Læs projektets egen beskrivelse

Projekt restaurering af Christiansmøllen
Svendborg kommunes og Møllelaugets visioner med møllen inden start.
Projektets hovedformål er at styrke den oplevelsesmæssige sammenkobling af kystbyen Svendborg, havnen og Christiansmøllen til glæde for borgerne og besøgende. Christiansmøllen er placeret højt, 36 meter, og med enestående udsigt over bymidten, havnen og de omkringliggende øer i det sydfynske Øhav.
Visionen med Christiansmøllen er at genrejse møllens status som ikonisk attraktion og vartegn og skabe et unikt kultur- og oplevelsessted i Svendborg, hvor byen og kystlandskabet formidles. Samtidig skal Christiansmøllen fungere som besøgsmål på vandre- og cykelruter for lokale beboere og turister på Sydfyn.
Christiansmøllen har siden 1900-tallet været et stærkt varetegn i Svendborg, hos turistforeningen og i borgernes bevidsthed. I dag er dette synligt kommet til udtryk i opbakningen i forbindelse med etablering af Christiansmøllens laug.

Nedenstående tanker og ideer er opstået i Møllelauget og tænkes implementeret som bærende tiltag ifb. med anvendelse af Christiansmøllen:
● Oplevelsespakke i forbindelse med besøg på byens seværdigheder og museer.
● Storslåede udsigtsoplevelser over byen, havnen og Øhavet her på Svendborgs ’bjerglignende’ højder.
● Oplevelse i og omkring møllen er en del af Svendborgs byvandringer og naturstier, idet Christiansmøllen kan blive en naturlig forlængelse af Øhavsstien og byens egen ”grønne kile”.
● Fortælling om møllens historie, byen og havnen især med fokus på Svendborgs florissante periode fra 1850 til 1950 fortalt fra oven.
Tilsvarende har Christiansmølle-projektet potentiale til at vise en unik måde at iscenesætte en fredet bygning som kulturrum som ramme for det aktive liv og energirigtige løsninger, som moderne mennesker søger omkring deres interessebårne ferie og fritid.
Således tænkes den samlede by at kunne være påvirket af, at der igen kommer liv i og omkring møllen, og at der igen kommer vinger på møllen. Projektet genskaber møllen med den oprindelige ikoniske form og udseende med rigtige vinger, og samtidig etableres der en solid base for møllelaugets tanker om at ibrugtage og anvende de spændende rum og muligheder, der ligger gemt i møllen.
Der tilføres en arkitektonisk flot bygning til glæde og brug for byens borgere og besøgende, men også en unik mulighed for anvendelse og oplevelse af spændende rumligheder sammensat med tanker og ideer om igangsætning af kulturprojekter.

Projektet vil inddrage lokalområdet i dets fremtidige anvendelse og sikre tilgængelighed for offentligheden og sikre formidling af byen, møllens historie og betydning for Svendborg.
Projektet tilfører besøgende et indblik i møllens og byens historie.

Laugets Historiegruppe er netop ved at lægge sidste hånd på projekt Møllesti. En 4,4 km rute med 18 opstillede plancher som med start og slutpunkt i Christiansmøllen viser, hvor de gamle vand-, vind- og dampmøllers placering var, ud over at plancherne fortæller om byen i middelalderen, Ørkild voldsted, Rottefældeskoven og de gamle Reberbaner.

