fbpx

Fritidshus ved fredskov og direkte ud til kysten

Bæredygtig renovering

Se mere

Fritidshus ved fredskov og direkte ud til kysten

Bæredygtig renovering

Læs projektets egen beskrivelse

Det indstillede projekt er en kraftigt ombygget og totalrenoveret villa der oprindeligt er opført i starten af 1900- tallet. Huset var ved ejernes overtagelse misligholdt og dårligt ombygget af flere omgange, der gjorde at der skulle kraftigere virkemidler i brug, end hvad en sædvanlig restaurering indebærer. Dette indebar at alle tilførte overflader blev fjernet, så man stod tilbage med de massive
sandblæste murstensvægge. Der blev udført udvendig efterisolering med træbeklædning og taget blev isoleret før et tag af træspån blev udført. Husets indre er således også indvendigt apteret på ny med naturtræ som et meget dominerende materiale.

Blik for brugerne

De tunge gamle bygningsdele, med bundet co2, er bibeholdt som husets bærende konstruktion og som indeklima stabiliserende masse. Husets udvendige klimaskærm og den indvendige aptering er udført i bæredygtige nordiske træsorter. Med opbygningen har huset kunne topisoleres uden at skade den gamle tunge konstruktion. De gamle flotte glasdøre mellem opholdsrummene er genanvendt. Der er ikke tale om en billig renovering, men klimabelastningen har været lille.

Eksempelværdi

Den udførte transformation af den historiske villa blev tildelt Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2021 fordi den til fulde evner at skabe en helstøbt og nytænkende helhed med afsæt i et historisk hus. Der er skabt en ny moderne helhed, der svagt mimer sit historiske ophav, og på overbevisende vis har skabt kontakt til den omkringliggende natur og overgange mellem ude og inde. Huset er helt sit eget, og stilrent og gennemtænkt bearbejdet med stærke kontraster eksempelvis mellem den monumentale mørke tagskive og de lette ranke tagkviste, der er taktfast og symmetrisk placeret på det nye tag. Huset fremstår som et super moderne og smukt byggeri, der har sin helt egen identitet og karakter. I den aktuelle situation hvor nybyggeriets klimabelastning er en velkendt faktor i klimaregnskabet, er der et stort behov for projekter der som dette viser bæredygtige alternativer til vanetænkning og hovedløse nedrivninger, hvor der her vises metoder til at genbruge eksisterende murede og støbte konstruktioner i ny ”indpakning”.

Parter bag projektet

Bygherre: Anne og Morten Schaldemose
Rådgiver: Dahlgaards Tegnestue, Svendborg
Hovedentreprenør: Landevejens Tømrer & Snedker, Vejstrup

Sted

Skårupøre Strandvej 84
5883 Skårup Fyn

Realiseret

2019

Indstillingsår

2022, 2023

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2