DOBBELTHUS på FREDERIKSBERG

Tilbage til rækkehusets fremtid

Se mere

DOBBELTHUS på FREDERIKSBERG

Tilbage til rækkehusets fremtid

Læs projektets egen beskrivelse

TILBAGE TIL RÆKKEHUSETS FREMTID

Med sikker stilfornemmelse af både fortid og nutid, har ejerne af et rækkehus på Frederiksberg og arkitekt Anders Barslund moderniseret hver kvadratmeter, så de rækker langt ind i fremtiden.

ET AF DE FØRSTE MODERNISTISKE RÆKKEHUSE

”Med husets alder, detaljer og vores families hverdag i baghovedet satte vi os ned og definerede, hvad vores behov var, og hvad vi godt kunne tænke os”, siger Mikkel og tilføjer, at selv om det ikke skortede på punkter på listen, så gik det hurtigt op for Hanne Marthine og ham, at de blev nødt til at hyre en arkitekt, der kunne skabe overblik og sammenhæng i parrets ønsker:

”Vi var skarpe på vores behov, men ikke skarpe på konkrete løsninger. Hvordan skulle vi planlægge husets rum og inventar, så vi fik en sammenhængende rumfornemmelse og en følelse af at bo moderne, men med respekt for husets stil og alder?”

Et stort spørgsmål, som kunne besvares af arkitekt Anders Barslund, der fik opgaven. Han spurgte og lyttede, spurgte mere, og lyttede længere. Det stod hurtigt klart, at familien drømte om et stort fællesareal, hvor køkken, stue og spisestue var integreret, men dog med mulighed for opdeling og afskærmning. Det betød blandt andet, at et par vægge i stueetagen blev væltet og en ny sat op i form af en vægreol med skydedør.

Boligen i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg er et af landets første modernistiske rækkehuse. Den nye havesti i sildebensmønster er lagt med havens oprindelige sten, der hver og en er blevet renset. Det ville grangiveligt være billigere at bruge nye sten, men ejerne insisterede på, at få historie og sjæl med ved at genbruge.

KOLLEKTIV FARVEMISFORSTÅELSE

Udover en ændret planløsning og snedkererede løsninger i form af nye reoler, skabe og et køkken, er et af arkitektens klare aftryk brugen af farver i rækkehuset. Anders Barslund mener, at hvid er en farve, du kan bruge, når du ikke kan finde på andet eller vil nulstille din bolig. Men, efter nulstilling skal det hvide blødes op og gøres hyggeligere med farver.

”Jeg bruger farver til at skabe rum i rummet, reflektere lys og til at skabe lette eller tunge stemninger”, siger Anders Barslund og tilføjer, at farver også er med til at binde inde og ude sammen.

”Find farver fra dine udendørs kvadratmeter som fx grøn, brun eller teglstensrød og brug dem på vægge, så der dannes et slægtsskab mellem ude og inde og barrieren mellem netop inde og ude opleves som mindre markant. Det er især vigtigt her på vores breddegrader, hvor vi er så meget inde.”

Anders Barslund mener i øvrigt, at det er helt misforstået, at vi i Skandinavien siger, at vi altid har haft hang til en lys og hvid indretningsstil.

”Hvis vi skruer tiden tilbage, også til modernismen, hvor huset på Egernvej er fra, så var der altså knald på farverne. Flügger har lavet et stilhistorisk farvekort, og der ses det tydeligt, at vi tidligere var langt modigere med farver i hjemmet end nu”, siger Anders Barslund. Han tilføjer, at misforståelsen formodentlig bunder i, at vi kun har sort/hvid-billeder fra fortiden, og at bygninger oftest blev beskrevet kortfattet, som fx facaden var af mursten, uden at skrive, at der var tale om gule eller røde mursten.

”Vores kollektive farveforståelse er så at sige udvisket. Almindelige mennesker og arkitektstanden har simpelthen enten glemt eller fået galt fat i, at vi i Skandinavien for mange årtier siden slet ikke var hvide og lyse i stilen, men sprudlende og farverige.” Den misforståelse kører som sagt ikke videre på Egernvej, hvor netop den rette dosering af de rigtige farver gør hver enkelt rum til en speciel oplevelse.

RESULTATET

Praktisk indbygget reol
Stue og køkkenalrum er adskilt med en stor reol, der er hylder og skabe på begge sider. En skydedør i midten gør det muligt at lukke helt af. Udover at være rumdeler, har reolen også den praktiske funktion, at alle ledninger og kabler er gemt inde i møblet.