Møllens historie
I over 180 år har der stået en stor hollændermølle 23m høj til hatten, på dette sted. I 1858 brændte den første Christiansmølle fra 1837 ned til grunden, og den nuværende mølle blev opført året efter. Ca. 1915 overtog et korn- og foderstoffirma nede fra havnen møllen, og den blev moderniseret med en stor dieselmotor fra B&W i en stor tilbygning og fungerede frem til 1949, da den sidste møller kastede håndklædet i ringen. Svendborg Kommune overtog møllen 1950, og samtidig blev møllen fredet af Slots og Kulturstyrelsen.
Frem til 2014 blev der kun udført nødtørftige reparationer. Vingerne forblev fixerede ud mod byen, og i december var der gammeldags lyspærer, som blev tændt på vingerne. Meget få har haft adgang til møllen i de mange år. Så det meste af mølleinventaret stod der endnu, som det var forladt.
Christiansmøllen har i mange generationer været et af byens vartegn. Møllens unikke placering 30 meter oven for havnen yderst på morænebakkens kant har gjort møllen synlig over det meste af byen, og den kan ses viden om på de omkringliggende øer Thurø, Tåsinge.
2014 Hvad nu?
I 2014 måtte kommunen tage vingerne ned på grund af råd. En vingeløs mølle er ikke noget kønt syn, så noget skulle gøres. Hele møllen trængte til en større renovering som følge af tegn på råd og manglende vedligeholdelse. Nye vinger er bekostelige og kræver møllebygger og kraner, og møllen ville stadig ikke kunne bruges til noget.
Borgmesteren og økonomiudvalget gik i pressen og fortalte om møllens sørgelige status, og alle politikere bakkede op om, at noget måtte gøres. Men hvor meget skulle gøres? Mange borgere i Kommunen mente også, der skulle ske noget med møllen. Fyns Amts Avis støttede op med en stort opsat artikel, hvor de spurgte en lang række borgere. Konklusionen var et rungende JA.
Her efter undersøgtes overslag på priser og billigste tilbud (u/moms da det er kommunen) var 4 millioner kr. og det dyreste 8 millioner kr. Samtlige partier stemte for den dyre løsning, og kravet var, at et Møllelaug blev dannet, og at det var dem, der besluttede, hvordan den skulle indrettes. 1.okt 2015 blev Christiansmøllens Laug dannet. 21/5 2016 afholdt Lauget det første åben møllearrangement.
Umiddelbart efter gav Fynske bank Lauget 264.000 kr. til et kommende toilet. Projektet fik 150.000 kr. fra Kulturstyrelsen. SEAF gav 50.000 kr til Lauget.
26. januar 2017 blev svikstillingen pillet af, og byggepladsen blev indrettet.
Den 7. februar 2017 blev Møllehatten sænket ned og skilt ad inden transport til Sjælland.
Den officielle åbning af møllen var 1-8-2018

2. Beskrivelse
Det samlede Byråd afsatte midler ved budgetforliget 2016 til istandsættelsen og godkendte projektets faser.
Fase 1: Kommunen ansatte Totalrådgiverne til projektet. Arkitekterne Morten Krogh-Madsen og Jørgen Dolmer blev valgt
Fase 2: Dannelse af et Møllelaug 1. oktober 2015
Fase 3: Arkitekterne udarbejdede et byggeprogram i samarbejde med Møllelauget hvis ønsker til bla.
indretning af køkken/cafe, indretning af portrummet, toilet og teknikrum, et ønske om la Cour-klapvinger på møllen, valg af farver på møllen. Alle blev imødekommet.
Svendborg museum og Dansk Mølleforening var inde over ”Rapport om inventar” og mølleentreprisen.
På den baggrund blev materialet til udbudsrunden fundet.
Allerede nu stod det klart, at møllen var i en langt værre forfatning, end man havde regnet med.
60 år med fugt, ingen opvarmning og manglende opsyn og kun meget begrænset reparation havde sat sine spor.
Derudover fulgte Lauget arbejdet tæt under hele processen. En fra Lauget fik, iført sikkerhedssko og hjelm, lov til at følge arbejdet helt tæt på og lægge billeder og tekst på Laugets hjemmeside Christiansmoellen.dk
så medlemmer af Lauget og byens indbyggere og interesserede kunne følge med i, hvad der skete inde under stilladsets presenninger i hele 2017. Det valgte rigtig mange at gøre.

Blik for brugerne

Helt ny el-installation til bl.a. lyssætning på lofterne og udendørslys på svikstilling. Alle LED! Ved nænsom restaurering af en fredet mølle er de gamle håndværk og genbrug et nøgleord. Alle trapper blev genbrugt men nænsomt set efter set efter og nogle repareret, så de kunne tåle den øgede færdsel.(50 pers.) Alle gamle vinduer er genbrugt, nogle repareret og nogle kun malet udadtil, så reparationer i dag står synlige. Som smukt håndværk. Der er aftale om, at møllen på sigt får varme på de to nederste lofter (portrum og broloft), da Lauget gerne vil have gæster året rundt (skoleklasser, grupper, møllearrangementer etc.) Kommunen arbejder på at finde den mest klimavenlige løsning til denne udfordring.

