fbpx

Gadehavegård

passivhusrenovering

Læs projektets egen beskrivelse

Blok 9 i Gadehavegård-bebyggelsen i Taastrup har med støtte fra EU ECO-Life og EUDP gennemgået en omfattende renovering fra energifrådsende 70’er -blok til moderne passivhusniveau.

Det er landets første passivhusrenovering af en almen boligblok med en energibesparelse på 85 procent til følge – og gennemført på kun seks måneder. Udover et optimalt indeklima og energibesparelser på 85 procent har Gadehavegård fået en helt ny arkitektonisk profil med inddækkede altaner og glade farver på facaderne.

Den færdigrenoverede blok har, foruden inddækning af altaner, fået efterisoleret tagrum, facader og fundamenter, udskiftet alle vinduer til trelags passivhusvinduer, ligesom der er installeret et nyt, højeffektivt ventilationssystem.

Bjerg Arkitektur A/S, som er arkitekt, energi- og totalrådgiver på projektet, fortæller, at der er tale om en ny rekord. “Vi har sat en milepæl, og vi er stolte over at konstatere, at Gadehavegård nu har den mest energieffektive almene boligblok i Danmark, også hvis man medregner nybyg”, lyder det fra arkitekt maa og partner i Bjerg Arkitektur A/S Lars Køhler. Han kan nu gøre status efter afslutning på første fase af totalrenoveringen af det almene boligområde Gadehavegård med 987 lejligheder fordelt på 19 to-etagers blokke i Taastrup.

Renoveringen af den første blok i Gadehavegård er gennemført som en hastesag på kun seks måneder, da DTU som et led i et EUDP-projekt har skullet lavet målinger på bygningens energiniveau i vinterperioden.

Tiltagsoversigt

  • Udvendig facade- og gavlisolering
  • Tagisolering
  • Solcelleanlæg på taget
  • Glas afdækning af altan
  • Nye vinduer mod nord
  • Udvendig solafskærmning
  • Mekanisk ventilation

Blik for brugerne

Se ovenstående beskrivelse

Brugskvalitet

Beboerne får et behageligt og styret indeklima med konstant tilførsel af ren, frisk luft i deres boliger samtidig med, at boligområdets hårdt, tillukkede betonbyggeri får en helt ny og åben arkitektonisk profil med facader i glade farver, der spiller sammen med den nye glasinddækning af altanerne. Der er stor tilfredshed med bygningens nye udseende og de tiltag, der er blevet lavet.

Eksempelværdi

Den nu færdigrenoverede blok skal stå som model for de kommende års renovering af bebyggelsens øvrige boligblokke.

Økonomi og værdiforøgelse

Udførlige beregninger viser, at beboerne foruden besparelser på generel drift og vedligehold kan se frem til en energibesparelse på 85 procent. Samtidig med besparelser på energi, drift og vedligehold kan beboerne se frem til et markant forbedret indeklima i deres boliger. Der bliver ingen kuldegener fra kolde overflader, ingen træk og ingen skimmelsvamp.

Parter bag projektet

Høje Taastrup Kommune, Bjerg Arkitektur A/S, EU ECO-Life og EUDP

Sted

Murskeen 29-34
2630 Taastrup

Realiseret

2014

Indstillingsår

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000m2

Indstillet til Jubilæumsprisen 2017