Friluftsskolen helhedsrenoveret

Gottlobs Fredede funktionalistiske hovedværk stråler igen

Se mere

Friluftsskolen helhedsrenoveret

Gottlobs Fredede funktionalistiske hovedværk stråler igen

Læs projektets egen beskrivelse

Friluftsskolen er et arkitektonisk og pædagogisk mesterværk af funktionalistisk skolearkitektur, opført af arkitekt Kaj Gottlob i 1938 i sammenhæng med Skolen ved Sundet (hovedskolen).

Friluftsskolen er udtryk for en arkitektonisk strømning og en ny måde at planlægge skoler på. Den har derfor også stor kulturhistorisk værdi som eksempel på skolebyggeri fra en tid, hvor der var et nyt og stærkt politisk fokus på at tilbyde elever lys, luft og sundhed. Friluftsskolen er den første og eneste af sin art i Danmark. Friluftsskolen tilbød en helhedsskole med medicinsk behandling til børn med tuberkulose i det centrale København.

Slots- og Kulturstyrelsen fredede Friluftskolen sammen med hovedskolen i 1990 idet de begge har lokal, national og regional betydning.

I dag fungerer Friluftsskolen som heldagsskole og skolefritidsordning for 38 elever med motoriske og sensoriske handicaps. Efter mange års forfald har skolen fået en tiltrængt helhedsrenovering og Friluftsskolen fremstår efter restaureringen som en moderne skole, hvor funktioner passer til nutidige pædagogiske behov. Det hele er udført med den respekt for den oprindelige arkitektur.

Projektet vandt European Heritage Awards/Europa Nostra Awards 2023. I 2022 modtog det Arkitektforeningens Æreskalejdoskop, og i 2021 vandt renoveringen Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2021

Arkitekten har besøgt Friluftsskolen og interviewet sagsarkitekten på projektet

Blik for brugerne

Der er arbejdet med klimahensyn og bæredygtighed på flere planer ved renoveringen af Friluftsskolen. Ved en grundig analyse af værdisætningen af de bærende fredningsværdier i samspil med programmeringen til moderne læringsformer, er der foretaget en nøje omrokering af skolens funktioner. Det har reduceret behovet for nybyggeri og mindsket behovet for ombygninger, så projektet blev økonomisk bæredygtigt. Samtidigt har det givet det fredede byggeri fornyet styrke og genskabt balancen mellem fredningsmæssige kvaliteter og en bæredygtig nutidig funktionalitet. Overordnet har fokus været at opnå social bæredygtighed ved at skabe et undervisningsmiljø, hvor alle føler sig velkomne. En tilgængelig skole, der sikrer at elever, behandlere og lærere kan deltage på lige fod, i et miljø der gør det nemt at samarbejde. Dele af den smukke bygning stod ubenyttet hen ved byggesagens start, da de var forurenede. Nu er asbestholdige bygningsdele fjernet og som følge heraf kan liggehallen anvendes igen – nu som skærmet motorikrum for eleverne. Undervisning i basislokalerne, der før foregik bag nedrullede mørklægningsgardiner, foregår nu på lysstærke interaktive tavler, muliggjort af solfilm, der tager kraften ud af sollyset, på de meget store sydvendte glaspartier. Indeklimaet er forbedret væsentlig med ny automatiseret naturlig ventilation, der sammen med en mere fleksibel opvarmningsform giver en bedre udnyttelse af energien. Da bygningen er fredet, har det krævet en nænsom istandsættelse som i sagens natur har minimeret materialeforbruget og bidraget til projektets bæredygtighed.

Inspirerende ressourcetiltag

Der er lagt vægt på at skabe nye muligheder i den fredede skole ved at genskabe og istandsætte oprindelige rumstrukturer, bygningsdele, overflader, materialer og farver. Nyere løsninger bevares eller ombygges, hvor de ikke lader sig genskabe meningsfuldt, og hvor de giver mening i forhold til de nye funktioner til nutidig pædagogik, behandling og læring. Den oprindelige ide om ude- og inderum samt sikring af lys og frisk luft, er bevaret og styrket som en væsentlig fredningsværdi og er igen en forudsætning for en velfungerende, moderne og tidssvarende skole til handicappede børn. I sydfløjen kan de seks ottekantede klasseværelser igen åbnes via tre partier i glaskarnapperne med direkte udgang til haven, så eleverne mere eller mindre kan undervises i det fri. De renoverede klasselokaler har fået nye møbler og digitale tavler, der lever op til nutidens elektroniske standarder. Dagslyset fra glasfacaden kan holdes ude, med markiser og lyse gardiner. Brugen af materialer, inventar og flows sikrer at alle eleverne kan deltage i aktiviteter på lige fod. Der er mulighed for at undervise eleverne hver for sig og i små og i større grupper. I moderniseringen og den rumlige bearbejdning af skolen er der arbejdet med dobbeltanvendelse af faciliteter, hvor det skaber værdi for de faglige, pædagogiske eller praktiske behov. Den smukke liggehal er omdannet til et uopvarmet bevægelsesrum hvor skolens elever kan lege og bevæge sig, beskyttet mod nedbør og blæst. Havens afgrænsning og svungne bede er genskabt efter Gottlobs oprindelige tegninger. Plænen er tilpasset den daglige brug som tilgængeligt udendørs træværksted, og fungerer samtidigt i sin form og med de underliggende faskiner til opsamling af områdets regnvand i tilfælde af skybrud. Skolen, den fredede have og den mauriske vandkunst i skolegården er blevet til et yndet udflugtsmål for mange københavnere.

