Bomidtvest afd. 81 – Skjern
Helhedsrenovering
Bomidtvest afd. 81 – Skjern
Helhedsrenovering
Læs projektets egen beskrivelse
En nedslidt blokbebyggelse der led under store bygningsmæssige problematikker, såsom nedbrud i ydervægges mursten og fuger, ja generelt en mere eller mindre komplet nedbrudt klimaskærm. Afdelingens boliger var fugtramte, mørke og ud daterede. En afdeling der led under en meget høj fraflytningsprocent samt et mindre godt ry i lokalmiljøet. En afdeling der havde meget svært ved at tiltrække nye beboere.
Denne afdeling har gennemgået en fantastisk forvandling til en boligbebyggelse med moderne forhold overalt. Med en helt ny klimaskærm. Et nyt tidssvarende arkitektonisk udtryk. Med boliger af høj æstetisk og funktionsmæssigt niveau.
Med støtte fra Landsbyggefonden har bygherre og rådgivere lykkedes med at skabe en afdeling der fungerer på alle plan.
Bomivas afdeling 81 i Skjern er blevet områdets perle!
Blik for brugerne
Renoveringen har sikret at boligerne og bygningerne lever op til nutidens energikrav og bæredygtighed. Bæredygtigheden er ikke kun miljø- og energimæssigt, men et nyt fælleshus og en opdateret beboerskare har sikret en større social bæredygtighed.
Brugskvalitet
De nye forhold og de nye faciliteter har givet et massivt løft til alle brugere, beboerne, medarbejderne, naboerne!
Bidrag til omgivelser
Helt ærligt. Området er gået fra en skamplet til at være områdets smukkeste bebyggelse. Renoveringen har på mange måder redefineret hele boligområdets udseende og dynamik.
Eksempelværdi
Indenfor en acceptabel økonomisk ramme, er det lykkedes at skabe tidssvarende boliger på baggrund af noget der på ingen måde levede op til nutidens værdier og ønsker til almene boliger.
Solidt samarbejde
Samarbejdet mellem bygherre/rådgivere og Totalentreprenør har vist hvordan et samarbejde kan overkomme meget besværlige bygningsmæssige forhold og alligevel ende med et samarbejde som alle parter roser til alle sider.
Økonomi og værdiforøgelse
Renoveringens økonomi har været stram, men den er holdt og der er samtidigt skabt en fantastisk værdiforøgelse for alle brugere og interessenter.
Udførelseskvalitet
Kvaliteten er forbedret på alle plan. En bebyggelse bygget i 50erne og 60erne er nu blevet en kvalitetssikret moderne bebyggelse - som et eksempel kan bemærkes at der er opbygget helt ny murstens-formur.
Parter bag projektet
Bygherre er Bomidtvest
Bygherrerådgiver Kuben Management A/S
Totalrådgivere er H. Lindquist Arkitekter ApS
Totalentreprenør er Byggefirmaet Knudsgaard A/S
Sted
Østergade 74-110, Fredensgade 64-70, Østre Alle 11A-13B
6900 Skjern