Søhøjskolen
Renovering, ombygning og udvidelse med trækonstruktioner skaber nutidigt og dynamisk læringsmiljø
Søhøjskolen
Renovering, ombygning og udvidelse med trækonstruktioner skaber nutidigt og dynamisk læringsmiljø
Læs projektets egen beskrivelse
Beskrivelse af projektet
Søhøjskolen i Ølstykke har gennemgået en omfattende transformation, hvor renovering, ombygning og udvidelse har skabt et moderne læringsmiljø. Skolens udvidelser er udviklet som trækonstruktioner, inspireret af skoven som tema for nye rum og forbindelser. Projektet har tilført skolen et ekstra spor samt en ny bygning med multisal, MiniSFO og opdaterede, nye basislokaler.
De nye bygninger er integreret i de eksisterende strukturer og skaber en ny sammenhæng, hvor nyt og gammelt flettes sammen mellem de murede gavle og store udhæng på de eksisterende bygningslænger. Arkitekturen supplerer de eksisterende byg¬ninger uden at mime dem. Således mister bygningen ikke sin identitet, men får en fornyet identitet. Resultatet er en skole, hvor arkitekturen både respekterer fortiden og åbner dørene for fremtidens læringsunivers. Skolens nye rum er designet til både fællesskab og fordybelse, hvilket understøtter skolens pædagogiske vision om at skabe et dynamisk læringsmiljø.
Søhøjskolen er det første af en række byggeprojekter i Læringspartnerskabet Egedal, som har til formål at fremme et bæredygtigt og kvalitetsfuldt læringsmiljø for både elever og samfundet.
Udfordringen
I Egedal Kommune var der et stort behov for at renovere skolerne og samtidig få skabt nogle moderne læringsmiljøer. Udfordringen i projekt ’Søhøjskolen’ var derfor at få skabt nogle præcise nedslag, hvor vi anskuer løsningerne fra flere perspektiver.
• Udskiftning af den eksisterende facade skulle både løse renoveringsbehov, forbedre lys, lyd-, og luftforhold i henhold til nye standarder og derudover understøtte ny læring i ét greb. Facadeudskiftningen giver desuden skolen et fornyet arkitektonisk udtryk.
• Etableringen og placeringen af tilbygningen skulle både skabe den ekstra kapacitet, der var behov for, og nye sammenhænge for den samlede skole.
• Kant-zonerne mellem bygning og landskab skulle styrkes. Med et greb, der aktiverer uderum, ændres disse fra at ligge ubrugte hen til at være aktive uderum.
• Indvendigt var fokus på fleksibel anvendelse af rummene og etablering af kloge m2. Det er sikret gennem gode forbindelser og multifunktionelle rummøbler.
• Kommunens vision var at få en skole med stor sammenhængskræft og med bæredygtighed i fokus. Kombinationen af træbygninger, lette forbindelsesbygninger og nye træer skaber oplevelsen af en sammenhængende, grøn skole i både pædagogisk og teknisk forstand.
Hvordan var processen?
Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Juul & Nielsen, DEM, EKJ, NERD Architects og Nordic Office of Architecture i Læringspart¬nerskabet Egedal – L:Eg
Partnerskabssamarbejdet ligger i tråd med verdenssamfundets krav til at løse klimaudfordringerne i det byggede miljø på en bedre måde. Partnerskabet er derfor en fantastisk mulighed for at renovere og udvikle kommunens skoler til nutidens krav og ønsker på en både klog og ansvarlig måde. Fx med:
– Omfattende brugerinddragelse, herunder workshops med skolen og SFO, dialogmøder med fritidsbrugere mv under overskrifterne – fællesskab – inspirerende læringsmiljøer – stimulering af sanserne – plads til ro og hygge – kreativitet og udfoldelse. Formålet med disse møder var at indsamle viden og ideer til, hvordan skolen kunne udvikles med fokus på at skabe en integreret indskoling og SFO, samtidig med at der skulle være plads til både leg og læring. Brugerprocessen havde ikke kun til formål at skabe et fysisk rum for undervisning, men også at understøtte skolens sociale og kreative aktiviteter. Der blev derfor taget højde for skolens rolle som et samlingspunkt efter skoletid, hvor f.eks. musikundervisning, orkesterspil og Taekwondo træning finder sted. Behovene for fleksible lokaler til bl.a. sammenspil og opbevaring af instrumenter blev derfor også indarbejdet i projektet, så skolen kunne understøtte både undervisning og fritidsaktiviteter.