Inspirerende ressourcetiltag

Da møllen er fredet, var det en total, men nænsom restaurering, hvor målet var at kunne invitere folk indenfor og vise møllen og dens funktioner. Med masser af eksempler på tidligere brugt inventar. Lauget valgte la Cour klapvinger, som møllen havde haft fra 1915 til 1961, hvor orkanen rev en masse klapper af, og vingerne måtte tages ned, og der kun kom fixerede pyntevinger op. Lauget valgte også vingerne, fordi de er en del af møllens historie, og så er de meget lette at starte op og køre med for en mand. De indvendige rem-ender. Efter at hele hatten med vindrose var løftet ned på jorden og skilt ad, så den kunne fragtes til Sjælland til møllebyggerens værksted som bred last, gik håndværkerne i gang med øverst oppe på hatloftet at pille flensborgsten ud af muren, indtil de kom ind til hver enkelt bærende rem-ende forstærket med med jernbeslag. Her kunne de konstatere, om der var råd i endetræet. Der var råd. Herefter blev remmen indenfor fixeret og den rådne stump savet af ca 1 meter fra hullet. Herefter fjernede man så mange sten, at der var plads til at trække hele stumpen ud gennem muren. I den resterende ende af remmen og i den nye stump blev der begge steder lavet et ”forkilet skråt hageblad” . De to dele slåes sammen med to kiler og for en sikkerhed skyld boltes med 4 gennemgående bolte. Rem-enden fik påført nyt stålbeslag og blev pakket ind hele vejen rundt med birkebark, inden hullet omkring igen blev muret op med nye flensborgsten. Herefter tages mål til længden af en ny bærende rem-ende. Man regnede med at 60 % af de mange rem-ender skulle skiftes. Man endte med 100% af i alt mindst 72 bærende rem-ender. Træet til dette var douglasgran. På ydermuren udvendigt var det værst med fugt på den skrå kegle. Her fjernede man alle de flensborgsten, som var våde. De blev erstattet af nye flensborgsten. En forvitret tandkrans nederst på keglen blev renoveret og står i dag som ny.

Eksempelværdi

Da Kulturstyrelsen var på besøg for at se og godkende projektet, var de meget tilfredse med, hvad de så og kunne godkende projekt Christiansmøllen, så de 150.000 kr. kunne udbetales til kommunen. De roste resultatet og kom en ekstra gang, for at blive inspireret og få ideer til andre møller. Møllen har allerede nu haft besøg af mange møllefolk bl.a. da Dansk Møllerforenings årlige sommertur for et par år siden, hvor de startede i Christiansmøllen.

Solidt samarbejde

Svendborg kommune havde fra dag et udpeget en person, som skulle have kontakten til Lauget under processen og som skulle viderebringe ønsker til Rådgiverne, ligesom Lauget blev hørt, hvis der var ændringer undervejs. Hele processen fra start til møllens åbning har været meget velfungerende. Lauget har undervejs mødtes med kommunens repræsentant og rådgiverne og sammen fundet en løsning på de ændringer, der var nødvendige. Alle i Lauget har været ovenud tilfredse med, hvad der er sket. Et gammelt kirkegulv, som havde ligget i sand under trægulvet i en kirke i mange år, var blevet taget op og stod på nogle paller. En af arkitekterne så det og fik en aftale med Kulturstyrelsen, som ikke var begejstret for, at de var taget op. Men da det var sket, gav man lov til at få dem til møllen, og de ligger nu som et flot gulv i portrummet. Lauget havde et ønske om, at man lod de sandblæste vægge stå på alle lofterne. Et rustikt look som mange af vores besøgende lægger mærke til og roser. Det er ingen tilfældighed, at Lauget har gjort de implicerede parter i kommune og renoveringsprojektet til æresmedlemmer i Lauget.

Levende bygningskultur

På Broloftet er der plads til 50 gæster siddende ved kulturelle arrangementer. Trods Corona har der været en lang række velbesøgte åbne arrangementer i møllen. Dels ”Åben Mølle” arr. ca. 7 gange om året, dels kulturelle arr. – bl.a. en teaterforestilling med oplæsning - et velbesøgt valgmøde, besøg af børnehaver, skoleklasser, private grupper, firmaer etc. Rigtig mange gæster bliver overraskede, allerede når de kommer ind i portrummet. De har kun rosende ord om de rå vægge, de synlige samlinger og den hyggelige atmosfære. Og så nævner rigtig mange, at det er første gang, de har været inde i en gammel mølle, som ikke er kold og lugter af fugt.

Parter bag projektet

Økonomi: Svendborg Kommune - Rådgivere: Arkitekterne Morten Krogh-Madsen og Jørgen Dolmer. Udbudsrunde Totalentreprisen: TTS Langeland - Mølleentreprisen: Møllebygger Michael John Jensen APS
Cristiansmøllens Laug, der var et nydannet møllelaug, som var en forudsætning for at et samlet Byråd gik med til den gennemgribende løsning. Møllelauget skulle være med fra projektets start og være med til at bestemme. Lauget blev dannet 1. oktober 2015.

Yderligere information om projektet

https://christiansmollen.dk

Sted

Møllestien 11
5700 Svendborg

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter