Læs projektets egen beskrivelse

Bygningen, tegnet af arkitekterne Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen, blev opført i 1932 som Aarhus Kvindeseminarium og er kategoriseret bevaringsvær-dig i klasse 3. Den murede bygning er stram og tidstypisk i gul tegl med muret ge-sims og valmet tag. Bygningen rummer bl.a. en gymnastiksal, hvis udformning er ty-pisk for gymnastiksale fra denne tid. Under de to øverste almindelige etager ses de høje vinduer, som fører ind til gymnastiksalen. Vinduernes særligt høje dimensione-ring og højtsiddende placering, sammen med det førhen lukkede murværk forneden, afspejlede det særlige, høje og funktionelle rum inde i bygningskroppen.

Renoveringen og transformationen viser, hvordan man kan forny en ældre beva-ringsværdig bygning, så den lever op til nutidens tekniske behov, men også skifte funktionen og stadig bevare og forstærke husets identitet. I dag huser bygning 1911 Aarhus Universitets nye pædagogiske center, der er en sammenlægning af fire pæ-dagogiske centre og educational IT-enheden. Centret går under navnet ”Centre for Educational Development”. Byggeprocessen har understøttet samlingen af de for-skellige centre og enhed, og husets identitet har været med til at skabe et fælles fag-ligt sprog og sammenhold. Bygningen har således undergået en transformation fra faglokaler og en gymnastiksal til både åbne og lukkede kontorlandskaber, undervis-ningslokaler og opholdsrum.

Der er lagt vægt på at understøtte fortællingen om bygningens oprindelige funktion som lærerseminarium med en høj gymnastiksal i nederste etage. Det kommer både til udtryk inde i bygningen og udefra. Gymnastiksalens udtryk udefra er blevet beva-ret ved, at den nederste del af facaden fortsat fremstår massiv. De nye vinduer i fa-caden er udformet i samme stil som de oprindelige høje vinduer med sennepsfarvede rammer, der skaber en jævn overgang til det gule tegl, samtidig er det tydeligt, hvad der er gammelt og nyt.

Inde i bygningen er der tænkt i utraditionelle moderne løsninger samtidig med, at bygningens historie træder tydeligt frem ved fx blotlagt murværk med den oprinde-lige rosa mørtel og bevaring af flere ribber, der er tilpasset væggen med nye åbnin-ger, som lukker dagslys ind til arbejdsstationerne. Den yderste kant i det nye ind-skudte dæk har 60 cm glasgulv, der bevarer rummets haloplevelse. Derudover har et nye siddemøbel i den gamle gymnastiksal en subtil reference til en plint, som kendes fra gymnastiktimerne.

Blik for brugerne

Visionen for transformationen af bygningen har været en optimeret sund arbejds-plads, med særligt fokus på lys, åbenhed og lyd. Der er betonkonstruktion i en del af bygningen samt i bjælkelaget i de to etager over gymnastiksalen, og der er arbejdet i detaljer for begge type konstruktioner for at reducere trinlyd, skabe en behagelig rumklang samt integrere akustiske absorbenter i vægge, rumdelere og under linole-umsgulve. Den sociale bæredygtighed bringes i højsæde med udgangspunkt i indeklimaet, tek-niske tiltag, design og plandisponering. Den overordnede planløsning er indrettet, så der er taget flest mulige hensyn til sundhed og velvære. I de delvist åbne kontorland-skaber fordeler de akustiske miljøer sig i støj- og stillezoner. Derudover er der afsat arealer af til fællesskab, fysisk aktivitet og afskærmede tekøkkener. Materialevalg og de bagvedliggende tekniske mekanismer understøtter brugerne med en høj luftkvali-tet, stabile temperaturer, lave støjniveauer samt et godt visuelt miljø. Det betyder og-så, at bygningen nu lever op til moderne energikrav, som ligger højere end DGNB’s krav til indeklima. Arkitektonisk er der arbejdet med ikke synlige elementer, der er med til at påvirke kontormiljøet positivt, i form af et opgør med spredte ”akustiske plader”, der be-grænser støj marginalt og samtidig har negativ påvirkning på det sociale miljø ved at skærme for visuel kontakt. Hele huset har udover en stemnings og identitetsskaben-de farvepalet et stort antal planter, der teoretisk skaber en sundere luftkvalitet men i endnu højere grad et roligt og behageligt visuelt miljø. For at videreføre bygningens originale arkitektur og udtryk samt renovere bæredyg-tigt har man efterstræbt at genbruge så meget som muligt. Udover at flere af ribber-ne er blevet bevaret og tilpasset, er hoveddøren i teak blevet renoveret og fremstår original med årenes patina. Den store hovedtrappe med terrazzobelægning er beva-ret, ligesom hovedparten af klinkegulve er bevaret samt eksisterende pudsede lofter repareret og malet. Derudover er der indrettet hovedsageligt med genbrugsmøbler, som blot er blevet ompolstret. Besparelsen ved at genbruge møblerne har også givet råderum til et integreret kunstprojekt. Samarbejdet om centrets udsmykning og funktion har været en vigtig del i forhold til at samle de nye brugere.