– Prøvehandlinger, hvor skolen afprøver den aktivi¬tetsbaserede indretning igennem en eller flere prøvehandlinger og efterfølgende evaluering, forud for færdiggørelsen.
– ”den levende facade” I processen blev der udført 1:1 mock-ups af facaden, hvor elever og lærer testede værdien af den levende facade med alle de funktioner til leg og læring, der kunne bygges inde og ude. Herefter blev viden indsamlet via interviews af feedback, som efterfølgende blev indarbejdet i projektet. En proces, der har skabt høj grad af ejerskab)
Desuden sikrede processen tidlig inddragelse af de lokale fagentreprenører
Løsningen
Skolen har fået fornyet identitet – et fornyet arkitektonisk udtryk – og bedre rum til læring inde og ude. De eksisterende rammer er udnyttet bedre for at skabe mere plads og liv, ligesom der er tænkt i robuste løsninger med en høj grad af fast inventar.
Nedslidte lette facader transformeres med nye multifunktionelle facader, der skaber:
– Forbedret dagslys og indeklima i klasserum
– Rum til leg – fordybelse – bevægelse – samvær
– Fleksibel indretning med – Sidde-niche/bænk/arbejdsbord/udstilling i facaden
– Styrker forbindelsen mellem inde og ude.
– inspirerer til udelæring / udeværksted
– aktivt mødested for børnene inde og ude
Skolens nye destinationer – herunder værksteder, baser og fælles områder – er designet som præcise enheder, der åbner sig mod omgivelserne og de nærliggende rum.
Multihuset markerer sig som en særlig destination med sin højde og placering, og den er central i denne organiske opbygning. De tilstødende rum til multihuset har stor fleksibilitet i brugen. I dagligdagen bruges rummene både af 1. maj-børn, projektarbejde, byens foreningsliv, sportsklubberne osv.
Multihuset danner et samlingspunkt, der binder de eksisterende bygninger sammen, og skaber en dynamisk sammenhæng mellem nyt og gammelt. Designet fokuserer på at maksimere udnyttelsen af pladsen og skabe effektive kvadratmeter, hvilket samtidig understøtter skolens bæredygtighedsmål ved at reducere CO2-udledningen.
Dette opnås gennem velovervejede forbindelser mellem rummene, multifunktionelle møbler og brugervenlige løsninger, der gør det muligt at dække de specifikke behov, der opstår både i undervisningen og fritiden. Alle overflader i bygningen er udnyttet optimalt, med fokus på akustik, indbyggede møbler og rekreative funktioner, hvilket skaber et både funktionelt og inspirerende læringsmiljø. Skolen er således blevet opgraderet i forhold både dagslys, indeklima og akustik.
De nye bygninger integreres med de eksisterende ved lette, transparente sammenbygninger, der sikrer en naturlig og harmonisk forbindelse. Skovens grønne hængsler omkring bygningerne skaber attraktive kant-zoner til ophold, fordybelse og læring, og udearealerne rummer et udeværksted med depot til udeundervisning, integrerede læringstavler og mulighed for overdækning. Generelt er der stort fokus på at skabe rum til både leg og bevægelse, fordybelse og læring, ophold og identitet, samt at sikre let tilgængelighed og wayfinding.
Det særlige ved projektet
Bidrag til omgivelserne
Søhøjskolen forener det nye og det gamle på funktionel og æstetisk vis. Arkitekturen respekterer den eksisterende bygningsstruktur og flettes naturligt sammen med de nye bygninger, hvilket giver skolen et samlet og harmonisk udtryk.
Det særlige ved projektet er:
1) At den nybyggede multisal i dag udgør et nyt samlingspunkt for byen, ligesom den nye tilbygning skaber sammenhængskraft:
• Den nybyggede multisal er blevet byens nye samlingspunkt og hjerte. Multisalen er blevet mødested for alle borgerne i lokalsamfundet, foreningslivet og øvrige aktive miljøer. I skoletiden fungerer multisalen også som samlingspunkt og fællesrum for skolens elever og lærere. Multisalen er placeret centralt på grunden og er derfor også blevet et pejlemærke på grunden og for skolen.
