fbpx

Gl. Havnevej 1

i Østerby

Læs projektets egen beskrivelse

Gammel Havnevej 1 var oprindelig et meget lille og ”fattigt” bindingsværkshus med tangtag.

Efterhånden er huset forlænget med et par fag til aftægtsbolig mod vest og bygget sammen med en lidt bredere lade og stald mod øst. Endvidere er tilbygget et lille das på nordsiden. Indvendig er den oprindelige rumopdeling stort set bevaret. Det samme er rester af to oprindelige ildsteder.

Ejendommen er nu istandsat udvendig på tag og fag med støtte fra flere fonde og med Hans Jørgen Hansen, Center for Bygningsbevaring, som rådgiver og projektleder.

Ved starten i foråret 2016 stod huset totalt afdækket med presenninger på grund af utætheder i det underliggende gamle tangtag. Huset er familieejet og har senest været anvendt som fritidshus, men efterhånden som utæthederne i taget blev for voldsomme, tog familien huset ud af brug, men vedligeholdt det fortsat med nødvendige afstivninger og presenninger.

Inden starten på renoveringen blev huset opmålt og registreret. Blandt andet blev registreret en del åbenlyse rådskader i spær, bjælker, bindingsværk og vinduer. Flere skader viste sig, efterhånden som det gamle tangtag blev fjernet. Blandt andet måtte ydervæggen i det sydøstlige hjørne udskiftes på grund af mange gamle og usammenhængende småreparationer. Bindingsværk, spær og bjælker blev partielt repareret med iskårne nye dele eller skiftet, hvor dette var mest hensigtsmæssigt. Blandt andet blev tagkonstruktionen totalt skiftet over det sydøstlige hjørne (loen). Overalt anvendtes traditionelle tømmerkonstruktioner. Bindingsværket blev bevaret og repareret hvor det fandtes, men hvor det er erstattet af grundmur, blev denne bevaret. Til reparationer af murværk og tavl blev anvendt en svag hydraulisk kalkmørtel. Yderst er huset, nu som før, traditionelt hvidkalket.

Den ene af huset to skorstenspiber eksisterede stadig ved starten, men i en meget dårlig stand. Den anden var nedrevet til midt i tagrummet. Der blev opmuret to nye skorstenspiber over resterne af de oprindelige ildsteder. Taget blev lægtet med ”finske lægter”. Det vil sige graner, som er afbarket og savskåret på to sider. Store dele af taget og lægterne er synlige indefra. Da der andre steder har vist sig problemer med utætheder nederst de første par år, blev lagt en bane undertag nederst ved tagfoden. Undertaget forudsættes fjernet efter et par år.

Hele huset er tænget traditionelt efter Læsøs traditioner. På de nederste rækker lægter blev bundet ”vaskere” af snoet ålegræs. Videre op blev først udlagt et ”strølag” af fyrregrene, hvor efter tangen/ålegræsset blev oplagt løst i rigelig overhøjde. Mønningen er endnu ikke færdiggjort, da tanglaget vil svinde meget de første år. Der er midlertidigt udlagt rionet hen over mønningen, men efter et år eller to skal rionettet erstattes af mønningstørv som traditionelt på Læsø.

Gavlluge, yderdøre og vinduer er reparerede eller skiftet til nye kopier af de bestående. Alt udvendigt træværk er malet traditionelt med linoliemaling. Rundt om huset er etableret en traditionel pigstensbelægning til opfang af tagvandet. ”Dasset” mod nord er fjernet, men ellers er diverse historiske spor bevarede. Der er overalt anvendt traditionelle konstruktioner og materialer.

Ejergruppen/familien er nu i gang med at videreføre den udvendige renovering. Badeværelset renoveres og man indsætter nyt køkken i dets oprindelige placering, og flere lofter og bræddegulve skiftes, men til oprindelige traditionelle materialer og uden at ændre rumopdelingen. Anvendelsen som fritidshus genoptages.

En autentisk Læsøoplevelse, du ikke må gå glip af!

Læs mere på tangtag.dk

Baggrunden for projektet

De ca. 30 tilbageværende tanghuse på Læsø er verdenskulturarv. Nu bliver de reddet fra forfald og bevaret for eftertiden.

Projekt Tængede huse på Læsø er et samarbejdsprojekt mellem A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Slots- og Kulturstyrelsen, Augustinusfonden, Ejerforeningen og Læsø Kommune. Ligeledes har Realdania i høj grad bidraget til projektet gennem tidligere støtte til pilotprojekter, egentlige renoveringsarbejder og etableringen af Læsø Tangbank.

