynske malere og griber hovedgadens faldende terræn i byens østlige del.
Her først i det nye årtusinde har Faaborg mistet de fleste af de privilegier, der naturligt hørte med til at være købstad, oplandsby og administrationscentrum i egen kommune. Faaborg er midt i en brydningstid, hvor en redefinering af byens rolle bl.a. kommer til udtryk i en ambitiøs masterplan for Faaborg. Planen tager afsæt i eksisterende kvaliteter og potentialer og sætter fokus på 4 hovedområder; havnemiljø, købstadsmiljø, kultur- og idrætsmiljø og endeligt det rekreative miljø. Som en af grundstenene i planen fra 2008 lå drømmen om et centralt placeret moderne kulturhus, i midten af masterplanens firkløver.
Faaborg-Midtfyn Kommune udskrev således i 2012 en arkitektkonkurrence, hvor programmet lød på at skabe et levende og rummeligt kulturhus med udgangspunkt i de eksisterende bygninger, der den gang rummede Helios-teatret. Derudover en helhedsplan for byrummet omkring kulturhuset og dets samspil med de omkringliggende byrum.

Kulturhuset

Det oprindelige Helios Teater lå som en fremmed fugl ud til Banegårdspladsen – med lidt god vilje var huset et fint eksempel på modernistisk 60´er arkitektur. Bygningerne var desværre i en meget dårlig stand og relationen til byens rum omkring huset virkede yderst tilfældig. Teatret rummede dog en fin sal med uovertruffen akustik og var vært for fine koncerter og filmfremvisninger. Drømmen om et kulturhus som driver for byudviklingen i området virkede derfor rigtig, og behovet for at byens kulturelle aktører kunne anvende huset var stort.
At føre Heliosbygningen a jour til et moderne attraktivt kulturhus er kernen i vores hovedgreb. Vi har valgt et enkelt greb, der giver mest mulig kulturhus for midlerne. I disponeringen af den økonomiske ramme har vi valgt at prioritere den nye foyer, byrummene omkring kulturhuset, genindretning af servicearealerne vest og øst for salen samt at efterisolere salens tag og facade udvendigt. Selve salen er bevaret, som den var.
Foyeren: Et fleksibelt åbent og højloftet rum danner ramme om flere funktioner: foredrag, intimkoncert og fællesspisning. Foyerarealet kan opdeles med foldevægge til foredragssal ved amfihaven, café/barareal ved forpladsen og et indskudt dæk giver mulighed for, at foreninger kan afvikle møder samtidig med, at der afholdes andre aktiviteter i huset. Ved store arrangementer, hvor huset fyldes op med mennesker kan foyerarealet inkl. det indskudte dæk og evt. forarealet udenfor danne rammen om helt særlige arrangementer, hvor alle rum åbnes for gæsterne.

Bidrag til omgivelser

Kulturhuset Helios ligger i overgangen mellem den gamle del af byen og senere tilkomne havnearealer, dér hvor toget engang standsede ved den fine stationsbygning. I området ses allerede flere tiltag, der skal omdanne og befolke havnen, bl.a. skal det nye havnebad og en promenade introducere det rekreative potentiale. Koblingen til Østergade er kulturhusets nerve og en hovedpointe i den måde man i øvrigt færdes rundt i Faaborg gennem gader og stræder, gennem porte, gyder og baggårde. Turen fra Østergade til haven er som et snit i byens topografi og bygningsmasse. Her ligger Helios i en kontekst, der tidligere var præget af bagsider, gamle matrikler og overflader, der fremstod mere funktionelle end æstetiske. Med det nye kulturhus har Faaborgs borgere en ny bymæssig passage, der sammenbinder tre offentlige rum med forskellig karakter, og som skaber en oplevelsesmæssig vandring fra det intime til det offentlige. Den nye foyerbygning er foldet rundt omkring den eksisterende sal og tilbyder flere funktioner i huset, parallelt med salen. Foyerbygningen er disponeret, så rummene kan stå i åben kontakt med de omkringliggende udvendige byrum. Hovedtanken er, at de udvendige rum føles som en naturlig udvidelse af de indvendige rum, og at bygningen kan indgå i et mangeartet samspil mellem ude og inde. Facaden som en prisme i evig forandring Statens Kunstfond har givet Helios 1,5 mio. kr. til et lyskunstværk på Helios Teatrets facade. Opgaven blev overdraget til kunstneren Emil Salto, der har leveret et kunstværk, der består af et geometrisk system af specialfremstillede lamper. På baggrund af impulser fra husets indre og ydre skaber de abstrakte forløb og kompositioner af lys, der indfarver bygningen i en afdæmpet glødende prisme i konstant forandring. Værket, kaldet Echoes, tager sit udgangspunkt i tanken om et hus i bevægelse og stadig udvikling. Et hus der kan modulere sit indhold og bevæge sig til tidens og eftertidens behov og energier. Som huset udvikler sig frit over årene, lever kunstværket ligeledes sit eget selv-generende og autonome liv. Kulturhusets arkitektur og materialer er fra starten medtænkt i den måde, værket virker på. Kunstværkets geometriske system af specielt fremstillede lamper er vokset frem i dialog med bygningens grid, og facadens yderskal sættes i spil, når lyset griber fat i kanalplastpladerne og tillægger lampernes udtryk en prismatisk effekt, der ændrer karakter alt efter, hvorfra bygningen beskues.