Inspirerende ressourcetiltag

Samling af de fire pædagogiske centre og en IT-enhed har krævet særligt fokus på at skabe rammer, der kan fremme samarbejde på tværs. Det er projektet i høj grad lyk-kedes med ved at indrette gode fællesarealer samt åbne kontorlandskaber, der un-derstøtter sparring og samarbejde samtidig med, at der tages højde for forskellige akustiske zoner. Brugerne af huset blev inddraget fra projektets start med det resul-tat, at de har fået et særligt ejerskab og kendskab til bygningen, således alle funktio-ner bliver anvendt efter hensigten. De forskellige arbejdszoner er designet således, at indretningen i bygningen nudger brugerne af huset til at bevæge sig rundt og bruge hele huset i løbet af en arbejds-dag, alt efter om de har brug for ro, skal sparre med en kollega o.lign. De moderne mødelokaler anvendes af andre afdelinger på Aarhus Universitet. For-delen ved de fælles mødelokaler er, at afdelingerne får kendskab til hinanden på tværs af universitetet, hvilket understøtter intentionen om nye samarbejder og inno-vation.

Eksempelværdi

Projektet er nytænkende og rummer potentiale i forhold til at renovere bygninger, der er erklæret bevaringsværdige. I bygning 1911 er gymnastiksalens højde blevet udnyttet optimalt ved at etablere et indskudt etagedæk uden at gå på kompromis med lysindfaldet vha. glasgulv. Der er fundet utraditionelle løsninger, som respekte-rer bygningens bevaringsværdier samtidig med, at funktionalitet og design tilgode-ser brugernes behov og med en kvalitet, hvor bygningen forventeligt opnår en DGNB sølvcertificering for ”nye kontorbygninger 2020 manual”.

Solidt samarbejde

Totalrådgiver på projektet var MOE A/S med LINK Arkitektur. Aarhus Universitet og rådgiverteamet har haft som mål at udvikle gode inspirerende rammer til at un-derstøtte samarbejdet i det nye pædagogiske center. Der har været afholdt tre bru-gerinddragelsesprocesser for at få alle input med fra kommende brugere af bygnin-gen. Den inkluderende brugerproces har været med til at understøtte og styrke det nye arbejdsfællesskab i CED. Eftersom bygningen er kategoriseret som bevaringsværdig i klasse 3, var underrådgi-ver Anna Mette Exner Arkitektur tilknyttet i forbindelse med rådgivning omkring fa-cadernes bevaringsværdi. Samarbejdet var velfungerende og resulterede i en god løsning ift. omdannelsen af gymnastiksalen til kontorer og opholdsrum på to etager. Efterfølgende har projektets arkitekt og projektleder været i løbende dialog med brugerne af huset, hvilket har gjort det muligt at tilpasse funktioner efter brugernes efterfølgende ændrede behov.

Levende bygningskultur

Rådgivning, arkitektur og håndværk har gået op i en højere enhed i projektet. Et ek-sempel er den optimale udnyttelse af gymnastiksalen, hvor der er etableret et ind-skudt etagedæk. Det har øget arealet med 120 m2 i den eksisterende bygning til kon-torer og mødelokaler. Langs dækkets vest- og øst-facade er der ilagt et glasgulv for at skabe de bedste lysforhold i stueetagen. Der er i projektet tænkt på at forstærke husets eksisterende kvaliteter fx er fodlister med buede hjørner bevaret, og supplerende nye er snedkerproduceret. Udførelseskvaliteten ses også i materialevalg fx møbler af genanvendt jerntræ (Azo-bé) designet særligt til bygningen og udearealer. Det upcyclede træ, der kom fra et nedbrydningsprojekt, blev brugt i inde i bygningen, i tilstødende Diner og Orangeri samt udenfor. Det grove brugte Azobétræ, er med til at understøtte oplevelsen af ude og inde, og skaber en effektfuld kontrast til de mere glatte og helt nye materialer.

Parter bag projektet

Projektets bygherre er Bygningsstyrelsen sammen med Aarhus Universitet. Totalrådgiver på projektet var MOE A/S med LINK Arkitektur.

Sted

Trøjborgvej 82, 84
8200 Aarhus N

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter