fbpx

Mangfoldighed og mod er vejen til mere bæredygtige byer

16. maj 2022

Når nye byområder planlægges, og eksisterende bydele udvikles, bør en lang række forskellige faktorer inddrages for at skabe en mere bæredygtig by. Renovering og erhvervsfunktioner er nogle af dem.

I takt med at de større byer får flere indbyggere, er det nødvendigt at opføre helt nye bydele eller byudvikle eksisterende områder. Vejen til bymæssig succes er brolagt med mange udfordringer, og viljen og modet til at eksperimentere er én af dem. I hvert fald hvis man spørger Mathias Nordby. Han er byplanlægger i Københavns Kommune, og uden for sit arbejde producerer han podcasts om byudvikling og bæredygtige byer. www.urbanstudio.dk

Med podcastmediet kan han afprøve formidling med andre virkemidler end i rapporter og seminarer, for med lyden af byen, dens støj og stemmer, kan han skabe billeder og følelser hos lytterne. Det giver større indlevelse i stedet, og det er der brug for, hvis byudviklingen skal blive mere bæredygtig, mener han.

”Jeg har læst masser af glimrende rapporter og artikler om bæredygtige byer, men jeg er overbevist om, at de skal suppleres af andre måder at formidle på. Vi står på en brændende platform pga. klimaforandringerne, og det stiller grundlæggende spørgsmål til den måde, vi udvikler byer. Derfor har jeg ønsket at undersøge forskellige byudviklingsområder, hvor man har haft modet til at gøre op med den vanetænkning, der har været styrende for udviklingen hidtil, og har indtænkt bæredygtighed som et grundelement helt fra starten. Det kan mine podcasts forhåbentlig give en mere indlevet fortælling om,” forklarer Mathias Nordby.

Rumlig bæredygtighed

Podcastformatet er nemlig godt til at vække en følelse af at være til stede i den fysiske by, som ifølge Mathias Nordby er omdrejningspunkt for at skabe attraktive byer. Han taler derfor også om rumlig bæredygtighed, der bør supplere de gængse parametre: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.

”Rent rumligt er mange helt nye byer og bydele næsten deprimerende at opholde sig i, fordi de er meget ensformige. Jeg tror på, at der skal bygges tæt og varieret for at skabe byer, der er behagelige at være i. Det er sådan, de fleste gamle byer er, fordi de er udviklet over tid og ikke med ét slag. Man bør derfor indtænke variation i den fysiske by fra starten, når der skal bygges nyt. Det har man bl.a. gjort i den svenske by Linköbing i den helt nye bydel Vallastaden. Her var forskelligheden allerede sikret via udbudsprocessen, fordi der bl.a. var fastsat et maksimum for de enkelte grundstørrelser og dermed de enkelte bygninger. Det sikrer en naturlig variation frem for de steder, hvor det bare er de forskellige facader og beklædninger, der giver en vis afveksling – variationen bliver nødt til også at være rigtigt til stede i f.eks. boligtyper, funktioner og beboersammensætning, hvis man skal føle, at den er ægte,” mener Mathias Nordby.

Eksisterende bygninger giver forankring

Eksisterende bygninger er også en del af den rumlige og fysiske by. De seneste år er det blevet dokumenteret, at renovering af bygninger giver mindre klimabelastning og bedre totaløkonomi end at rive bygningerne ned og bygge nogle nye, men herudover har de gamle bygninger store historiske og kulturelle værdier, der ikke så let kan måles og vejes.

”Eksisterende bygninger udgør historiske spor, som giver tilhørsforhold og identitet, og de giver mere oplevelsesrige byer, der dermed bliver attraktive. Der er i dag heldigvis langt større fokus end før på at bevare både enkeltbygninger og hele miljøer og give dem nye funktioner,” fortæller Mathias Nordby.

Han nævner den københavnske bydel Nordhavn som et af de gode eksempler. Her er bygget meget nyt, men også bevaret bygninger fra tiden, hvor området var en havn. De forskellige lag af historien er således synlige, og det giver stedet en forankring og særlig identitet, som ikke kan skabes natten over. Det giver også en stor variation mellem nye og gamle bygninger, deres skala, materialer, arkitektur og funktion, både den oprindelige og den nye.

Blandede funktioner giver byliv

Endnu en afgørende ingrediens i at skabe en attraktiv by er tilstedeværelsen af forskellige typer erhverv. I gamle dage, hvor fabrikkerne lå inde i byerne og tæt på, hvor folk boede, var der ikke lang vej på arbejde, men til gengæld forurening og larm. Løsningen blev i 1960’erne de funktionsopdelte byer, hvor arbejde blev adskilt fra bolig – stærkt initieret af den dengang nye og voksende privatbilisme.

