fbpx

AAB

Afd. 111 på Amager

Læs projektets egen beskrivelse

AAB 111 er et tidstypisk eksempel på 1940’ernes gode kvalitetsmæssige byggeteknik. Gennem de seneste 60 år er der løbende gennemført vedligehold og udskiftninger af installationer og udsatte bygningsdele. Ikke desto mindre trænger bebyggelsen til en gennemgribende renovering af facader, tage og vinduer – bl.a. på grund af den skimmelvækst, der har ramt en stor del af boligerne. Målet for renoveringsprojektet er, at bringe bebyggelsen tilbage til de kvaliteter Parkskellet havde, da bebyggelsen blev opført samtidig med, at man tilpasser lejelighederne til nutidens boligbehov.

Ny beboersammensætning
Renoveringen består blandt andet i lejlighedssammenlægninger, hvor lejlighederne i tre af de 20 blokke ombygges til større familieboliger. Derfor bliver beboersammensætningen i lejlighederne mere blandet, når lejlighederne er færdigrenoverede. I tre andre blokke bygges tilgængelighedsboliger med elevator. Hermed tages hensyn til beboere med gangbesvær og selvhjulpne beboere med mindre handicaps.

Større køkken og bad
Efter renoveringen kommer beboerne tilbage til stort set nye lejligheder. Hvor de før havde tidstypiske små badeværelser og små køkkener, får de nu endnu større badeværelser og moderne køkken-alrum, samtidig med at udearealerne er optimerede. Som en del af renoveringsprojektet bliver alle altaner desuden udskiftet og alle badeværelser gennemrenoveres. Som en del af projektet får beboerne også et nybygget beboerhus og nye fælles mødesteder i de grønne områder, som etableres omkring bebyggelsen. De nuværende boligveje skal ikke længere kun bruges til gennemkørsel men også til at lege, gå og cykle mellem boligblokkene.

Et sundt indeklima
Ved renoveringen er Danakon ansvarlig for konstruktioner i forbindelse med opførelse af nye altaner samt nye skalmure i bebyggelsen. Desuden udfører Danakon ingeniørrådgivning ved totaludskiftning af installationer samt ved etableringen af balanceret ventilation, hvor ventilationen foregår ved varmegenvinding. Ventilation med varmegenvinding er med til at sikre et sundt indeklima i boligerne samt et komfortabelt miljø inden døre. Boligernes gode indeklima er med til at sikre Parkskellet til fremtidens krav og standarder og til at gøre boligerne attraktive for både nuværende og fremtidige beboere.

Brugskvalitet

Se ovenstående beskrivelse

Solidt samarbejde

Danakon og JJW Arkitekter samarbejder på AABs Afdeling 103 ved renovering af badeværelser og ændring i facader. Vores gode samarbejde på flere sager understøtter i høj grad den gode proces.

Parter bag projektet

Bygherre: AAB
Entreprenør: Skou Gruppen A/S
Totalrådgiver: JJW Arkitekter
Rådgivende ingeniør: Lemming & Eriksson og Danakon A/S

Sted

Ulvefodvej, Bjørneklovej, Følfodvej
2300 København S

Realiseret

2016

Indstillingsår

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

Over 20.000m2

Indstillet til Jubilæumsprisen 2017