Vindere 2013: ”Renovering kræver en helt anden form for håndværk”
12. mar 2024
I 2013 blev Renoverprisen uddelt for allerførste gang. Renoveringen af en historisk københavnerejendom løb med sejren, en præstation som markerede startskuddet til et årti, hvor renovering kom i fokus på en helt ny måde.
Ikke langt fra søerne i København ligger Ryesgade. Her gennemgik ejendommen 30A-C en så bemærkelsesværdig renovering, at projektet blev det første til at modtage Renoverprisen. Da holdet for mere end 10 år siden gik i gang med projektet var renovering som professionelt felt i byggebranchen på et helt andet stadie. ”Der var ikke så mange, der var fortrolige med det. I dag er det et meget større speciale. Det er begyndt at fylde meget mere, og man arbejder med en bredere vifte af materialer og komponenter. Man river stadig ned, men det er meget mere i fokus end for 10 år siden” beskriver Morten Andersen, der var bygherrerepræsentant på det projekterende team.
Han oplever at feltet har udviklet sig. På det tidspunkt var energirenovering af bevaringsværdige bygninger endnu ikke introduceret. ”Vi arbejdede med solceller. Dengang var det en biting, men det jeg oftest bliver spurgt om nu, er netop den praktiske implementering af solceller i eksisterende ejendomme. Efterfølgende har det vist sig at blive populært og Ryesgade-projektet er noget som man generelt i branchen gerne vil modellere andre projekter efter,” fortæller han.
Hvor renovering før var en praktisk nødvendighed, betragtes det i dag som en mulighed for at udnytte potentialer og forbedre. Leif Rønby Pedersen, arkitekt på projektet, forklarer hvordan det ikke længere kun handler om reparation, men om transformation – ikke kun at løse byggetekniske problemer, men også om at se og udnytte bygningernes potentialer: ”Renovering går ud på, at en bygning skal blive den bedste variant af sig selv – også selvom den ikke var det tidligere. Før ville 9 ud af 10 bare skifte taget. I dag er det min oplevelse, at de fleste vil overveje, om man så ikke også skal lave tagboliger eller en anden form for ny tagkonstruktion. Man har udvidet perspektivet og ser bredere på mulighederne”.
Et projekt der gik nye veje
Projektet udmærkede sig særligt ved at have kombineret kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn med at sikre bedre funktionalitet og markante besparelser på energiforbruget.
”Vi var nogle af de første, der tog fat på energirenovering af etageejendomme” fortæller de to tidligere vindere. Renoveringen havde en beregnet energibesparelse på hele 73%. I praksis udmøntede cirka halvdelen sig i reel energibesparelse, mens den anden halvdel blev omsat til en varmere bolig for beboerne.
”Det var helt centralt for os at tage et meget stort hensyn både til ejendommens arkitektur og til beboernes oplevelse med at bo der. De eksisterende stuer og værelser med deres proportioner, paneler og stuk blev bevaret, mens køkkener og badeværelser blev gjort tidssvarende i størrelse og indretning, og bitrapperne blev nedlagt og inddraget for at få plads til dette. I den nye tagetage var der mulighed for at lave lidt større boliger, indrette køkken-alrum og skabe helt specielle lysforhold og udsigt” forklarer Leif Rønby Pedersen. ”Og i det ydre var ambitionen, at bevaringsværdien af ejendommen, med den renoverede facade og det nye tag, skulle være forøget, når projektet var afsluttet.”
Anerkendelse gør en forskel
Ifølge de to tidligere vindere gør det en forskel at anerkende de gode renoveringsprojekter. Det kan være med til at flytte noget.
”Bevågenhed og prestige om Renoverprisen er steget – det er en pris, man gerne vil have. Der var et hul i markedet, som Renoverprisen dykkede ned i. Normalt er det nybyggeri, der er mest i fokus. Det er et godt incitament, at man har mulighed for at blive præmieret for renovering. At man tænker i at lave noget, man kan markere sig på. Det giver også incitament til at tænke kreativt,” vurderer Leif Rønby Pedersen.
”Vi er stadig glade for Renoverprisen 10 år efter at have vundet. Det gav opgaver og prestige. De efterfølgende 10 år har vi lavet noget, der minder om det projekt, vi vandt med. Man kan diskutere, om vi i samme omfang ville have kunne det, hvis ikke vi havde vundet,” fortæller Morten Andersen.
Håndværk og samarbejde i fokus
At prisen går til holdet bag renoveringen som en helhed giver også en helt anden værdi. ”Det at håndværkere og udførende kommer med virker rigtig godt – et byggeri kræver jo meget mere end en arkitekt og en bygherre. At tale sammen på tværs af branchen er også en ting, der er blevet bedre. Renovering er enormt håndværksbaseret. I modsætning til moduler og præfabrikat, som bliver mere og mere udbredt inden for nybyggeri, så kræver renovering en helt anden form for klassisk håndværk,” forklarer Morten Andersen.
Derfor er det også så vigtigt, at de gode eksempler bliver eksponeret, så branchen kan inspireres og dele viden. Eksempelværdien ved innovative renoveringer kan udvikle hele feltet, og det er nødvendigt. ”Renovering er nødvendig – for klode, kultur og bymiljøer. Vi skal bygge noget, der holder og har en høj værdi, og vi skal bevare nogle skabte værdier. Og så vi skal væk fra en brug-og-smid-væk-kultur. Det er noget helt principielt,” afslutter Leif Rønby Pedersen.
Sådan lød begrundelsen for sejren
Ryesgade 30 A-C er et fint eksempel på en historisk københavnerejendom, hvor det på fornem vis er lykkes at kombinere kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn med forbedret funktionalitet og markante besparelser på energiforbruget.
Med en engageret styring af byggeprocessen, en udvidelse af det økonomiske råderum via et tæt samarbejde med materialeproducenter i eksperimenter rettet mod boligernes indeklima og en indvendig efterisolering for at nedbringe energiforbruget, opnås et resultat som fortjener respekt. Energiforbruget er reduceret med hele 73 procent.
Indvendigt er boligernes gulve, stukken langs lofterne og de pudsede vægges nøgterne præcision intakt. Men ikke nok med det. I tagetagen er der, uden at antaste det arkitektoniske udtryk, etableret fine terrasser og overbevisende penthouselejligheder. Herfra er der via skylights i taget og store vinduer etableret udsigt i stort format til Københavns skyline. Udvendigt står den rensede facade med sit solide murværk og de skarptskårne vandrette gesimser og bånd som et fornemt kulturhistorisk eksempel på 1800-tallets murede byggeri.
Samspillet med omgivelserne er som noget særligt ikke glemt. Hjørnets inviterende cafe og lokalet for socialt udsatte unge vil generere et blomstrende byliv og åbne for et værdifuldt samspil mellem ude og inde.