fbpx

Villa Schimmelmannsvej

Transformation af villa fra 1933 til ny funkisinspireret villa.

Se mere

Villa Schimmelmannsvej

Transformation af villa fra 1933 til ny funkisinspireret villa.

Læs projektets egen beskrivelse

Eksisterende hus er opført ca. 1933, har gennemgået en transformation fra en slidt ikke opdateret villa til en højt isoleret moderne funkisinspireret villa i 2 etager.
Eksisterende bygning var opført med gule teglstensfacader og pap tag med lav hældning. I 1956 blev en tilbygning tilføjet.
Ved gennemgang af huset generelle tilstand blev tilbygningen fra 1956 vurderet i så dårlig stand at nedrivning blev vurderet som værende nødvendig. Nedrivningen af tilbygningen har givet et mere klart arkitektonisk udtryk.
Opgaven bestod i at tilpasse det eksisterende hus til familiens kommende behov. Bygherrens ønsker om et funktionelt lyst og venligt hus blev drøftet og skitseret på bygherremøder således der opstod en fælles forståelse for funktion og arkitektur. I den løbende proces blev materialeprøver fremlagt til bygherres godkendelse. I hele projektet har der således været en meget tæt dialog mellem alle byggeriets parter.
Eksisterende ydervægge og bærende indvendige vægge er bevaret og således været bestemmende for den fremtidige indretning, ligesom eksisterende trappe til kælder har været definerende for husets indretning.
Husets indretning er sket i et meget tæt og inspirerende samarbejde med bygherre. Der er prioriteret en bygning der, i videst muligt omfang, tager hensyn til de daglige behov. Under hensyn til husets indretning er der etableret en variation af lysindtag fra ovenlys i tagfladen til vinduer der giver et varieret lysindfald alt efter til de enkelte rums anvendelse.
Klassiske funktionalistiske elementer som den lille baldakin over hoveddøren, det runde vindue i trapperummet, vinduer placeret på hjørnet uden hjørnesøjle samt den frithængende altan med buet front er indarbejdet som karakteristiske elementer der skal give huset karakter. Ønsket om etablering af den frit svævende altan, ikke støttet af en søjle, var en væsentlig konstruktiv og arkitektonisk udfordring. Alle sagens parter udviste meget stor forståelse for denne ”detalje” og lagde mange kræfter i at gennemføre denne.
Der er etableret ny 1. sal.
Der er etableret nyt indgangsparti der med direkte adgang til trapperum sikrer en central forbindelse mellem de enkelte etager.
Underetagen er indrettet med depot, værksted, bryggers samt gæstebadeværelse og teknikrum.
Stueetagen er indrettet med køkkenalrum, værelser, kontor samt teknikrum.
1 salen er indrettet med opholdsstue, værelse samt soveværelse med eget badeværelse.
Huset er forsynet med ekstra udvendig isolering med pudset overflade. Herigennem er sikret mod uhensigtsmæssige kuldebroer.
Der er ligeledes tilføjet carport samt cykelskur / teknikrum.
Huset forsynes fra et gasfyr samt et ventilationsanlæg med varmeveksler.

Solidt samarbejde

Alle parter har deltaget i et forum med fokus på samarbejde, funktion og fælles forståelse for det overordnede helt ned i detaljen. Bygherre har udvist meget stort engegement og bidraget med klarhed og præcise ønsker og behov. Kommune har bidraget med en meget professionel, personlig og hurtigt sagsbehandling. Kommunikationen mellem alle parterne i hele sagsforløbet har været båret af et stort ønske om vidensdeling og en meget tæt dialog med det fælles mål at projektet skulle følges hele vejen til målet.

Parter bag projektet

Bygherre: Privat.
Arkitekt: HCM arkitekter aps/par v. arkitekt maa Holger Christen Møller, Vikkevangen 14, 2700 Brønshøj.
Medarbejdere: Arkitekt maa Signe Skaar Pedersen og Can. Polyt. Ark. Anders Bochart Hansen.
Ingeniør.
Konstruktioner: Alfa Ingeniører A/S v. Morten Schultz, Lejrvej 17 1. sal, 3500 Værløse.

Sted

Schimmelmannsvej 40
2920 Charlottenlund

Fotos: HCM Arkitekter aps/par.

Realiseret

2021

Indstillingsår

2025

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500 m²