Hafnia Hallen

Fra en "hangar"-ruin til imødekommende og lys multihal

Se mere

Hafnia Hallen

Fra en "hangar"-ruin til imødekommende og lys multihal

Realiseret

2017

Anvendelse

Kultur

Areal

5.001-20.000m2

Beskrivelse

Juleaften 2010 kollapsede dele af Club Danmark Hallen i Valby under en massiv mængde sne. Den hangarlignende hal fra 1998, blev båret af ni gigantiske limtræsbuer og målte oprindelig 80 gange 177 m. Hallen havde en halvkugleformet apsis i hver ende og var lukket næsten helt af i forhold til omgivelserne. Det var den ene af disse halvkugler, der kollapsede under snemasser i 2010 og gav anledning til, at normen for snelast nu er ændret. Syv år og 95 mio. kroner senere står multisportshallen atter igen – nu under navnet Hafnia-Hallen og København har fået 10.000 m2 aktivitetesmuligheder.
Bygningens nye arkitektur skaber bro mellem den gamle Club Danmark Hal – de originale rammer – og en lang række nye brugere og funktioner, som giver Hafnia Hallen en ny signatur og karakter, som hele Københavns hal. Når du ankommer under det store hvælvede tag oplever du et stort, lyst rum, som er præget af de mange forskellige sportsfaciliteter, der er samlet i hallen. Hallen rummer mange professionelle forhold til forskellige sportsgrene, men skaber også plads til den fritidsbaserede og uformelle træning, aktivitet og socialt samvær for skoleklasser og lokalområdets beboere.
Klubhuset lyser op midt i hallen med sin orangerøde farve og sin atypiske form. Den er husets sociale møbel og rummer alt fra café og omklædning til personale faciliteter og multirum. Klubhuset er i to etager med skrånende facader og udstyret med en klatrevæg og en klatretrappe, der udnytter de skrånende flader til aktiviteter. Øverst er en balkon, hvorfra du kan overskue hele hallens aktiviteter som tilskuer. Der er siddetrin i den skrånende flade mod hallens nye 11 mands fodboldbane. Samtidigt er trapper og gangbroer forbundet med de faciliteter, der er over stueniveau.
I forbindelse med den sydlige facade ligger en bygning, der rummer en højloftet hal med tre beachvolleybaner og fire minifodboldbaner med kunstgræs, hvoraf den ene ligger på 1. sal. Tilsvarende ligger der i tilslutning til den nordlige facade en lige så stor bygning, der rummer et fitness­center og en stor multihal, der kan bruges til både håndbold, badminton, basket og volleyball.
Mellem klubhuset og ankomstfacaden er løbebanen fra den gamle hal bevaret. Den kan tages i brug til opvarmning, ligesom man kan udnytte arealet til crossfit, opstilling af bordtennis borde mv. Her er også hallens indre gade, der kan tages i brug efter behov og vejr, da området er uopvarmet.

Eksempelværdi

Den eksisterende struktur er gentænkt og genanvendt i en optimeret form. Ved at udfordre den oprindelige brug af hallen og se på, hvordan der kunne tilføres merværdi for brugerne, har renoveringen tilføjet mere, end der allerede var. Alt dette er sket med respekt for de værdier, der var i bygningen. Det er et spændende og utraditionelt byggeri, som med sit hal-i-hal-koncept er med til at sætte nye standarder for, hvordan vi bygger moderne idrætshaller, der kan rumme mange forskellige idrætsgrene og brugere. Fx er der rigtigt mange idrætsudøvere, som styrketræner, som en helt naturlig del af deres idræt. Men typisk forener man ikke styrketræning med idrætsfaciliteter. Der er ikke ret mange steder i København, man kan gå direkte i styrkerum fra idrætshallen. Samtidig er der også foretaget fravalg (fx nedrivning af den eksisterende apsis i nordenden af bygningen) og ændringer af facaden, som har bidraget til og højnet kvaliteten af byggeriet. De nye åbne gavlfacader med kig til forskellige sportsfaciliteter i op til tre niveauer er med til at skabe synlighed og bidrage med liv til nærområdet og på den måde inddrage de omkringliggende bygninger og institutioner i et aktivt miljø med fokus på sport og socialt samvær.

