Læs projektets egen beskrivelse

Kvarteret ved det nordøstlige Amager – i trekanten mellem Prags Boulevard og Amager Strandvej er byhistorisk kendetegnet ved en høj grad af industri- og værkstedsfunktioner fra primært det 20. århundrede. Ændringer og ringe bevaring gennem tiden betyder at mange af de oprindelige industribygninger i disse år nedrives for at give plads til et tæt og trygt boligkvarter.

Både her – på toppen af Amager – men generelt i hele landet – i områder, der gentrificeres, mister bydele deres oprindelige særpræg.

Projektet tager udspring i en af områdets få bevaringsværdige huse, en nu forhenværende fabriksbygning på Amager Strandvej 50 -54 – opført i 1950 med P.C.L. Frigast Sølvvarefabrik som bygherre, og med Hans Madsen Hansen som arkitekt. Fabrikken er udført i jernbeton, som en modernistisk bygning – men med klassicistiske proportioner og vinduesfag. I ejendommen blev der oprindeligt produceret sølvvarer i høj kvalitet – primært sølvbestik.

Fabrikkens grundplan er sammensat af hovedbygningen – en aflang, rektangulær bygning og en tilnærmelsesvis kvadratisk, der er kommet til årtiet efter. Efter sølvproduktionen stoppede i 1960’erne, har bygningen været anvendt til skiftende liberale erhverv. Allerede der, har den eksisterende arkitektur bevist, at den fra starten har været formgivet med stor fleksibilitet.

Det nye arkitektoniske greb er at udvide de eksisterende bygninger i højden med to etager. Bæringsevnen i de eksisterende jernbetonvægge er høj og denne er derfor udnyttet. Der er lagt to æskeformede, træbeklædte volumener ovenpå de eksisterende, sådan at det oprindelige fabriksanlæg fremstår med fuld integritet – nyt og gammelt kontrasterer hinanden, med hver deres værdighed.

Sølvvarefabrikken er disponeret med 39 lejligheder fordelt på størrelsen 53-96 m2. Fem af lejlighederne fungerer som gæsteboliger, der kan lejes på kort basis af beboere ikke bare i Sølvvarefabrikken, men også af beboere i nabohusene.

Tilgang til transformationen

I transformations- og renoveringsfasen, er vi gået til opgaven med en vilje til at renovere den gamle Sølvvarefabrik, så den i sin nye form, stadig står som et genkendeligt landmark i bydelen. I stedet for at ombygge de eksisterende fabriksbygninger i et nutidigt udtryk, har vi omvendt tilpasset nybyggeriet øverst det oprindelige byggeri, men med sin egen taktilitet og proportionering, der stofligt og rumligt danner kontrast til de pudsede og malede fabriksmure.
Modulet

Det taktfaste industrielle grid i Sølvvarefabrikken bestemmer placeringen af de nye vinduesåbninger i de to nye etager. Modulet i den oprindelige fabriks plan, facader og søjler nyfortolkes. De to øverste etager er en ”læsning” af takten – modelleret sådan at et modulfelt – tydeligt markeret af den eksisterende byggeris søjletakt – indeholder et vindue, en altan eller et blændfelt. De nye vinduesåbninger forholder sig til griddet, sådan at den overordnede facadeproportionering altid lægger sig ind i det oprindelige modul. De nye altaner forholder sig også til griddet, hvilket gør dem visuelt lette og integrerede i facaden.

Facade-princippet for de nye etager er en dynamisk parafrase på de oprindelige vinduesfag. Målet med transformationen har været at holde fast i den industrielle karakter ved at tilføje distinkte, nutidige designelementer.

Blik for brugerne

Transformationen er skabt ud fra en grundtanke om, at for at kunne renovere, har det været nødvendigt at forholde sig til ressourceforbruget – bredt forstået. • Bygge i højden: For at kunne udnytte den urbane beliggenhed, er der tilføget to etager på den eksisterende bygning. • Genbruge det der er muligt: De oprindelige støbejernsvinduer er istandsat og genbrugt i hovedbygningen. Her er der blot lagt moderne forsatsruder på indersiden, for at skabe et klimavenligt miljø inde. De eksisterende facader er renoveret og genbrugt 1:1 - og hvor det har været muligt står indervægge som oprindeligt. • Bruge træ: Der er brugt træbeklædning i den nye del. Et både æstetisk og ansvarligt valg ift. CO2 udledning. Et mindre CO2-venligt valg, havde været at mure facaden op i bygningens nye højde. • Undgå for mange tunge konstruktioner og byggematerialer: I de to nye etager er en tung ydebeklædning fravalgt, sådan at den eksisterende konstruktion kan anvendes og ikke overbelastes. De bærende dele er udført i en minimalkonstruktion af stål. • Genbruge facadetakten: Den eksisterende bygnings identitet bevares, og der bruges kun i begrænset omfang ressourcer på at skære nye facadeåbninger og anvende unødvendig konstruktiv forstærkning. • Mangfoldighed: ved at skabe lejligheder i meget forskellig størrelse, sikres der en varieret beboersammensætning og demografi.

