Elementer & Fragmenter

Billedkunstnerens hus

Se mere

Elementer & Fragmenter

Billedkunstnerens hus

Læs projektets egen beskrivelse

Da Danmark var lukket ned og vi alle arbejdede hjemmefra, boede vi to voksne med to børn og en tredje på vej i en Villalejlighed på 145 m2 i Hellerup som vi netop havde istandsat og boet i, mindre end et år. Vi havde al grund til at være glade, men alligevel var der noget der kaldte og den dag i april 2020 efter en gåtur ved Bagsværd sø, havde jeg set en nyoplsået bolig jeg bare måtte se. Det var en ruin og det var et sted der var så særegent som man sjældent finder det. Vi faldt for det med det samme, for vildskab, for natur for lyset, for murstenene, for komposition og det tillidsfulde håndelag stedet var udført med. Men der, i 2020 stod stedet som forladt, forvokset og forvildet. Ladt tilbage var nogle rå bygninger med smadrede ruder, levn fra fester, natur der voksede ind i huset og et projekt større end vi kunne se, for vi var forelskede. Vi købte det, skar det fri så vi kunne se det, renoverede det så vi kunne mærke det og brugte tid på at give det liv i respekt for og med en stigende forståelse for stedet og for historien.
Historien er at lampedesigner og producent af Kongehuslampen, en relativt kendt lampe i sin tid og senere billedhugger Niels Rasmussen Thykier havde bygget et sted på en gammel plantage i Bagsværd, som det sidst i en serie af tre meget forskellige huse.
Billedhuggeren har eksperimenteret med husets form og begrænsninger grundet højspændingsledninger og har placeret hovedhuset på den 2450 m2 store grunds sydvestlige hjørne. Dertil er en cirkleformet havemur, et sekskantet atalier og et gæstehus med pagodeformet tag og værksted.
På mange måder havde det været lettest at rive det hele ned og bygge nyt op fra grunden, men stedets og bygningernes iboende kvaliteter gjorde det til en ressource og et benspænd på samme tid. Alle bygninger er opført teglsten flotte håndstrøgede og håndsorterede tegl, der er eksperimenteret med kasserede overbrændte tegl og med moler tegl. For at bevare identiteten, autenciteten og historien på bedst vis, har vi renoveret og transformeret i en følt proces, med beslutninger undervejs og indefra og ud således, at det eksisterende blev fremhævet og fortalt og samtidig tilpasset en børnefamilie, at respekten for værket og for kulturarven blev bevaret i alt fra farver til materialer Klimaskærm har vi ladet bestå og lært af, adgange til lys og til have er en inspiration og en visdom. Et arkitektonisk koncept, der i ét greb både fornyer kunstnerens egen bolig, men samtidig opretholder og forstærker dens særlige egenart, historie og relevans.
Som billederne dokumentere var det et sted alle andre var klar til at rive ned, men vi tog kampen op, for stedet, for huset og for os.
Vi har lært at et hjem er meget mere end de vægge der holder vores tag, det er en fornemmelse og forståelse af stedslighed og det at skabe en sammenhæng og en samhørighed mellem det indre og det ydre, at lade lyset forbinde elementerne og fragmenterne. Naturen og de materialer vi kan lave af naturen, kropsliggøre den. Fra ankomsten møder man en 80 meter lang indkørsel gennem en mur og langs et naturstykke, ved enden møder man en spids, husets for, starter her. Ind i en entre der. åbner huset op i hele sin længde med niveau spring og varierende rumhøjder ender vi til sidst i husets to hjerter, den hånd- og hjemmelavede køkken og stuen med det vælvede loft. Det kan ikke beskrives, men skal ses.

Blik for brugerne

De eksisterende bygninger er opført mellem 1940 og 1945og er med transformationen blevet bragt til nutidige standarder ved at tilføje en ny energikilde i form af en luft til vand varmepumpe, hulmurs isolere og udskifte ødelagte døre og vinduer. Alt hvad der bevares kunnet er renoveret og bevaret. Vi har gravet mursten op fra under 10 cm jord, renset dem og lagt dem igen som terrasse, vi har (gen)etableret haven, vi har slebet gulve og behandlet med farvet linolie. Hele farvepaletten beror på en kortlægning af eksisterende farver og vi har søgt at fremhæve de særlige detaljer der gør sig gældende. At opdatere stedet til gældende energikrav og standarder var derudover et afgørende parameter i designprocessen, sideløbende med målet om at bevare det originale mest muligt. At renovere og transformere eksisterende boliger og steder i vores byer er et spørgsmål om bæredygtighed, men også om en etisk og respektfuld tilgang til kulturarv, der understreger vigtigheden af langtidsholdbart og robust design. Det håndværksmæssige styrker fortællingen og skaber en dialog, både med fagfolk og besøgende om hvad der er god renovering, om hvilke muligheder og valg vi alle kan tage, det er social bæredygtighed. Vores huse er små satteliter og steder som vi kalder hjem, det er vigtigt at vi ikke kun tager plads, men også giver tilbage til både miljø og samfund i form af at vise lokalområdet hvordan man kan renovere og bo, vi invitere ind og har gjort vores sted tilgængeligt.

Eksempelværdi

Det er svært at beskrive og skal opleves, men eksemplets magt her er at gøre så lidt som muligt, alligevel har det været rigtig hårdt arbejde, for 30 års manglende vedligehold sætter sine spor. Jeg tror ikke at nogen har set noget lignende og med dette eksempel er et bud på hvordan vi indretter steder og boliger. Hvor meget plads skal vi bruge, vi er to voksne, tre børn og en hund på 97 m2, men det føles, gennem arkitektur faglig håndelag at få det til at fæles af meget mere.