Kålundshuset i Farum

Istandsættelse og ombygning af Farums ældste hus

Se mere

Kålundshuset i Farum

Istandsættelse og ombygning af Farums ældste hus

Realiseret

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2

Beskrivelse

Et af Farums ældste huse, Kålundsvej 29 – Kålundshuset – er i 2017 blevet gennemgribende renoveret. Den ældste del af huset stammer fra første halvdel af 1700-hundredetallet, opført på et fundament af syldsten, med lerfyldte tavler, bindingsværk og stråtag – et ’fattigt’ hus, som de efterfølgende århundreder har været til- og ombygget adskillige gange.
Kålundshuset og Kålundsvej har navn efter digteren Hans Vilhelm Kaalund, som levede fra 1818 til 1885. Han besøgte Farum første gang i 1839 og senere flere gange om sommeren med sin familie.
Husets midterste fire fag vides opført på kirkens grund før 1718 på kirkens grund som et såkaldt tiendehus, et Farums ældste huse og er da også klassificeret som bevaringsværdigt og af stor værdi for landsbymiljøet. I 1760 beskrives huset som et ”9 fagshus med to stuer, betrukne med voksdug, et lille sovekammer, et køkken med spisekammer og to dertil hørende fjellehuse med stråtag”.
I 1825 var huset 10 fag, 7 alen dybt, men var i 1840 ombygget til 9 fag, 8 alen, og senere blev huset ændret til 11 fag. Den ældste del udgøres således af de midterste fag i facaden mod Kålundsvej, Huset har oprindeligt indeholdt to boliger og dertil kommer det lille anneks. Foran huset på den grønne trekant stod i sin tid bypumpen , der forsynede de omkringboende med drikkevand.
Ikke meget materiale i arkiverne dokumenterer historien om Kålundsvej 29 – få breve, et matrikelkort, nogle gamle billeder og stort set intet tegningsmateriale – så grundlaget for seneste renovering har været en grundig opmåling.

Eksempelværdi

I dag fremstår huset som et moderne hus med stor respekt for dets oprindelige historie – tidligere spor af døre og hængler i facader og genbrug af loftbjælker i bindingsværk er ikke fjernet – tværtimod har det været vigtigt, at også disse små fortællinger er blevet bevaret. At overtage, bevare og ikke mindst renovere et hus som Kålundshuset kræver en helt særlig passion og vilje – en næsten blind vilje i forhold til de mange udfordringer, som et sådant hus stiller. At Kålundshuset i dag fremstår som et vellykket eksempel på, hvordan en istandsættelse og renovering kan gennemføres, skyldes ikke mindst nuværende ejeres ubetingede og ’blinde’ kærlighed.

Brugskvalitet

At det altid har været et fattigt hus, kan stadig ses af husets simple detaljer og valgte materialer – trods de mange om- og tilbygninger fremstod huset, indtil det blev overtaget af Kirsten Grove og John Frandsen i 2015, stadig med sine lave stuer, ikke isolerede facader, oprindelige vindues- og dørpartier, nogle nyere partier fra 70’erne, et ikke brandsikret stråtag, dertil årtiers samling af vand- og elinstallationer. Udfordringen var – hvordan bevares de mange historiske lag og vidnesbyrd i et sådant hus, samtidig med at nutidens krav til energiforbrug, tekniske installationer og rumlige rammer tilgodeses? Den meget lave rumhøjde var en stor udfordring – 1,78 m under hanebåndene og under 2,00 m til loftet imellem, ikke mindst for en nutidig familie med medlemmer på over 1,90 m. Husets indre blev gravet ud, syldsten understøbt, isolering og gulvvarme og nye plankegulve udlagt. I den midterste del af huset – i den nye store opholdsstue blev oprindelige lofter fjernet og ført til kip. I husets ender – i spisestue, køkken og arbejdsværelse blev de oprindelige lofter bevaret og på første sal findes nu et lille soveværelse og toilet. I det nye stråtag, som er såvel brandsikret som isoleret indvendigt, er indført små halvcirkelformede kviste for at sikre bedre dagslys på første sal og ovenlys opholdsstuen.

Udførelseskvalitet

Hvordan ændrer man på en facade af bindingsværk og lertavler - med respekt for husets oprindelige karakter og på en sådan måde, at ønsker til større isoleringsevne og komfort efterleves? Ydervæggene bestod således af lerklinede tavler, lidt avispapir og nogle Celotex-plader – en træfiberplade, der særligt holder på fugten, med ringe isoleringsevne, og som ikke længere er lovlig. I et gammelt hus som Kålundshuset bør der ikke indføres membraner til sikring mod fugt, så her er valgt at efterisolere ydervægge indvendigt – velvidende at den sparsomme plads blev yderligere reduceret – med hullede lerblokke, som efterfølgende er blevet pudset og kalket. Mellem de mange vinduesfag er opbygget en let konstruktion som paneler i træ. Såvel lerblokke som paneler er opbygget således, at der er sikret luft i vægkonstruktionen – hulrummene er også brugt som føringsvej for huset nye elinstallationer. I huset facader er isat nye vindues- og dørpartier med synlige bladhængsler, enkeltlag glas, kitfalse og indvendige forsatsrammer med energiglas. Det er vanskeligt at sige præcist, hvordan facader oprindeligt har fremstået – hvilke farver, der har været valgt på døre og vinduer samt på facader. På gamle fotos fremstår huset som kalket enten hvidt eller lysegult, med hvide eller tofarvede vinduespartier. Der er i henhold til Bevaringsplanen for Farum Landsby valgt at lade facader fremstå som kalket i en lysegul nuance – kalket ’over stok og sten’ – som karakteristisk for denne del af Sjælland, med hvide vinduespartier og en rød hoveddør med mørk karm.

Sted

Kålundsvej 29
3520 Farum