Mathias Nordby fortæller, at man i dag er ved at få øjnene op for de gamle byers kvaliteter med de mindre enheder og blandede funktioner, bl.a. med den såkaldte 15-minute city, hvor alle hverdagsfunktioner skal findes inden for et område, man kan gå til på 15 min. – dvs. et område, hvor man bor, arbejder, går i skole og dyrker fritidsinteresser.

”Denne tilgang er jo kernen i byernes handelsstrøg og gågader i modsætning til de store butikscentre, der er opført på bar mark uden for byerne. Storcentre giver en mindre attraktiv bymidte, hvor butikker og erhvervslokaler i dag står tomme mange steder. Dem bør man udnytte af hensyn til bylivet, men også af hensyn til de enkelte bygningers miljømæssige bæredygtighed. Det har bl.a. Aabenraa kommune været dygtige til. De har insisteret på at fastholde og styrke livet i bymidten med gågaden som centrum for butikslivet ved at bevare butikkerne, lægge ny belægning og skabe attraktive byrum,” forklarer Mathias Nordby.

I sin podcast om Nordhavn fortæller han, at der var liv fra dag ét, bl.a. fordi der blev gjort en indsats for at etablere erhverv i form af butikker og spisesteder helt fra starten. Handelsliv virker, og det blev slået tydeligt fast i den svenske by Kiruna, hvor hele byen skal flyttes. Her fik Mathias Nordby til sin podcast at vide, at ingen ville være de første til at flytte til den nye by, for der var endnu ingen faciliteter og dermed intet liv.

Et mix af erhverv, forlystelser, boliger og fritidsaktiviteter er også opskriften på succes i Irma-karréen, der var nomineret til Renoverprisen i 2015. En del af den typiske karré blev ændret fra boliger til butikker, caféer og restauranter, lige som baggården blev åbnet for alle. Her lå i sin tid bl.a. Irmas lager, og i dag er der forskellige erhverv i de gamle lagerrum og en restaurant, der skaber liv efter almindelig arbejdstid. Blandingen af boliger og erhverv er en motor for en varieret by, der i princippet er aktiv døgnet rundt. Det har også været drivkraften i en ny disponering af Reginabygningen i Aarhus, der var nomineret til Renoverprisen i 2021.

Mod til at eksperimentere

Variation og mangfoldighed er også nøgleord, hvis Mathias Nordby skal give et bud på, hvordan byudvikling kan gøres mere bæredygtig. Han peger på, at der skal mange flere parametre på bordet end hidtil, fordi bæredygtig byudvikling er et meget komplekst felt.

”Hidtil har især økonomisk profit været drivkraft for byudviklingen, men når vi nu står i den klimamæssige situation, vi gør, så skulle vi måske prøve at tænke nogle andre parametre ind sammen med den økonomiske. Den typiske forståelse af risici har begrænset sig til en kortsigtet økonomisk risiko, der er blevet det styrende element. Men hvis man opfører en bydel, der efter bare 15-20 år fejler på en masse andre parametre, så er det også en væsentlig risiko. Der hvor en bæredygtig byudvikling er lykkedes, har man tænkt meget mere langsigtet. Det handler f.eks. ikke bare om, hvem der betaler den højeste pris for en byggegrund, men hvem der leverer det bedste projekt. Det valgte man at afprøve i Vallastaden, hvor de havde mindst 20 forskellige parametre udover den økonomiske,” forklarer Mathias Nordby.

Han mener endvidere, at det vil give bedre byudvikling, hvis man også eksperimenterer med mere mangfoldige organisationsformer. Det gælder allerede i udviklingsprocessen, hvor en bred organisering med rækken af aktører, både private, offentlige og folkelige, kan skabe en fælles retning.

”Vi skal gøre op med vanetænkning, og det gælder alle aktører – bygherrer, myndigheder, borgere. Det vil blandt andet være en fordel at indtænke borgerinddragelse tidligere i processen. Herudover har tilgangen i Danmark længe været, at vi regulerer os ud af problemerne – der er virkelig mange bestemmelser i byggelovgivningen, planloven og sagsbehandlingen, og det gør lysten til og muligheden for at eksperimentere mindre. Men vi skal have mod til at eksperimentere og dermed også til at fejle. Det er nemmere at gøre, som man plejer, men nu står vi altså i en situation, hvor det ikke længere løser problemerne,” pointerer Mathias Nordby.