fbpx

Den Gamle Politigård

6 town houses i Hellerup

Se mere

Den Gamle Politigård

6 town houses i Hellerup

Læs projektets egen beskrivelse

Den Gamle Politigård er centralt beliggende i Hellerup med havkig fra de øverste etager af huset. Den centrale placering nær København giver en unik kombination af by og naturskønneomgivelser. Ejendommen er i klassisk stil og opført i 1917. Ejendommen har stået tom i et årti, men er nu omdannet til seks town houses i 4 plan mellem 196-324 kvm og 4-9 værelser. Der har igennem hele processen været en god dialog og tæt samarbejde med Gentofte Kommune med fokus bevaringsdetaljer.

Designlinje
I udviklingen af projektet er der fokuseret på kvalitet, holdbarhed og design. Det har været visionen at skabe seks klassiske og funktionelle boliger i materialer af høj kvalitet med afsæt i ejendommens historie. Resultatet er seks klassiske boliger med historisk charme med originale detaljer der tilfører sjæl til boligerne. Der er igennem hele processen været fokus på at bibeholde så mange særpræg som muligt og genanvendelse af oprindelige materialer. Alle town houses er skabt i et spændende materialemix, hvor alle materialer er særligt udvalgt. Der har været fokus på at skabe flot æstetik, men i lige så høj grad på at skabe funktionelle leverum som føles naturlige at leve i og som opfylder den moderne families krav om funktionalitet og design.

Køkkenener
Køkkenet er omdrejningspunktet i mange familier; derfor skal dette rum skabe de ideelle rammer for spisning, samtaler og fælles aktiviteter. Det har været visionen at skabe et klassisk køkken med et moderne touch. Køkkener er designet af COPI Groups eget designteam med inspiration fra det engelske landkøkken. Køkkenet præges af højskabe og kabinetter, men med rene og minimalistiske linjer hvorfor det skaber en kombination af det klassiske og moderne. Til køkkenerne er valgt en brunlig marmor i sammenspil med bruneret messing detaljer til armaturer og greb samt interiør i varm, grå nuance. Marmoren er ikke blot lagt som bordplade, men ydermere beklædt på bagvæggen, der skaber et eksklusivt udtryk.

Badeværelser
Den gennemgående klassiske stil brydes med sorte detaljer i armaturer og bruseramme på badeværelserne. Minimalisme møder den elegante stil og skaber et kontrastfuldt udtryk. Der er skabt et spændende materialemix indeholdende gulve i keramisk terrazzo, glasdetaljer i bruseniche, armaturer i mørk krom og en hvid grundfarve i interiør. Terrazzoen er inspireret af den oprindelige terrazzo, som er fundet i bygningen under ombygningen og som er tidstypisk for perioden. Tilsammen skaber det et rent og stærk udtryk for boligernes badeværelser.

Historisk rids
Den toneangivne bygning er opført som pragtvilla for Direktør H. Siegumfeldt i 1917. Ejendommen har efterfølgende fungeret som Politigård i over 50 år. Siegumfeldt satte sit præg på bygningen og dens omgivelser, og hans passion for landbrug skinnede igennem. Dengang var området præget af marker og frodige frugthaver.

Den 16. marts 1949 blev ejendommen indviet som Gentoftes lokale politistation, og fungerede således frem til kommunalreformen i 2007. Ejendommen har gennemgået flere forandringer, men hovedbygningen står fortsat ikonisk som et kendetegn for lokalområdet.

Bygningen er tegnet af arkitekt Jørgen Christian Fenger Olrik, der er kendt for at have tegnet flere militærbygninger og fabriksanlæg i nyklassicisme og funktionalisme. Han var chefarkitekt på blandt andet den kendte vandflyverhangar, Hangar H53, opført i beton i 1921 sammen med ingeniørerne fra Kampsax.

Bidrag til omgivelser

Den Gamle Politigård i Hellerup har stået tom i de sidste 10 år, hvor dens arkitektoniske værdi er blegnet. Hvor den før var et ikon for lokalområdet blev den langsomt glemt i takt med dens forfald. Konverteringen og den omfattende renovering har medført at den historiske bygning, med bevaringsværdi grad 3, nu har fået nyt liv og omdannet til 6 nye boliger. De nye boliger tilfører ikke kun et mere dynamisk miljø, men giver også ”et stykke historie” tilbage til lokalområdet. Den Gamle Politigård fremstår nu som i sine velmagtsdage, renoveret med respekt for dets kulturarv, så den igen bidrager med arkitektonisk og nostalgisk værdi.

Eksempelværdi

Projektudvikler har fra start kunne se potentiale i konvertering fra erhverv til boliger med respekt for ejendommens arkitektur og oprindelige detaljer. Konverteringen har stillet krav til opdeling og skabelse af nye funktionelle planløsninger således at de 6 town houses i dag fremstår som en helt naturlig del af ejendommen. Ejendommen har fået en ny funktion samtidig med at dens historiske sjæl er bevaret.

Udførelseskvalitet

Ejendommen er blevet renoveret med stor respekt for arkitektoniske detaljer og særpræg i samarbejde med udvalgte specialister og fagpersoner. Det har været fokus på at bibeholde så mange originale detaljer som muligt og er er gjort brug af oprindelige materialer og arbejdsprocesser i genskabelse af disse. Resultatet er at den gamle ejendom nu står færdigrenoveret og moderne, mens den historiske sjæl er bibeholdt.

Facts omkring udførelse:
• Hele bygningens facade er renset ned, fået nye fuger, nye tagrender og kviste i zink. Sandstensarbejder er repareret og der er er opsat en vejrhane på det lille tårn i stil med den som ses på de gamle historiske billeder fra ejendommen.
• Indgangen på nordsiden fremstår som oprindeligt, udvendige stentrapper er renoveret samt gemsens på østfacaden.
• Der er opsat nye energivenlige vinduer med flotte udvendige beslag. Udvalgte vindueshuller er blevet lukket med originale gamle sten fra bygningen. Indvendigt er der opsat vinduesindfatninger.
• Udvendige døre er bevaret eller genskabt i oprindelig stil med flotte detaljer.
• Fodpaneler er genskabt i oprindelig stil efter de som fandtes i ejendommen forinden renoveringen.
• Indvendige døre er udarbejdet baseret på historiske tegninger fra ejendommen.
• Anvendte rosetter er tidstypiske og lavet i gips af den anerkendte stukkatør, Brødrene Funder.
• Det gamle solur er genskabt og tager sig tydeligt ud på sydgavlen af bygningen.
• Der er etableret klassiske kobber kviste mod øst som taler sammen med hele ejendommens udtryk og oprindelige historiske stil.

Parter bag projektet

Bygherre: VISION Properties A/S
Projektudvikler: COPI Group ApS
Igeniør: Dambyg ApS
Arkitekt: Katrine Myssen
VVS-igeniør: Høghøj ApS
Sælger: Kildegårdsvej 53 ApS
Design & indretning: COPI Group ApS

Yderligere information om projektet

https://www.kildegaardsvej55.dk/

Sted

Kildegårdsvej 55
2900 Hellerup

Realiseret

2018

Indstillingsår

2019

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000m2