Eksempelværdi

Samarbejdet omkring den frede Friluftsskolen har været unik med en positiv tilgang til bevaring. I samarbejde med bygherren tilpassede vi projektet til, hvad bygningen kan. Hvis målet om restaurering skal nås, skal der vælges funktioner, som passer til bygningen i stedet for at tilpasse bygningen til nye funktioner. Stedet skal være kontrollerende og bestemmende og Friluftsskolen er et vellykket eksempel at det er lykkedes. Med moderne værktøjer som 3D-design og 3D-scanning har vi været i stand til at overskue bygningens tekniske installationer og originale ventilationsprincipper. Vi har brugt moderne teknologi til at understøtte og styrke disse principper. Det betyder, at vi har styrket bygningens funktioner. Med computerstyret naturlig ventilation og solfilm på vinduerne har vi forbedret et tidligere problematisk indeklima. OMHYGGELIGHED I DE INDLEDENDE UNDERSØGELSER: Med grundige forundersøgelser angav vi de bærende bevaringsværdier. Både for bygningsværket som helhed og helt ned i bygningsdetaljen. Undersøgelserne blev samlet i en værdiansættelse. På baggrund af denne, indledtes forhandlinger med myndighederne, og da der var enighed om bygningens værdier, kunne moderniseringen og restaureringen gennemføres i overensstemmelse hermed.

Solidt samarbejde

Renoveringen er løst i tæt samarbejde mellem brugere, bygherre og rådgivere fra ideoplæg til udførelse. Særligt har det tætte samarbejde med brugerne fra start medvirket til at arkitekterne kunne skabe de helt rigtige løsninger for målgruppen og inden for fredningsrammerne. Samarbejdsformen har været innovativ og vellykket. I fredede bygninger spiller dialogen mellem projektpartnerne og myndighederne en stor rolle, da bygningsreglementet og fredningsbestemmelserne ofte er modstridende. I helhedsrenoveringen og restaureringen af Friluftsskolen blev der lagt stor vægt på at inddrage tid og ressourcer til dialog allerede i udbudsfasen, da moderne standardløsninger sjældent kunne bruges. Derudover har det været meget positivt, at samarbejdet i høj grad er bygget op over flere 3D-scanninger, som myndigheder, bygherrer, leverandører, entreprenører og rådgivere har haft direkte adgang til. Det gode samarbejde mellem bygherre, brugere, rådgivere er forsat ud i udførelsen sammen med entreprenørerne. Under renoveringen af den fredede skole er der lagt et stort arbejde i at studere bygningens oprindelige kvaliteter. I arbejdet med farvesætningen, har samarbejdet mellem restaureringsarkitekt, konservator, farvekonsulent, fabrikant, og den udførende maler været direkte og resulteret i, at farverne i dag står med de samme egenskaber og kvaliteter som oprindeligt - tilpasset moderne brug. Netop dette samarbejde blev præmieret med Farveprisen i 2021.

Levende bygningskultur

Bygningen, som den henstod ved projektets start, havde lidt under en gennemgribende brandsikring af især nordfløjen, hvilket betød at de oprindelige sydvendte glaspartier var erstattet af gipsvægge uden vinduer. Gennem omhyggelige forhandlinger med Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningsmyndigheden, lykkedes det at etablere nye brandglaspartier i tråd med de oprindelige vinduers fine profilering. Dermed kunne man bevare sikkerheden og genskabe de lyse behagelige lokaler - til stor daglig glæde for personale og elever.

Parter bag projektet

Parter bag projektet
Bygherre + kontaktperson:
Byggeri København
Nanna Siegfried

Udførende arkitekt:
Nøhr & Sigsgaard

Ingeniør:
Niras

Landskabsarkitekt:
Thing Brandt Landskab

Farvekonsulent:
Caroline Krag

Konservator:
Københavns konservator

Værdisætning:
Varmings Tegnestue