Projektets formål er at sikre det unikke kulturmiljø, som tanghusene på Læsø udgør. Såvel på lokalt, nationalt som internationalt plan er tanghusene på Læsø en helt enestående bygningsarv.

Prisen for hele projektet er anslået til ca. 100 mio. kroner. De første ca. 35 mio. er sikret, og de første tre huse blev restaureret og renoveret i løbet af sommeren og efteråret 2016. Arbejdet på de næste seks til syv huse gennemføres i 2017.

Tangtag og vaskere i gamle dage
Kunsten i at lave et tangtag, der holder imellem 300 og 400 år, er at lave vaskere, der holder. I gamle dage var det et kvindejob. De fleste af Læsøs mandfolk var på havet og på langfart det meste af året. Omkring 50 stærke Læsøkvinder mødte op og samarbejdede om at sno de mange vaskere, der skulle bruges til et godt tangtag.

Når tangen er god, tørret rigtigt og har den rette længde – og selve håndværket er lært, så vaskerne og halerne er stærke og faste – så er bunden til det langtidsholdbare tangtag lagt. Vaskerne bindes på de nederste tre lægter, der fyldes ud med gumlinger, og løs tang stoppes i, hvor der mangler. Den færdige vaskervold er 180 centimeter tyk. Oven på den lægges resten af taget – som løs tang, der trampes fast ved at gå i det. Når det hele er faldet sammen efter nogle måneder, skæres der ud i tangtaget ved vinduer og døre. Tangsætningen fortsætter i nogle år, og der skal derfor skæres adgang for lys med varierende mellemrum.

En del af den fascinerende historie bag Læsøs tangtage er netop det unikke i, at kvinderne både arvede gårdene og arbejdede som bygningshåndværkere. At hente, tørre og køre tangen hjem var også kvindearbejde. Og så var det altså kvinderne, der vred vaskere – deraf ordene vaskerkoner og vaskerpiger, og man valgte formodentlig de stærkeste kvinder til at vride de vaskere, der holder hele tangtaget på plads. Når vaskerne skulle laves, var det nødvendigt at være to, som fra hver side vred og rullede den dynge tang, de havde løsnet til formålet. Sådan blev man ved, indtil dyngen var forvandlet til en hård, fast sammenvredet bylt – vasken. Og det bliver hårdere og hårdere for hver omgang, der vrides – her kommer de gode armkræfter ind i billedet.

Nytængning efter gamle teknikker

I dag er arbejdet noget lettere. En boremaskine, tængemand Henning Johansen og et par hjælpere har erstattet de 50 kvinder. Det er en elektrisk motor og en akkuskruemaskine, der tager slæbet.

Vaskerne er snoet omkring tagets 3 nederste lægter. Resten af taget består af tonsvis af løst tang, der trædes godt og grundigt ned undervejs. Til dette hus blev der brugt knapt 49 tons tang.

Eksempelværdi

Læsø er det eneste sted i verden, hvor man finder den helt særlige tængetradition med de karakteristiske metertykke tangtage, som i århundreder har været enerådende på øen. Ålegræsset var tidligere til rådighed i store mængder, men i løbet af 1900-årene blev det umuligt at skaffe tilstrækkeligt brugbart tang til vedligeholdelse og nytængning. Indtil for nylig har der således hverken været ålegræs, viden om tængning eller håndværkere til stede, som har kunnet holde tængetraditionen i live. Tangtagene er derfor i truende forfald og forsvinder hurtigere og hurtigere. Mange forskellige initiativer er dog taget gennem de senere år for at sikre tanggårdene. Først og fremmest adgangen til egnet ålegræs på Bogø/Møn og etableringen af Tangbanken i 2009 med støtte fra fonde, private, museet, kommunen m.m. samt en engageret projektorganisation, har fremmet håbet om at redde tangtagene. Det store arbejde med etablering af Tangbanken blev i 2012 belønnet med Europa Nostra Prisen.

Økonomi og værdiforøgelse

I løbet af 2016 blev yderligere 2 af øens gamle tanghuse restaureret. Det gav arbejde til mange af øens dygtige håndværkere. Murere, tømrere, snedkere, malere og stenlæggere. Bl.a. er der nu lagt piksten omkring huset, som understøtter arbejdet med ældgamle teknikker på Læsø.

Udførelseskvalitet

Se ovenstående beskrivelse

Parter bag projektet

Læsø Kommune og Læsø Museum

Yderligere information om projektet

https://www.laesoe.dk/borger/planlaegning--bolig-og-byggeri/taengede-ejendomme-paa-laesoe

Sted

Gl. Havnevej 1, Østerby
Læsø

Realiseret

2016

Indstillingsår

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500 m²