Den gamle kommuneskole – Søren Møllers Gade 2
Transformation af kommuneskolen fra 1900 til moderne boliger
Den gamle kommuneskole – Søren Møllers Gade 2
Transformation af kommuneskolen fra 1900 til moderne boliger
Læs projektets egen beskrivelse
Transformationen af kommuneskolen fra 1900 skal fremhæves for bygherrens og arkitektens evne og vilje til at omsætte rum og funktioner fra en anden tid til vellykkede og rumlige boliger.
Transformationen finder sin tydelige inspiration i bygningens iboende karakter og kvaliteter, hvor stærke oprindelige arkitektoniske elementer tillades at finde deres nye form i den nye brug. Således ses den oprindelige trappe og skolegangen som markante rumlige elementer, der bidrager til oplevelsen af at boligerne er noget ganske særligt.
Selv nye elementer, som altanerne, føjes nænsomt til uden at kompromittere bygningens oprindelige udtryk. Kombineret med en gavmild rumhøjde og store vinduespartier skaber dette velbelyste og karakterfulde boliger, hvor historien går flot i spænd med moderne boligbehov.
Udførelseskvalitet
Den slidte gamle Kommuneskole er nu omdannet til flotte, lyse og moderne lejligheder med tidsvarende faciliteter. De nye altaner er indbygget med respekt for bygningens facadedetaljer. Eksisterende små runde vinduer er bevaret og indarbejdet i de nye boliger. Eksisterende bjælker er blevet synligt fritlagt og er med til at fortælle bygningens historie. De nyetablerede tagterrasser er trukket tilbage i facade / taget i respekt for den historiske facade.
Sted
Søren Møllers Gade 2
8900 Randers