Samarbejde

Bygherre, Københavns Kommune, var meget ambitiøs, og det var fra starten meningen, at det ikke kun skulle handle om fodbold. Så en vigtig del af den indledende proces var en fire måneder lang brugerproces, hvor vi var i kontakt med Valby Idrætspark, Københavns Idrætsefterskole og ca. 12 forskellige klubber, både fodboldklubberne, en beachvolleyklub og flere andre. Hallen er åben fra kl. 6-23 året rundt. Det er tanken, at alle skal kunne bruge hallen, også skoler, og at forældre skal kunne komme med deres børn og være involverede i hver deres sportsaktivitet. Idrætshallen er ejet af Københavns Kommune, men drevet af lokale aktører i en brugergruppe, der består af Københavns Idrætsefterskole, Copenhagen Beachvolley, Boldklubben Fremad Valby og Boldklubben Frem. Brugergruppen har været med i projektet fra start til slut. På den måde har gruppen fået stort ejerskab til hallen, da de har haft indflydelse på både udformningen og navnet. Navnet Hafnia er Københavns gamle navn, og netop det navn skal være med til at understrege, at Hafnia Hallen er en hal for hele byen – En hal der er åben for alle. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde og dialog mellem alle faggrupper i hele projektet fx mellem ingeniør og arkitekt, bl.a. i forbindelse med de tekniske krav til konstruktionerne, hvor placering af byggeriet af de indre ”huse” har været grundig koordineret, da spærrerne er forankret i jorden med wirer, som der ikke an bygges på. Samarbejdet mellem rådgivere og entreprenør har været smidigt, og der har i processen ikke været vejrligsdage eller arbejdsulykker. Økonomien for det samlede projekt er holdt.

Brugskvalitet

Det andet arkitektoniske hovedgreb har været at tilgodese en masse nye funktioner og brugere ved at etablere selvstændige bygninger inde under det store tag. Funktioner og faciliteter stables på nye måder i en slags ”sportsreol” på helt op til tre etager, og frigør dermed plads til bl.a. 5 minifodboldbaner, 11 mands overdækket uopvarmet kunstgræsbane, indendørs beachvolley baner, multihal - herunder håndbold og badminton, og fitnessområde. Da selv væggene benyttes som klatrelandskab, kan lokalområdets beboere boltre sig på næsten alle tænkelige overflader. Udover at være en af Nordeuropas største sportshaller har hallen en særlig funktion: Den har tre klimazoner. Temperaturen kan indstilles til temperaturen udendørs, så brugere kan dyrke den samme sportsgren indendørs blot uden vind. Derudover er en del af hallen opvarmet til 15 grader, og en del er opvarmet til 20 grader. Nogle af dem, der kan nyde 20 graders varme er medlemmer af sportsklubben CPH Beachvolley, der træner i hallens sandbelagte lokaler, som et af de eneste steder i byen, hvor den aktivitet kan dyrkes.

Bidrag til omgivelser

Vores ene vigtige arkitektoniske hovedgreb var at nedrive den nordlige apsis (der ikke var kollapset) og etablere nye, vertikale gavle, der mest består af vinduespartier. Det får lyset til at strømme igennem den 16 m høje hal og giver bygningen et meget lettere arkitektonisk udtryk. Det skaber interaktion mellem det, der sker inde i hallen og det store område udenfor. Et langsgående rytterlys i taget og ovenlysvinduer omkring hovedindgangen i midten af bygningen giver også mere dagslys og sikrer at brugerne har mulighed for at følge døgnets gang og lysets skiften. De langsgående facader er også blevet åbnet op med glaspartier, der giver både indkig og udkig, så udearealerne i langt højere grad nu inddrages i rummet. Hafnia Hallen er en del af det meget store område, der sammen med bl.a. boldbaner, Valbyhallen og et stadion udgør Valby Idrætspark. I dette store idrætsområde var den gamle hal (Club Danmark Hallen) ikke populær. Den var kold og mørk uden vinduer og faktisk direkte ubehagelig at opholde sig i. Man kunne opleve, at der var koldere inde end ude, og der var næsten intet dagslys.

Økonomi og værdiforøgelse

Siden 2010 har hallen stået tom og været i et øget stadie af forfald. I sine transformerede form er Hafnia Hallen nu blevet et epicenter for sportsaktiviteter i København og Valby. Hallen er dermed med til at få brugere - unge som gamle – til at være fysisk aktive. Med den nye synlighed mellem kommunens mange sportsaktiviteter øges også bevidstheden om aktivitetsmuligheder og under devisen idræt smitter, styrker vi synergien, ikke kun mellem aktive sportsudøvere, men inspirerer også tilskuere og forbipasserende til at opsøge nye sportsaktiviteter. I januar 2018 har hallen f.eks. lagt hus til fodboldfestival, hvor flere mindre fodbold foreninger (Copenhagen Futsal, Fodtennis Danmark, MS Freestyle, Gentofte fodboldakademi, fútbol in Events og Boldklubben Vestia) har haft muligheden for at mødes under et tag og dyrke deres passion i fællesskab. Ved at reaktivere en tidligere død hal og skabe en multifunktionel hal, som er Københavns Kommunes flagskib indenfor idrætsområdet, er byggerets markedsværdi naturligvis øget. De bæredygtige løsninger vi anvender, fx i forbindelse med dagslys og klimazoner, betyder at vi har mindsket udgifter til fx belysning og opvarmning.