Inspirerende ressourcetiltag

De grønne kantzoner omkring boligerne er udlagt med hjemmehørende strandgræsser og fyrbuske i den sandede jord nær Øresund. Transformationen indgår i en større helhedsplan i området. Mod øst åbner et fælles gårdrum sig mod omgivelserne, der danner passage og opholdsrum – ikke bare for beboerne i Amager Strandvej 50 – 54, men også for beboerne i nabohusene. Størstedelen af bygningsmassen i kvarteret er etableret indenfor de seneste 15 år. Derfor skaber bevaringen af den tidligere sølvvarefabrik oplevelsesmæssige spor til fortiden og giver beboerne i området en tråd til fortiden – og et glimt af områdets oprindelige funktionalitet.

Eksempelværdi

Den økonomiske bæredygtighed med at renovere den eksisterende industribygning har kun været økonomisk mulig ved at tilføre de to nye etager og dermed disses boligareal. Transformationen viser en metode til at udvide eksisterende byggeri på en respektfuld måde. En måde der ikke kræver mere grundareal, men blot udnytter bebyggelsesprocenten i et område, der vokser ind i byen, og dennes fortætning. Den tidligere sølvvarefabrik er transformeret, og lader det industrielle bygningsanlæg leve videre i det nye beboelseskvarter nær ved Amager Strandpark. Kvarteret har de senere år omgået store forandringer fra at være kendetegnet af nedslidte erhvervsbygninger i et utilgængeligt område til at blive en levende, åben og kystnær bydel – med en bevaret tråd til den nære fortid.

Solidt samarbejde

Projektet er blevet til i et bredt samarbejde med en privat bygherre – Gefion Group A/S - som opdragsholder og Holscher Nordberg Architecture and Planning som arkitekt på alle faser samt Vestergaard Nielsen A/S som entreprenør. Holscher Nordberg har holdt flere samarbejdsmøder med Olmo Ahlmann fra Tegnestuen Vandkunsten, sådan at Vandkunstens helhedsplan for området er vævet ind i Sølvvarefabrikkens matrikel. Holscher Nordberg har sammen med Vandkunsten arbejdet efter, at matrikelskel skulle udviskes, og synergier og fællesskaber fra helhedsplanen samtænkes på tværs af ejerforhold. Sølvvarefabrikkens udearealer er - lige fra adkomstforhold, parkering og renovation til områdets grønne rekreative kile og vandbassin - indarbejdet i områdets udearealer. Sølvvarefabrikken har desuden fem gæstelejligheder, som beboerne i Sølvvarefabrikken og i de omkringliggende bygninger kan reservere til gæster. På den måde dyrkes fællesskaberne på tværs af beboelsesejendommene. Dertil har Sølvvarefabrikken et ca. 500 m2 stort fælleslokale, der benyttes til sociale aktiviteter. Samarbejdet har aktivt involveret Henrik Nissen og Thomas Færch fra bygherresiden, sådan at der gennem processen fra start til slut har været et samstemt forløb mellem bygherre og rådgiver.

Levende bygningskultur

De ældre bygningsvolumener er istandsat med stor respekt for sin oprindelige rå arkitektur og monolitiske materialitet i jernbetonen. Store et-lags støbejernsvinduer, oprindeligt produceret hos Pedershaab Maskinfabrik er bevaret og står renoverede med ekstra lag glas på indersiden i den transformerede bygning. Tilgangen har været at bevare og kun tilføre det der er nødvendigt – og samtidig synliggøre nye bygningsdele og apteringer ift. de ældre. De eksisterende, pudsede facader danner en afklaret base for de øvre etagers træbeklædte ”æsker”, der med tiden patinerer sølvgråt. De to nye etager er udført med standardmaterialer, på standardmål og i rette vinkler, men med et tydeligt arkitektonisk sigte i at tilføre noget særligt. Denne del af renoveringen er pågået uden at skulle tage særlige bygningsmæssige hensyn til de to oprindelige bygninger, da bæringsevnen i disse er høj. I facaden oppe, er de udvendige lysninger omkring vinduerne facetteret i recesserne, sådan at der trækkes mere dagslys ind i boligerne. Reliefvirkningen tydeliggør den egenart og sprødhed, der ligger i de nye æsker. Helhedsvirkningen opstår i letheden mellem det nye kontra tyngden i de ældre jernbetonmure. Transformationen bidrager til området med en særlig karakteristika. Et pejlemærke for beboerne i området og et kendetegn, for cyklister og trafikanter, der oplever huset fra Amager Strandvej.

Parter bag projektet

Holscher Norberg Architecture and Planning, Gefion Group A/S, Vestergaard Nielsen A/S

Sted

Amager Strandvej 50
2300 København