fbpx

ÅBEN Kødbyen

Fra modernistisk storslagteri til moderne storbybryggeri

Se mere

ÅBEN Kødbyen

Fra modernistisk storslagteri til moderne storbybryggeri

Læs projektets egen beskrivelse

Bygget i 1932 som et modernistisk storslagteri, siden 1991 adresse for skiftende lejemål og nu en fødevarefabrik 2.0. Bryggeriet ÅBEN genskaber en bygnings industrielle arv og vender den på vrangen, når gæster inviteres ind, hvor brygningen finder sted, og udvisker nutidens skarpe opdeling mellem publikum og produktion. Oprindeligt fungerede stedet som svalehal, hvor 980 kreaturer hang fra robuste slagteskinner i 12 timer, indtil kropsvarmen havde forladt deres legemer. Skinnerne findes endnu, men kreaturerne er udskiftet med blanke ståltanke forbundet af kilometervis af blotlagt rørføring. Her fungerer bryggeri og bar side om side i de samme lokaler, der således er i brug døgnet rundt.

Selvom Den Hvide Kødby blev fredet i 1999, var svalehallen over årene kommet langt væk fra sit udgangspunkt. Både grundet almindeligt forfald, hårdhændet slitage og tvivlsomme rumlige tilføjelser, der ikke havde taget højde for den oprindelige arkitektur, var stedet en meget ringe udgave af det, der blev opført for snart 100 år siden. Derfor var det essentielt, at lede rummet tilbage til dets stolte fortid, der før arbejdet gik i gang oplevedes som et fjernt minde.

Transformationen bygger derfor på tre overordnede greb: Svalehallens unikke kulturarv arv skulle genetableres, funktionen skulle opdateres til nutidige standarder og gæster skulle gå derfra med en helt særlig oplevelse. Dette skulle ikke komme til udtryk som adskilte elementer, men tilsammen skabe en arkitektonisk symbiose, hvor de bidrager til hinanden uden at gå på kompromis med deres respektive formål.

Svalehallen har derfor været igennem en eksemplarisk restaurering, der lever op til alle bygningsfredningens regler og efterlader rummet tæt på dets oprindelige udtryk. Ikke som følge af en romantisering af det industrielles æstetik, snarere som en udfoldelse af rationelle og robuste principper, der tilsigter at strømline produktionen samtidig med at dens arkitektoniske kvaliteter blotlægges. Som man kender det fra fabriksanlæg, har alle elementer en nødvendig funktion, og det samme gør sig gældende her.

Transformationen iscenesætter to beslægtede flows. Mens råvarerne forædles på deres vej igennem bygningen, som man kender det i en rationel produktionslinje, fremtræder rummene tilsvarende ubearbejdede og industrielle, som gæsterne bevæger sig den modsatte retning. Det følger den simple logik, at projektet grundlæggende er tegnet ud fra produktionshensyn. Samtidig stræber det efter at udfordre princippet om maksimering af produktivitet som eneste omdrejningspunkt for en fabrik. Ved at anskue hver af de tekniske installationer – projektets primære tilføjelser – som rumlige installationer, afsøges arkitektoniske potentialer i det oprindelige storskalaslagteri og dets møde med nutidige produktionsmidler.

Blik for brugerne

Projektet viser, at en mangfoldig arkitekturoplevelse kan skabes ved brug få elementer, der er sat sammen på en måde, der giver hvert element en betydende rolle. Greb medfører desuden, at intet skjules, men at gæsterne får et indblik i arkitekturens forskellige lag og byggesten. Dette er en bevidsthed, der er vigtig for vores forståelse af ressourcer og forbrug, og kan være med til at tydeliggøre, hvor meget (eller lidt) der rent faktisk skal til, for at skabe de bygninger, vi lever vores liv i. Man behøver ikke at gøre meget, hvis bare man gør det rigtige. Denne tankegang promoverer ÅBEN. Genanvendelsen af den originale bygningskrop ligger i naturlig forlængelse af bygningsfredningen, men er også et bærende arkitektonisk motiv. De komponenter, der er tilføjet, har samme robusthed som de originale og kan ligesom disse leve videre de næste 100 år. Det var ikke tilfældet med de mange tilføjelser af dårlig kvalitet, der over tiden er kommet til, efter svalehallen ophørte med at være slagteri, og som derfor måtte fjernes ved begyndelsen af transformationen.

Inspirerende ressourcetiltag

Fokus har i mange år været på at tiltrække kreative erhverv og moderne restaurationer til Kødbyen. Denne udvikling er ÅBEN del af, men er samtidig tro mod den kulturelle arv. ÅBEN genaktiverer Kødbyens unikke historie, og bidrager til at bevare dets industrielle sjæl, både som funktion og æstetik. Mens man de seneste mange årtier har set industrien rykke ud af de større byer, insisterer vi i projektet på, at forbindelsen mellem maskine og menneske stadig burde være en vigtig del af vores moderne samfund. Ikke kun som en særlig arkitektonisk oplevelse, men i lige så høj grad som led i en bevidstgørelse af hvor vores fødevarer kommer fra. På den måde er ÅBEN en industriel version af en 'urban garden', der bringer byens borgere helt tæt på produktionen af det, de konsumerer.

Eksempelværdi

At føre bygningen tilbage til dens oprindelige tilstand efter alle kunstens regler var et grundvilkår i opgaven, som transformationen selvfølgelig lever op til. Derudover er det essentielt, at projektet ikke er blevet en rumlig museumsgenstand, der kun har en berettigelse grundet sin fortid. Fortiden sættes derimod i spil og bidrager med en funktionel værdi, uden at der er gået på kompromis med de spor, fortiden har efterladt.

Solidt samarbejde

At skabe et socialt samlingspunkt med industrielt udgangspunkt i en fredet bygning i dårlig stand er et ambitiøst projekt, der afkræver et eksemplarisk niveau af fleksibelt samarbejde fra samtlige involverede parter, både bygherre, rådgivere, håndværkere og myndigheder.

Levende bygningskultur

Der er ingen tvivl om, at bygningens værdi er betragteligt forøget i kraft af den grundige restaurering, der er foretaget. Den kan igen være sig selv bekendt, hvilket billeder fra før transformationen vidner om, ikke var tilfældet da arbejdet gik i gang. Når man blotlægger alt hvad der tilføjes, og disse installationer træder frem som det bærende arkitektoniske element, stilles der høje krav til at den håndværksmæssige udførelse er på højeste niveau. Intet bliver skjult, alle samlinger og svejsninger kan ses med det blotte øje. I ÅBEN bliver det umiddelbare til noget særligt, og det kan kun lade sig gøre, fordi det udførte håndværk modsvarer det gedigne udgangspunkt, som bygningens originale dele er eksempler på.

Parter bag projektet

Arkitekt: pihlmann architects
Bygherre: ÅBEN ApS
Entreprenør: Gjerulff & Lassen ApS
Ingeniør: Hjorth Rådgivende Ingeniører ApS
Møbler, aluminium: Archival Studies
Møbler, lvl: Standard Practice
Bryggeapparat: BrauKon GmbH

Yderligere information om projektet

https://www.pihlmann.dk/aben-brewery

Sted

Slagtehusgade 15
1715 København V

Fotos: Projektfotos: Hampus Berndtson, procesfotos: pihlmann archtitects

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Erhverv

Areal

501-5.000m2