fbpx

Studielandsbyen

Studieboliger i restaureret bindingsværksgård

Se mere

Studielandsbyen

Studieboliger i restaureret bindingsværksgård

Læs projektets egen beskrivelse

Studielandsbyen er et eksemplarisk projekt, der viser, hvordan man kan transformere og videreføre kulturarv og samtidig løse den samfundsmæssige udfordring, der ligger i at fremskaffe rimelige studieboliger for unge studerende. Studielandsbyen er et lille bysamfund af studieboliger med plads til ca. 60 studerende bestående af en restaureret bindingsværksgård fra 1677 omdannet til boliger og fællesrum, nye boliglænger samt udeområder.

Studielandsbyen rummer fortællingen om en transformation af både beboer, arkitektur og kontekst. Stedet, såvel som huset, har gennemgået en gradvis transformering fra den tid, hvor bindingsværksgården ’Søgaard’ fungerede som hus for en familie og deres kvæg, til en moderne tid hvor ”nabobyen”, Århus, har ekspanderet og efterladt Søgaard som en lille oase af landlig idyl mellem storbyens motorveje og indkøbscentre.

Studielandsbyen, der nu huser ca. 60 studerende, består af Søgaardens oprindelige firlængede struktur. Omkring gårdens fire oprindelige længer, er der opført nye længer, der ligeledes indeholder studieboliger. Disse skaber en lille landsby, der finder inspiration i klassiske vejklyngelandsbyer, som man kan se rundt om i landet.
Intime gader og pladser opstår i mødet mellem den gamle gård og de nye længer, hvor der veksles mellem lukkede gårdrum, udsigt til skov og kig via porte til nye gårdrum. Dette skaber en landsby i byen, der trækker på kvaliteterne fra begge verdener – en landsby som socialt forbillede, med storbyens muligheder indenfor rækkevidde.

En nøjagtig opmåling og en grundig værdisætning af den eksisterende gård har skabt grundlaget og forudsætningerne for Studielandsbyen. Gårdens proportioner og bindingsværket er præcist opmålt, registreret og videreført som elementer i studielandsbyens nye længer. Ligeledes er gårdrummene, det store tagudhæng og portmotivet elementer, som er gengivet i en moderne fortolkning i studielandsbyens nye længer.

Restaureringen er nøgtern og konsekvent, hvor gårdens tekniske udfordringer er blevet løst ud fra samme rationelle tilgang, som da Søgaard blev bygget. Gården er blevet efterisoleret og har fået nyt tag, bindingsværket er blevet restaureret og nye stabile sokler er etableret. Der er lagt stor vægt på en ærlig restaurering, hvor nye materialer vises frem på lige vilkår som gårdens oprindelige konstruktioner og materialer. Det gælder blandt andet gårdens nye tag i pandeplader af alu-zink, der bygger bro mellem den gamle gård og de nye længer. Ligeledes ses husets nye efterisolering som en indvendig ‘foring’, der giver plads til gårdens oprindelige vinduer og synliggør bindingsværket indefra.

Intentionen har været at bygge videre på stedets ånd og kvaliteter ved at finde et fælles sprog, som kunne knytte både den gamle gårds istandsættelse og de nyopførte længer sammen. Ønsket har været at prioritere en historisk kontinuitet fremfor de store kontraster mellem nyt og gammelt.

Brugskvalitet

Gården blev opført i 1677 og som resten af de danske bindingsværksgårde udmærker den sig ved en robusthed, der både kommer til udtryk i måden, den er opført på, og materialerne, den er opført af. Dette kendetegn har været definerende for, hvordan restaureringen er foretaget, samt hvordan gårdens omkringliggende bygninger er opført. Der er prioriteret robuste materialer, som taler sammen med den eksisterende gård. Lofter og hemse er beklædt i krydsfiner af gran, og gulve er støbt i beton. Sammen med forsatsruder og trapper i bruneret stål, skaber dette et hårdført og slidstærkt interiør, der klæder gården. Hver bolig er opført med en åben facade mod de omkringliggende naturområder og med en mere lukket facade inde mod byens gader. Dette sikrer, at hver bolig har direkte adgang til natur, samtidig med at hver beboer på en enkel måde kan tage del i fællesskabet, der udspiller sig udenfor langs områdets gader og pladser eller i den store fælles lade. Studielandsbyens største udendørs plads er det gamle gårdrum, hvor det store fællesrum ligger i direkte forbindelse til. I laden er der foruden et stort fællesrum etableret vaskefaciliteter og teknikrum, samt tørreloft op under den gamle tagkonstruktion. Laden, sammen med det store gårdrum, fungerer som et samlende element for studielandsbyens beboere.

