fbpx

Ejendommen EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23

Unik renovering af ældre ejendom på Frederiksberg

Se mere

Ejendommen EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23

Unik renovering af ældre ejendom på Frederiksberg

Læs projektets egen beskrivelse

At renovere denne smukke ejendom på hjørnet af Amalievej og H.C. Ørsteds Vej fra 1910 har været både en spændende og fagligt tilfredsstillende opgave at udføre.
Kør selv en tur forbi på Frederiksberg og oplev, hvilket æstetisk kick, ejendomme giver alle. Både beboere og forbipasserende suges ind i den særlige atmosfære, der er at bo i det gamle København. Hverdagslivet bliver lige løftet til at blive en del af hovedstadens historie.

Ejendommen har da også en høj bevaringsværdig. Den er i kategorien 2 i SAVE-registret.
I Frederiksberg Kommune anses bygninger med SAVE-værdierne 1-4 i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse som fremtrædende eksempler inden for deres slags. Og det må man sige bygningen, der rummer EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23, lever op til.

Det er rådgiveren Gaihede, ingeniører & arkitekter, der har styret renovering fra start til slut. Det var en af virksomhedens erfarne arkitekter, Mette Gammelby Kruse, der var projektleder på opgaven.
Rådgiveren holdt styr på, at de mange elementer i den store renoveringer, levede både op til SAVE 2 og bygnings identitet – og samtidig udført i den bedste kvalitet.
Dette skete i tæt samarbejde med bygherren og den valgte entreprenør, Byggeselskabet Nord.

FØLGENDE BLEV UDFØRT:
Ejendommens vinduer er blevet renoveret og malet.
Kviste og malede facadeelementer er afrenset og malet. Overfacaden er partielt renoveret, herunder renovering af murværk, gennemgang af sålbænke og fuger omkring vinduer, udbedring af revner i overfacaden og reparation af facadeelementer.
Underfacaden er afrenset, pudset delvist repareret og malet. Alle facadens hvidmalede dekorationer og dekorative elementer er renoveret.
Der er udbedret korroderet bære-/udliggerjern i altaner, og altanbunde er epoxybehandlet.

EJENDOM ER PRÆMIERET
Ejendommen blev i 2020 præmieret af Frederiksberg Kommune for ”den respektfulde renovering/vedligeholdelse” på baggrund af ejendommens løbende renovering af facader og vinduer. Den nyeste renovering følger i dette spor for fortsat at bidrage til bevaringen af ejendommens unikke udseende.

Inspirerende ressourcetiltag

Rigtigt mange mennesker passer denne ejendom hver dag. Den fylder meget manges bevidsthed og er en af de vigtige elementer, der giver mennesker på Frederiksberg og i København den særlige vibe, der er i vores hovedstad. Derfor har det været en både spændende og fagligt tilfredsstillende opgave for at udføre for os som specialist i renovering og restaurering. Efter renoveringen er ejendommen tilbage i sin bedste form. Den giver både et æstetisk kick for den enkelte samtidig med, at det gavner vores kulturarv.

Eksempelværdi

Renoveringen er udført med respekt for både fortid og nutid i kvalitets-materialer. Kviste og malede facadeelementer er afrenset og malet. Overfacaden er partielt renoveret. Alle facadens hvidmalede dekorationer og dekorative elementer er renoveret.

Solidt samarbejde

Projektet er planlagt i et tæt samarbejde mellem bygherre og rådgiver. Bygherrens behov er der blevet lyttet til, inden renoveringen blev projekteret af rådgiveren. Efter valg af entreprenør har det været en gensidigt og respektfuldt samarbejde i udførselsfasen.

Levende bygningskultur

Der har hele vejen i processen været fokus på, at alle materialer både kan tilfredsstille de æstetiske og kvalitetsmæssige krav.

Parter bag projektet

Bygherre: EF Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23
Rådgiver og projektleder: Gaihede, ingeniører & arkitekter
Entreprenør: Byggeselskabet Nord

Yderligere information om projektet

https://gaihede.dk/

Sted

Amalievej 21‐23 og H.C. Ørsteds Vej 23
1879 Frederiksberg

Fotos: Gaihede, ingeniører & arkitekter

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023, 2024

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000m2