fbpx

The Old Yard

Liebhaver lejligheder i historisk værftsbygning yderst på kajkanten i Aalborg

Se mere

The Old Yard

Liebhaver lejligheder i historisk værftsbygning yderst på kajkanten i Aalborg

Læs projektets egen beskrivelse

Den gamle maskinhal i de flotte historiske omgivelser er blevet nænsomt renoveret, og The Old Yard står nu som det mest eksklusive boligbyggeri på havnefronten i Aalborg. Bygningen er oprindeligt tegnet af Kgl. Bygningsinspektør, Einar Packness, for Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri i 1918 og danner altså i dag rammen om helt unikke liebhaver-lejligheder, som sætter ny standard for livskvalitet og komfort.

The Old Yard er en helt unik bygning på en helt unik placering, og de 21 lejligheder er alle blevet indrettet med mange detaljer og med store terrasser, hvorfra udsigten kan nydes til fulde. I den ene retning kan blikket glide langs den nye havnefront og ned mod Limfjordsbroen, hvor der altid er megen aktivitet og i den modsatte retning, mod nordøst, strækker udsigten sig helt til Vodskov Kirke og Hammer Bakker.

 

I forbindelse med renoveringen har der været stort fokus på kvalitet og soliditet. Der er ikke blevet gået på kompromis med løsningerne i boligerne, der er blevet designet med et smukt lysindfald fra alle verdenshjørner.

Der er stadig stemning af blå svejseflammer og stolte skibstraditioner i luften over den gamle maskinhal. Netop den direkte linje til fortiden har været vigtig for parterne bag projektet at fastholde og videreføre i de nye boliger, der fås i forskellige størrelser og varianter.

Parter bag projektet

K/S The Old Yard
Jesper Skovsgaard
Kim Andersen

Sted

Beddingen 11
9000 Aalborg

Realiseret

2017

Indstillingsår

2018, 2019

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2