• Tilbygningen forbinder fløjene og skaber en sammenhængende skole, hvor bevægelsesstrømme mødes og fællesskaber opstår.
2) At projekt har fokus på bæredygtighed og klimadesign:
I Nordic Office of Architecture er vi meget bevidste om, at vi i samfundet bruger flere ressourcer, end verden har til rådighed. Derfor udfordrer vi hver dag os selv og hinanden – og vores kunder – til at bygge mindre, genbruge mere og bygge til det ukendte – dvs. at vi bygger, så projekterne holder mange år ud i fremtiden.
• BYG MINDRE
Søhøjskolen er udviklet med fokus på arealoptimering og ’kloge kvadratmeter’.
Møbler og inventar aktiverer gangarealer og fællesområder til både leg, læring, projektarbejde, fordybelse og fællesskaber. De tidligere ”døde” arealer inde og ude er blevet aktiveret. Med andre ord udnytter vi de arealer, der i forvejen er, frem for at bygge nyt. Og det mest bæredygtige byggeri er det, som allerede er bygget.
• GENBRUG MERE
Søhøjskolen er et eksempel på en bæredygtig strategi, hvor de eksisterende bygninger bevares og transformeres til nye behov.
• BYG TIL DET UKENDTE / BYG FLEKSIBELT
Projektet sikrer, at Søhøjskolen i sin nye form kommer til at holde mange år frem. De opdaterede skolebygninger er udviklet med fokus på fleksibilitet og en mangeartet anvendelse gennem dagen og ugen.
• Byggesystemet med trækonstruktioner er fleksibelt, billigt og enkelt. Byggepladsen kunne optimeres med minimering af gener, materialer var lette at transportere til byggepladsen, byggesystemet gjorde at det var muligt at optimere tiden i byggeprocessen, og det var velegnet til at bygge en ”skole i drift.”
• Med Søhøjskolen udviklede og udførte vi et nyt og skalerbart byggesystem, der kan varieres fra skole til skole i Egedal Kommune
Projektet er stærkt forankret i FN’s Verdensmål med fokus på sundhed, trivsel, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og partnerskaber for handling. Disse mål har været centrale i både planlægning og udførelse af transformationen, og de er med til at sikre, at bygningernes funktionalitet og det pædagogiske indhold understøtter den bæredygtige udvikling og fremtidens læring.
Blik for brugerne
Projektet har blik for brugerne og udgør i dag et nyt samlingspunkt – ikke kun for skolens elever og lærere, men for alle byens borgere, der i dag kan mødes, dyrke fritidsinteresser og fællesskabet på Søhøjskolen. Derudover sikrede renoveringen fornyet identitet og bedre rum til læring inde og ude. Konkret transformerede vi de nedslidte lette facader til nye multifunktionelle facader. Det har skabt:
- Forbedret dagslys og indeklima i klasserum.
- Rum til leg – fordybelse – bevægelse – samvær.
- Fleksibel indretning med sidde-niche/bænk/arbejdsbord/udstilling i facaden.
- En styrket forbindelse mellem inde og ude.
- Inspiration til udelæring / udeværksted.
- Aktivt mødested for børnene inde og ude.
Eksempelværdi
Renoveringen sikrede en fornyet identitet og bedre rum til læring inde og ude. Konkret transformerede vi de nedslidte lette facader til nye multifunktionelle facader - det kan inspirere andre til at skabe gode renoveringer. Det har skabt:
- Forbedret dagslys og indeklima i klasserum.
- Rum til leg – fordybelse – bevægelse – samvær.
- Fleksibel indretning med sidde-niche/bænk/arbejdsbord/udstilling i facaden.
- En styrket forbindelse mellem inde og ude.
- Inspiration til udelæring / udeværksted.
- Aktivt mødested for børnene inde og ude.
Parter bag projektet
Juul & Nielsen, DEM, EKJ, NERD
Yderligere information om projektet
https://nordicarch.com/project/sohojskolen
Sted
Hampelandvej 7A 3650
3650 Ølstykke