Hvidt højglanskøkken passede ikke ind
Ejerne vidste instinktivt, at et hvidt højglanskøkken ikke ville passe til det knap 90 år gamle hus, og valgte derfor at lade arkitekt Anders Barslund tegne et nyt køkken i røget eg, der er topmoderne, men som også ser lidt gammeldags ud, og som navnlig kombineret med de nytegnede højskabe med tidstypiske greb og messingarmaturet, får køkkenet til at virke som om, det altid har stået der. Et ønske fra familien om at kunne inddrage børnene i madlavningen blev konkretiseret med en bænk for enden af arbejdsbordet, der gør det muligt for selv mindre børn at være med.

Køkkenmaskinerne kan gemmes væk
Køkkenmaskinerne kan gemmes væk bag en låge i skabsvæggen. Den lyseblå frise giver en frisk kontrast til den hvide væg, det røgede eg og betongulvene, samtidig med, at højglansmalingen gør det muligt at tørre væggene af for stegefedt og pletter. Bordet er en tynd plade af corian og glaspendlerne fra Design by Us.

Ikke blot en transportvej
Trappens oprindelige trin i poleret kork og træ var slidt helt ned. I dag fremstår trappen med sin grå farve fra Farrow&Ball som et selvstændigt møbel, og ikke blot som en transportvej fra entreen til første sal. Glowball væglamper sørger for at oplyse trinene i et dæmpet, behageligt lys.

Soveværelse med nye skabe
To værelser blev lagt sammen til ét og fungerer i dag som husets soveværelse, hvor der også er bygget nye skabe, hvoraf nogle af dem stilmæssigt ser originale ud. Skabene med glaslåger er lavet i røget eg og hænger visuelt sammen med den mørke væg, så rummet virker større og mindre monotont.

Messing-armaturer og rundede hjørner
På badeværelserne i stueetagen og på første sal er der brugt de samme materialer og farver. Alle armaturer er i messing og fra Toni. Håndvaskearrangementet ser ud som om det altid har været i rummet, men faktisk er elementerne nye og fra HTH sat sammen med en corian top. Som afslutning på skabene er der snedkereret en runding, der er modernistisk i stilen og som i øvrigt passer godt med familiens gang i rummet.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik:

Totalombygning af 185 m² rækkehus med nyt køkkenalrum, dagligstue, to nye badeværelser, to børneværelser, et soveværelse, kontor/gæsteværelse, entré, ny flisebelægning på terrassen. Nyt el og rørføring i hele huset. Støbte betongulve med gulvvarme i hele stueetagen

Proces: Mikkel og Hanne Marthine definerede familiens behov for arkitekt Anders Barslund, der lavede en helhedsplan for renovering og modernisering af huset. Arkitekten styrede herefter byggeprocessen, som tog omkring 9-10 måneder.

Materialevalg: Flydende mørtel på stueetagens gulve, pudsede vægge, fyrretræsgulve på første sal, køkken i malet mdf, røget eg, corian, terrazzogulve på badeværelserne, messingarmaturer.

Projektet er indstillet i samarbejde med Danske Boligarkitekter.

Brugskvalitet

Da parret så deres rækkehus på Frederiksberg for første gang, indfriede det på mange måder alle de ønsker, som parret havde til deres kommende drømmebolig. Arkitektonisk var der tale om modernisme, en ren stil, som Mikkel og Hanne Marthine er store fan af, og så havde huset stadig en del af de originale detaljer, som det var født med, og som familien kunne bygge videre på i deres renovering. For renoveres skulle rækkehuset. Siden 1950’erne havde stedet kun haft én ejer med nu en alder, hvor både hus og have var for stor en mundfuld at vedligeholde. ”Med husets alder, detaljer og vores families hverdag i baghovedet satte vi os ned og definerede, hvad vores behov var, og hvad vi godt kunne tænke os”, siger Mikkel og tilføjer, at selv om det ikke skortede på punkter på listen, så gik det hurtigt op for Hanne Marthine og ham, at de blev nødt til at hyre en arkitekt, der kunne skabe overblik og sammenhæng i parrets ønsker: ”Vi var skarpe på vores behov, men ikke skarpe på konkrete løsninger. Hvordan skulle vi planlægge husets rum og inventar, så vi fik en sammenhængende rumfornemmelse og en følelse af at bo moderne, men med respekt for husets stil og alder?” Et stort spørgsmål, som kunne besvares af arkitekt Anders Barslund, der fik opgaven. Han spurgte og lyttede, spurgte mere, og lyttede længere. Det stod hurtigt klart, at familien drømte om et stort fællesareal, hvor køkken, stue og spisestue var integreret, men dog med mulighed for opdeling og afskærmning. Det betød blandt andet, at et par vægge i stueetagen blev væltet og en ny sat op i form af en vægreol med skydedør.