Energikrav og bæredygtighed

Hafnia Hallen er bygget efter lavenergiklasse 2015. Ved at genanvende så meget som muligt af den eksisterende hal, i stedet for at rive ned og bygge nyt, blev det første skridt taget i at skabe et bæredygtigt projekt. Det skabte mulighed for at differentiere mellem forskellige klimazoner i byggeriet. Hallen er organiseret som en energitrappe, hvor varmetab bliver til varmegevinst ved at opvarmede områder i klubhuset, afgiver varme til semiopvarmede områder, som igen afgiver varme, til de uopvarmede dele af hallen, blandt andet den store indendørs fodboldbane. I renoveringen af Club Danmark Hallen er bæredygtighedskonceptet fuldt integreret med det arkitektonisk design, som er fokuseret på nyetablering af forskellige fleksible idræts- og fritidsfaciliteter. Hallen rummer et stort volumen og gulvareal, som er beskyttet mod udeklimaets påvirkninger - særligt vind, regn og sne. Dermed er de nye opvarmede zoner en økonomisk fordelagtig måde at tilføje nye aktiviteter, der transformerer hallens monofunktionelle brug til et multifunktionelt sportsunivers, hvor der er stor kontaktflade mellem de forskellige brugere. Vi har udnyttet, at klimaet under det eksisterende tag ikke følger udeklimaets ekstremer og temperaturer. Hallens ramme er derfor blevet en stor ”klimabuffer”, som vi udnytter til at energioptimere hallen året rundt. I vinterhalvåret sikrer dette mindre varmeudstråling og dermed mindre varmespild. Det indre klima stabiliseres ved hjælp af varmetilskud fra jorden for at sikre, at temperaturen inde er lidt højere end ude, samtidig med at varmetab overføres fra opvarmede områder til uopvarmede arealer under det hvælvede tag. Transmissionstabet reduceres dermed væsentligt, og grundet vindbeskyttelsen har de indre rum praktisk talt ikke noget infiltrationstab. Jorden under hallen har en næsten konstant temperatur på omkring 8 -9 grader, på de varmeste sommerdage bidrager passiv jordkøling derfor til, at den uopvarmede del af hallen nedkøles. Vi har i meget høj grad arbejdet med at skabe et byggeri, som ville have fleksible muligheder for brug, og på den måde også være fremtidssikret. Derudover har vi sikret et velfungerende og sundt indeklima og et oplevet indeklima med fokus på velvære og komfort for brugerne. Dette er sikret bl.a ved at trække så meget dagslys ind i bygningen som muligt, hvilket skaber en behagelig oplevelse af rummene, og minimerer behovet for kunstigt lys.

Udførelseskvalitet

Da projektet startede, var der en diskussion om, hvorvidt hovedkonstruktionen med de 1,6 m høje, buede spær kunne bære, men det viste sig ikke at være noget problem, da alle konstruktionerne blev regnet helt igennem. Til gengæld viste beregninger, at taget med trapezplader var underdimensioneret med over 70 pct. i forhold til den nye snelastsnorm. Det eksisterende tag, og den eksisterende konstruktion med betonskiver i begge langsgående facader er bevaret og styrket. Mellem buerne spænder nogle store træåse 9 m, hvorpå trapeztaget er monteret. Som forstærkning har vi lagt 200 ekstra stålåse op mellem spærene for at halvere spændet mellem trapezpladerne. Bygningerne er grundlæggende stålkonstruktioner og var udfordrende at bygge, fordi taget gjorde det umuligt at krane elementer ind på traditionel vis. Det arkitektoniske håndværk sikrer at den åbne facade lader dagslyset strømme ind i bygningen, hvilket tillader at lys og solvarme bidrager til hallens kvaliteter. Der har netop været 1 årsgennemgang på Hafnia Hallen – og konklusionen var at hallen er præcist udført, og at kvaliteten af det udførte arbejde er høj.

Yderligere information om projektet

http://christensenco.dk/projects/hafnia-sports-hall/

Sted

Julius Andersens Vej 6,
2450 København SV