Bidrag til omgivelser

Gården ligger et udsat sted i kraft af sin placering tæt på motorvejen. Den omkringliggende bebyggelse er gårdmiljøer af forskellig art, blandt andet hestestalde og en lade til landbrugsmaskiner. I den umiddelbare nærhed ligger også boliger for socialt udsatte. Studielandsbyen bidrager til sine omgivelser, fordi den samler en gruppe af unge studerende på dette sted. Der skabes flere og bedre uderum, og stedet gavnes af den forøgede kvalitet, som studieboligerne bringer med sig. Både socialt og fysisk bidrager Studielandsbyen til et område, der ligger lidt forglemt og overset i en kompleks kontekst. Udover dette bygger Studielandsbyen videre på områdets karakter af at være et gårdmiljø. Studielandsbyen fremstår som et moderne bud på, hvordan man kan forvalte en bevaringsværdig bygning, herunder også gamle avls- og ladebygninger, hvilket forhåbentlig kan virke som inspirationskilde til fremtidig udvikling af nærområdet.

Eksempelværdi

Studielandsbyen demonstrerer, hvordan et stykke forladt kulturarv, på vej mod nedrivning, kan vækkes til live, og hvordan en uformel og enkel restaureringsstrategi kan skabe et arkitektonisk og økonomisk bæredygtigt projekt. Projektet formår at aktualisere et stykke kulturarv uden at forholde sig sentimentalt til bygningsværkets kvaliteter. Tværtimod er det netop gårdens reelle kvaliteter, der bliver fremhævet i projektet. Studielandsbyen et eksempel på en alternativ og uhøjtidelig restaureringsstrategi, hvor der gives plads til både gamle som nye materialer, og hvor moderne byggetekniker indgår på lige fod med traditionelle håndværksbaserede arbejdsmetoder. En ny fibergipsplade vises glædeligt frem side om side med et 300 år gammelt stykke egetræ.

Solidt samarbejde

Projektet er blevet til ved et samarbejde blandt ildsjæle og specialister, hvor ejere, arkitekter og ingeniører har arbejdet tæt sammen under hele forløbet. Samarbejdet udmærker sig også ved en særlig fleksibilitet under udførslen, hvor projektet er udarbejdet med en sådan fleksibilitet, at der under restaureringen kunne ændres i projektet, eftersom ny viden om gården og dens historie dukkede frem. Dette gælder blandt andet  tidligere vinduer og porte i bindingsværket, der afsløres af udtapninger i bindingsværket under restaureringen. Også gårdrummets pigsten blev først fundet under udførslen, under et tykt lag af slagge, sand og teglsten.

Udførelseskvalitet

Nøglen til at opnå sammenhæng mellem den eksisterende gård og de nye længer er fundet i udførselsmetoden og -kvaliteten. Hvordan oversættes en 400 år gammel byggeskik til en moderne byggemetode uden hverken at forholde sig nostalgisk, tilbageskuende eller distancerende? Bindingsværksgården er et billede på datidens mest rationelle byggeteknik, præget af materialeforståelse og godt håndværk. Byggemetoden og gårdens byggematerialer udgøres 100 % af gårdens endelige fremtræden, hvor man kan se, hvordan gården er bygget, og hvad den er bygget af. Dagens byggerationaler er nogle helt andre, og vores byggemetode og materialeforståelse har ændret sig betragteligt. Vi synes, at svaret til at opnå en sammenhæng mellem nyt og gammelt ligger i netop denne materialeforståelse, hvor udførsel og arkitektur går hånd i hånd.

Parter bag projektet

Ejsingholm (bygherre), lenschow & pihlmann (arkitekt), LB Consult (ingeniør), Jytas (entreprenør), Lund Byggefirma (entreprenør)

Yderligere information om projektet

https://www.lenschowpihlmann.dk/Student-Village

Sted

Damagervej 8
8260 Viby J

Realiseret

2017

Indstillingsår

2018, 2019

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000 m²