Direktørvilla i Brabrand
Modernistisk villa renoveret fra ruin til familiebolig
Direktørvilla i Brabrand
Modernistisk villa renoveret fra ruin til familiebolig
Læs projektets egen beskrivelse
Renovering af modernistisk arkitekturperle
Nodo Arkitekter har forestået en opfattende renovering af en unik arkitektonisk perle, der oprindeligt er opført som direktørvilla til Jaka slagterierne i Brabrand.
Villaen ligger smukt placeret, på et højdedrag med skoven i ryggen og med udsigt til by og vand foran sig. Huset er oprindeligt tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen og Herbert Jensen og er opført i 1956. Formsproget er modernistisk, med svævende dæk, kampestensfacade, søjler og skarpe linjer. Det er tydeligt at villaen er tegnet specifikt til stedet, hvor den nærmest smelter sammen med det omgivende, kuperede terræn.
I 2008 blev villaen forladt, og siden fik den lov at forfalde. Da de nuværende ejere overtog huset, stor den som en ruin, med smadrede bygningsdele, graffiti inde som ude, og en vildnæs af en have, hvor brombærkrattet var på vej ind ad de ituslåede ruder. Nodo arkitekter fik opgaven med at få villaen bragt tilbage til sin tidligere storhedstid, og samtidig føre boligen frem til nutiden.
»Det er virkelig en spændende opgave at få som arkitekt. Vores fornemste opgave har været at bevare og fremhæve alle kvaliteterne i det ikonisk byggeri – og få dem til at gå op i en helhed med en moderne familiebolig,« forklarer Louise Balle Rosbjerg, arkitekt og partner i Nodo arkitekter.
Husets ydre udtryk er der ændret minimalt på. De nye vinduer går til gulv, idet der er indlagt gulvvarme overalt, hvor de originale vinduer havde et blænd stykke i bunden der skjulte en lav radiator. Tag og gulv er blevet efterisoleret, for at imødekomme moderne energikrav, men hele tiden med respekt for arkitekturen.
Inde i huset er anvendelsen af rummende markant ændret i forbindelse med renoveringen. I den originale plantegning lå køkkenet som et lille rum for sig selv, men nu er der skabt et nutidigt og smukt centralt køkken-alrum, hvor de nuværende ejere kan være sammen, og også samle venner og familie.
Udsigten over ådalen og sammenhængen med skoven i baggrunden er tænkt ind i den nye planløsning, hvor også terrasser og uderum er optimeret, og i dag ligger som forlængelse af huset rum.
Det har hele tiden været en balance at få huset opdateret til moderne standarter inden for fx energikrav. Der er efterisoleret i alle bygningsdele, i der har været arbejdet kreativt med at få det foreneligt med arkitekturen, da de enkelte bygningsdele som følge heraf bliver kraftigere i udtrykket, men uden at balancen og letheden forsvinder
De grundlæggende bygningsdele, som gulv, tag, vægge mm er bevaret.
Renoveringen begyndte i oktober 2019 og i april 2020 stod villaen færdig.
Der er generelt en interesse og opmærksomhed omkring renoveringen af villaen, der har været publiceret i Børsen i september 2022 og i JP Living i februar 2023.
Blik for brugerne
De grundlæggende bygningsdele er genbrugt i renoveringen. Det gælder, vægge, etagedæg, tag, facader mm. Boligen er energioptimeret i form af nye vinduer samt efterisolering af klimaskærmen - hele tiden med fokus på arkitekturen, så bygningen lethed og elegance bevares.
Inspirerende ressourcetiltag
Bygningen er ændret fra en faldefærdig ruin til en moderne og velfungerende familiebolig.
Levende bygningskultur
Projektet har med renoveringen fået en markant øget markedsværdi. I dag er det en top moderne bolig med en helt unik beliggenhed og arkitektonisk kvalitet, inden renoveringen var det en faldefærdig ruin.
Parter bag projektet
Bygherre: Privat
Rådgiver: Nodo Arkitekter
Yderligere information om projektet
https://nodo.dk/projekt/renovering-af-arkitekturperle/
Sted
Brabrand, Danmark
8220 Brabrand