Snostrup Kirke

Rivetalisering af Kirkerum

Se mere

Snostrup Kirke

Rivetalisering af Kirkerum

Realiseret

2017

Anvendelse

Kultur

Areal

1-500m2

Beskrivelse

Snostrup kirke i Midtsjælland er en romansk tegl og markstenskirke hvor det ældste er fra 1100-tallet. Efter mange ændringer og tidens tand fremstod kirken, i 2016, dunkel og utidssvarende. Snostrup Kirkes Menighedsråd ønskede en mere åben og moderne kirke, som udover de traditionelle kirkelige handlinger også kunne bruges til undervisning, børnesang, korøvelser og koncerter. Med kerneværdierne som fællesskab, tilgængelighed og lys/luft gik forvandlingen i gang. Omorganisering af interiøret, forenklet adgang, tekniske forbedringer og ny materialepalet er løst således at de komplimenterer hinanden og lader en opleve det fantastiske kirkerummets i nyt lys. Alle ændringer og tilføjelser er udført med en soliditet og taktilitet, som forener det traditionelle og trygge med det moderne og nytænkende gennem form og materialer. Man oplever klarhed, ro og varme.

Eksempelværdi

Med relativt beskedne greb har man lettet atmosfæren og lade kirkerummet tale med vor tids værdier og moderne brug. Til grund for dette ligger en respekt for det bestående; en 900 år gammel bygningskrop, som den solide ramme om livets begivenheder, men som så tilpasses efter tidens behov. Anne Pind beskriver det i Arkitekten Vol. 120 som at tilføre årringe på indersiden af de gamle, tykke mure. Alle ændringer indordner sig den større historiske helhed. De tilføjede elementer har et rent og minimalistisk formsprog, og forenkler læsningen af det præcise geometriske kirkerum. Rombens form taler med kirkerummets hvælvinger og renæssance-DNA. Den har flere variationer i sig, og fungerer både som store mønsterflader, og som motiv i sig selv. Mødet mellem det historiske og vor tid opleves i den taktile og følsomme materialesammensætning. Materialepaletten består af gule håndlavede teglsten, massivt egetræ, mørk uld, hvid kalk, bladguld, mosgrøn og caput mortuum linoliefarver, mundblæst farvet glas, jern og messing. Væk er det blankpolerede og afvisende. Overfladerne lader lyset spille, inviterer til berøring, og skaber varme og ro.

Samarbejde

Projektet er skabt i et tæt og frugtbart samarbejde mellem kunstner Malene Bach og arkitekt Leif Hansen. ”De udførende synes i dette rum at have podet hinandens fagligheder og frembragt en tyst, men dog kraftfuld rumkunst.” (Anne Pind, Arkitekten).

Brugskvalitet

Fællesskab Det moderne kirkerum bevæger sig væk fra hierarki og imod fællesskab og nærvær. Prædikestolens nedsænkning lader præsten møde folket i øjenhøjde igen. Bænkenes forvandling har lettet både bevægelighed og oplevelsen af rum. De tidligere mørkerøde bænke skabte en korridor med låger mod midtergangen, og var monteret til væggen med en rem. Nu har de blevet frigjort fra væggene og lågerne, to rækker er fjernet for at skabe mere luft, og de har fået en sval mosgrøn farve. Den eksisterende døbefont i granit er fristillet fra muren i koret, og er kommet ned i skibet på en ny egetræsfod, så der er plads til familien omkring døbefonden. Tilgængelighed Kirkerummet skal være åbent og tilgængeligt for alle. Det eksisterende gulv, havde flere niveauer, der gjorde fremkommelighed besværligt. Der var ønske om en lavere tærskel, i bogstavelig og overført betydning. Det nye gulv er i skib og våbenhus et niveufrit teglstensgulv der skaber én samlet og rolig flade. Lys/luft Oplevelsen af rum gennem samspillet mellem form, materialer, farve og lys har været særligt vigtigt. Kirkerummets overflader var gennem tiden blevet overfyldte med inventar og dekorationer, prædikestol og orgel var endda flyttet foran vinduerne, så rummet blev mørkt og tungt. Prædikestolen der var hævet på en søjle inde imellem bænkeraderne, er nu blevet sænket med en halv meter så den igen slipper lys ind i rummet. Orgelet er flyttet væk fra vinduet i tårnet, og det fristillede vinduet fejres nu med en glasmosaik. Tårnrummet er blevet ryddet og har fået en ny indretning med slagbænke, samt et lille museum med mindesten og navnetavler. Det tidligere så trange og mørke tårnrum er nu blevet til et oplevelsesrum, med plads til eftertanke, samtale eller børneleg.

Bidrag til omgivelser

Snostrup kirke har nu plads til aktiviteter som korøvelse, undervisning, babysang og koncerter. To kor holder ugentlige korøvelser

Energikrav og bæredygtighed

Et af menighedsrådets ønsker var en bedre klimaskærm og et smukkere varmeregnskab. Nye forsatsvinduer hindrer kuldenedfald fra vinduerne. EL varmepaneler blev erstattet af et vandbåret varmesystem som har den fordel frem for elvarme at det ikke sviner så meget. Elpaneler brænder støvet og giver ofte sorte aftegninger på væggene. Det vandbårne varmesystem er det mest fleksible da man kan skifte varmekilde uden at skulle skifte installationer i kirken. Lige nu er der en luft til vandvarmepumpe som forsyner anlægget. Hvis det viser sig uhensigtsmæssigt efter nogle år kan den skiftes til et gasfyr eller jordvarme uden indgriben i kirken. Derudover var processen med Snostrup kirkes menighedsråd og den kongelige bygningsinspektør var velfungerende og lærerig.

Udførelseskvalitet

Alle forandringer og tilføjelser er udført med håndværk af høj kvalitet og stor omtanke. De rombeformede teglsten i gulvet er speciallavet i Potsdam til Snostrup kirke. De gule sten er håndlavede, brændt i ringovn, for at hver enkelt sten får sit eget farve- og dybdespil. Stenene er lagt i tre slags mønstre med stor præcision. Farvesætning i interiøret og dagslyset er en afgørende del af helheden, og malerarbejde og guldforgyldning holder en særlig høj kvalitet. Lamper og knæfald i jern og messing er designet specielt til Snostrup kirke med spinkel konstruktion og delikate samlinger. Designet er udviklet sammen med gørtleren.

Yderligere information om projektet

www.leifhansenarkitekter.dk

Bilag (pdf)

Sted

Snostrupvej 10
3600 Frederikssund