fbpx

Udvidelse af køkken

Læs projektets egen beskrivelse

Udfordringen var at skabe mere plads i et køkken, der muliggjorde to ekstra højskabe.
Huset er en bungalow, og en udvidelse måtte hverken få huset til at “vælte” eller give en grim vorte, som ødelagde det æstetiske. På grund af vindue mod øst og spisestue og dør mod vest og syd, var der kun mulighed for at udvide mod nord. Vi talte med venner og familie, som havde mange gode indfald. Vi henvendte os til en tømrer, og sammen med ham blev det en løsning, der tilgodeså alle vores krav. Vi ønskede at bibeholde en spiseplads. Undgå et mørkt hjørne mod nord og undgå den løsning, håndværkeren i første omgang foreslog. Nemlig at den påsatte “kasse” blev støttet at stolper i jorden. Vi ønskede en mere svævende, let løsning. A la Ponte Vecchio i Firenze. Intet mindre!
Løsningen blev en 60 x 3 meter kasse beklædt med lærketræ og med egetræsvinkler som bærende forneden. Mod nordvest (solnedgangen) blev isat et smalt vindue.
Vi indsatte nye køkkenelementer, som passede vores behov. Heraf et vitrineskab ved siden af opvaskemaskinen, så alt kan sendes umiddelbart ind. Køleskab og ovn blev de mest energivenlige, og det gamle gaskomfur blev udskiftet med et SMEG gas apparatur indfældet mellem to terrassoplader, der udgør størstedelen af bordet.

Blik for brugerne

Udbygningen blev naturligvis isoleret iht gældende krav.

Brugskvalitet

Rummet er lyst og særdeles velfungerende. En lille udvidelse på 0,60 x 3 meter med en stor effekt.

Bidrag til omgivelser

Vi synes, vi fandt den helt rigtige arkitektoniske løsning på en udvidelse af en klassisk bungalow fra 1936.

Udførelseskvalitet

Smukt håndværk med lærketræ og egetræ til støttevinklerne. I top blev indsat en bærende bjælke til at holde det hele.

Parter bag projektet

Bygherre: Ejer Marianne Eilertsen Balslev Rådgiver og håndværker: Tømrerfirma P.E. Jensen, Ebeltoft

Sted

Ebeltoft

Realiseret

2011

Indstillingsår

2016

Anvendelse

Bolig

Areal