fbpx

De Lichtenbergs Vej i Grenaa

Grenaa-boliger forvandlet fra inderst til yderst

Se mere

De Lichtenbergs Vej i Grenaa

Grenaa-boliger forvandlet fra inderst til yderst

Læs projektets egen beskrivelse

Ni boligblokke på De Lichtenbergs Vej i Grenaa har gennemgået en gennemgribende renovering, der har transformeret udtjente boligblokke til attraktive boliger med nye altaner og energirenoverede facader. Boligområdet har dermed fået en opgradering, ikke mindst takket være robuste facadeplader, der tilfører et naturligt udtryk og med tiden patinerer til en organisk rødbrun nuance.

Forvandlingen er ikke til at overse i Grenaa, hvor ni slidte boligblokke På De Lichtenbergs Vej har fået en tiltrængt makeover. Boligerne har nemlig gennemgået en totalrenovering til glæde for områdets beboere, der har fået spritnye rammer såvel inde som ude.

Inderst har lejlighederne fået nye gulve, lofter og vægge, samtidig med at rumfordelingen er blevet optimeret. Yderst er der tilføjet altaner, og facaden har fået et både energimæssigt og visuelt løft.

De ni boligblokke havde en del år på bagen, og derfor trængte både værelser, fundament og facade til en overhaling, som førte til en omfattende makeover både indvendigt og udvendigt. Der blev udført en mindre renovering på blokkene omkring 80-90’erne, og derfor var det nu oplagt at følge op med en gennemgribende totalrenovering. Tidligere var én enkelt facade energirenoveret, og dermed var der behov for at sikre, at alle facader bygningen rundt fremstod energimæssigt up to date.

Dertil trængte facaden ikke mindst til en visuel opdatering. Den før slidte og pastelfarvede facade skulle derfor fornyes med spritnye, robuste facadeplader for at få et både naturligt og mere nutidigt udtryk.

Boligerne er isoleret med Rockwool Flexibatts og beklædt med facadeplader fra Rockpanel. Facaden er udført som en etlags-facade med brug af skumbånd fra Rockpanel, der gør det muligt at spare en vindplade. Dermed var det hurtigere at lukke facaden og der blev sparet tid rent montagemæssigt, hvilket betød , at beboerne hurtigere kunne rykke tilbage i lejlighederne efter endt renovering.

Boligblokkene er beklædt med holdbare facadeplader, der giver et naturligt og enkelt udtryk og er tro mod de oprindelige bygninger. Derfor er pladerne valgt i to forskellige designs, nemlig Rockpanel Natural og Rockpanel Structures:

– Størstedelen af facaden prydes med Rockpanel Natural, der som navnet antyder har et naturligt sten-udtryk og med tiden patinerer til en gyldenbrun farve. Selvom pladen er ubehandlet, er den meget nem at holde pæn og kræver ingen vedligeholdelse. Den er nemlig gennemfarvet og skal ikke males, fortæller Palle Ramsdal, projektkonsulent hos Rockpanel. Han fortsætter:

– Dertil er der anvendt vores Rockpanel Structures som sokkelplade. Udtrykket minder lidt om beton, som der oprindeligt var på blokkene, og derfor er stilen videreført, så renoveringen er tro mod det oprindelige.

Dermed resulterer kombinationen af de to designs i et holdbart resultat og et naturligt udtryk, som er med til at give området et velfortjent løft til glæde for beboerne, der desuden får adgang til 187 nye depotrum med matchende facadeplader.

På De Lichtenbergs Vej er der plads til både unge og ældre, og det har renoveringen været med til at understøtte. Boligblokkene har nemlig fået et antal nye ungdomsboliger, samtidig med at der til en del af lejlighederne er adgang til elevatorer af hensyn til ældre og handikappede.

Hvor der før var slidte boligblokke, står nu ni moderniserede boligblokke, der sætter deres tydelige præg på omgivelserne. Her har beboerne gavn af nyistandsatte boliger og en facade, der både har fået en energimæssig og en visuel opgradering, hvilket bidrager til at give hele området et løft.

Blik for brugerne

Blokkene havde i forvejen én energioptimeret facade, men nu har de øvrige facader fået ny isolering, hvilket sikrer en up to date-energirenovering.

Inspirerende ressourcetiltag

Hvor der før var slidte boligblokke, står nu ni moderniserede boligblokke, der sætter deres tydelige præg på omgivelserne. Her har beboerne gavn af nyistandsatte boliger og en facade, der både har fået en energimæssig og en visuel opgradering, hvilket bidrager til at give hele området et løft.

Levende bygningskultur

De ni boligblokke på De Lichtenbergs Vej i Grenaa har gennemgået en gennemgribende renovering, der har transformeret udtjente boligblokke til attraktive boliger med nye altaner og energirenoverede facader, og boligområdet har dermed fået en opgradering

Parter bag projektet

B45 Boligudlejning, Hustømrerne, Rockpanel

Yderligere information om projektet

rockpanel.dk

Sted

De Lichtenbergs Vej
8500 Grenaa

Fotos: Rockpanel

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000 m²