fbpx

AAB

Afd. 1 og 5

Se flere af projektets billeder

Realiseret

2015

Indstillingsår

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

5.001-20.000m2

Indstillet til Jubilæumsprisen 2017

Læs projektets egen beskrivelse

AAB Afdeling 1 og 5, der deler baggård på Frederiksberg, er blandt Boligforeningen AAB’s ældste afdelinger. Det bar bygningerne præg af, og derfor stemte beboerne i 2013 ja til en helhedsplan, der bl.a. skulle afhjælpe problemer med det gamle tag og fremtidssikre bygningerne. Hvad omfattede renoveringen?

  • Udskiftning af taget samt etablering af ni nye tagboliger på det eksisterende tagareal
  • Nye altaner i gården
  • Etablering af terrasser til boliger i stueetagen
  • Genskabelse af altaner mod Nordre Fasanvej
  • Etablering af mini-elevatorer i stedet for de eksisterende bagtrapper
  • Brandsikring af hovedtrapper
  • Nye badeværelse i de eksisterende boliger i nr. 48 i AAB Afdeling 5
  • Etablering af fællesarealer i gården.

Tidsplan: Byggeriet blev påbegyndt i september 2014 og stod færdigt i december 2015.

Brugskvalitet

Særligt etableringen af minielevatorer i de eksisterende trappetårne i baggården har forøget brugskvaliteten og gjort boligerne bedre egnede for personer med begrænset mobilitet.

Samarbejde

Der har været et godt og tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune, som har resulteret i politisk godkendelse af ni nyetablerede boliger i et område, hvor det ellers ville være for dyrt at etablere nye boliger uden støtte. Ligeledes har der været et godt samarbejde mellem AAB og Godshåbskirken i forhold til at forskønne det grønne ”rum”, der ligger mellem kirken og afdeling 1og 5.

Økonomi og værdiforøgelse

Det faktum, at renoveringen har resulteret i ni nye boliger i den eksisterende bygning er med til at forøge ejendommens værdi og forbedre afdelingens driftsøkonomi til glæde for alle beboerne.

Sted

Nordre Fasanvej 48, Nyelandsvej 53-63
Frederiksberg