Himmerland boligforening – Sundparken

Succes med borgerinddragelse i renoveringen

Se mere

Himmerland boligforening – Sundparken

Succes med borgerinddragelse i renoveringen

Realiseret

2015

Anvendelse

Bolig

Areal

Over 20.000m2

Beskrivelse

Ombygningen og renoveringen af det tidligere Himmerland Boligforening afdeling 19 & 22, nu Sundparken, i det østlige Aalborg har omdannet bydelen til en imødekommende og bæredygtig bebyggelse med forbedrede udearealer. Der er skabt nye boligformer ved at lægge lejligheder sammen på en ny måde, og det har medført et andet liv i området.

Målet med renoveringen har været at omdanne et alment boligområde i et ellers udsat område til et sted, der tiltrækker en bred skare af beboere, og hvor tryghed fremadrettet skal være en altoverskyggende faktor. De 370 almene boliger er blevet omdannet og renoveret, så de nu fremstår fremtidssikrede og tidssvarende, og landskabet og udearealerne har dannet en helt ny indgang og tilgang til området.

Opdateringen og nyskabelsen af landskabet har en enorm betydning for, hvordan beboerne trives. En omfattende beboerinddragelse har dannet ejerskab hos beboerne for både de nye boliger og områderne omkring. Samtidig har det haft stor betydning, at parkeringspladserne er rykket fra at være centraliserede til nu at være ved de enkelte boliger. Det skaber et helt nyt liv udenfor. Nu sker der noget – hele tiden – og det har blandt andet været med til at øge trygheden.

Den gode proces har samtidig betydet, at Sundparken har fået mere ud af renoveringen end på forhånd forventet. Oprindeligt var anledningen praktiske forhold som tagudskiftning og facaderenovering, men undervejs blev der udviklet en meget mere helhedsorienteret og ambitiøs tilgang, så projektet nu er et samlet bud på hvordan det kan lade sig gøre at fundamentalt at transformere disse typer af bebyggelser fra 1970’erne og 80’erne.

De 370 almene boliger er blevet omdannet og renoveret, så de nu fremstår fremtidssikrede og tidssvarende, og landskabet og udearealerne har dannet en helt ny indgang og tilgang til området.

Læs mere om projektet her: Planer og snit – før og efter

Eksempelværdi

Projektet har gjort op med snakken om, at det ikke kan lade sig gøre at ændre de her bebyggelser fra 1970’erne og 80’erne, siger han.

Samarbejde

En stor mængde beboerinddragelse har dannet ejerskab hos beboerne for de nye boliger og områderne omkring. Arkitekterne fik hertil demonstreret, at de har en god forståelse for den her type af byggeri – også for beboerne. Det er vigtigt for byggeprocesser, hvor man har et udvalg, der kommunikeres med.

Brugskvalitet

Facaderne er blevet beklædt med træ som et led i energirenoveringen, og indrettes med store vinduespartier, franske altaner og karnapper, der giver boligerne markant bedre lys- og udsigtsforhold. Nogle boliger lægges sammen til større lejligheder, mens andre udvides opad som moderne tagboliger i to etager med åbne rumforløb og glaspartier fra gulv til loft. På den måde forvandles boligforeningen til en tidssvarende familieegnet byhus-bebyggelse. De fleste boliger i stueplan indrettes handicapvenligt og råder over deres egen gårdhave og carport. Som led i den bæredygtige strategi for området udføres facaderne og tagboligerne som præfabrikerede enheder, der blot kan monteres eller hejses på. Der er stadig en solid ballast af velrenoverede 2 og 3 værelses lejligheder, mens de nye spændende lejligheder tilbyder sig til nye beboere.

Bidrag til omgivelser

Se ovenstående beskrivelse.

Økonomi og værdiforøgelse

Vi er lykkedes med at skabe et samlet byggeri af høj kvalitet på baggrund af et forholdsvis lavt anlægsbeløb. Kvaliteten i afdeling 19 & 22 er steget markant, forklarer Søren Tortzen, afdelingschef i C.F. Møllers Aalborgafdeling og ansvarlig arkitekt på omdannelsen.

Energikrav og bæredygtighed

Aktivitetshuset, der overholder kravene til lavenergibyggeri i 2020, er et naturligt samlingspunkt for alle Himmerland Boligforenings afdelinger i området, smukt beliggende på den sydvendte skråning. Syd for Aktivitetshuset etableres et mindre ”vådområde” med såkaldte regnbede til at håndtere stigende regnmængder - her opsamles regnvandet i stedet for at blive sendt til kloakken. Det har været Himmerland Boligforenings ønske, at der i renoveringen blev lagt vægt på den sociale bæredygtighed, den miljømæssige bæredygtighed, tilgængelighed, åbenhed, mangfoldighed, diversitet og identitet. Det har været gennem disse krav og forventninger, at det er lykkedes at skabe en levende bebyggelse, hvor man, ved hjælp af markante landskabelige elementer og åbne forhaver med en stærk egenidentitet, navigerer til sit helt eget ”rækkehus”.

Udførelseskvalitet

Se ovenstående beskrivelse.

Yderligere information om projektet

http://renover.dk/bcknd/wp-content/uploads/Planer-og-snit-før-og-efter.pdf

Sted

Tambosundvej og Sallingsundvej
9220 Aalborg Ø