Læs projektets egen beskrivelse

I den lille fiskerby Thorsminde, tæt på det lunefulde Vesterhav og i første række til en kyststrækning, hvor tusindvis af skibe er strandet gennem tiden, ligger Strandingsmuseum St. George.
Strandingsmuseet blev i sin første skikkelse åbnet i 1992. Museet blev til i forbindelse med, at Nationalmuseet i samarbejde med lokale dykkere i 1980’erne foretog danmarkshistoriens største undervandsarkæologiske udgravning af de to britiske linjeskibe, HMS St. George og HMS Defence, der strandede ved det nuværende Thorsminde juleaftensmorgen 1811. 1300 mand omkom. Den dramatiske historie og museets internationalt set enestående samling formidles hermed lige der, hvor de historiske begivenheder fandt sted. Det har været ambitionen at skabe en arkitektur, som kunne matche de skæbnesvangre historier, som museet rummer.
Udfordringer i forhold til drift, tilgængelighed og nye arkæologiske fund – herunder det 12 meter lange og 7 tonstunge ror fra HMS St. George – førte til nye behov, og et omfattende projekt blev sat i søen og nåede sikkert i havn.
Strandingsmuseum St. George genåbnede i 2017 efter en renovering, ombygning og udvidelse. Museet er nu et tydeligt forløb af fem stærkt komponerede rum og et udsigtstårn, hvor bygningsarkitektur og udstilling bliver bundet sammen til en helstøbt oplevelse, der imødekommer den moderne kulturbruger – lokale som turister. Strandingshistorien er ført ud i det omkringliggende klitlandskab på et anlagt aktivitetsområde, der gennem leg og læring lader børn og voksne udforske temaet.
Målet med nytænkningen af Strandingsmuseet har været at etablere bæredygtige klima- og vedligeholdelsesløsninger for museet, styrke stedet, skabe tilgængelighed og tydeliggøre temaet og den historie, der fortælles, samt skabe en robust, kraftfuld arkitektonisk profil – et stærkt, skulpturelt kendemærke på Vestkysten.

Museet vandt i 2019 i Sarajevo den fine Silettopris, som er en pris for museers samskabelse med det omkringliggende lokalsamfund; det gælder både opbygning af et tårn i den lille by, Thorsminde og udvikling og drift af de nye udstillinger.

Fra Siletto’s hjemmeside:

This award goes to a museum which has shown excellence in involving its local community in planning and developing museum and heritage projects 

Blik for brugerne

Renoveringen af det eksisterende bygningskompleks og udvidelsen er udført under hensyntagen til energiforbrug, indeklima og drift for at sikre en bæredygtig bygning, der lever op til nutidige standarder. For at overholde bygningsreglementets energikrav er alle eksisterende facader og tagkonstruktioner efterisoleret indvendigt for ikke at ændre bygningens udvendige udtryk. Det centrale tårn med klimastyret montre er placeret centralt for at reducere energiforbruget til klimastyringen. Energiforbruget er optimeret gennem udskiftning af al belysning til LED lyskilder også i det eksisterende bygningskompleks. Alle materialer er valgt under vurdering af rengøring, holdbarhed og drift. I processen blev der særligt fokuseret på facadebeklædningerne, da disse udgør en betydelig del af de samlede bygningsmaterialer. Her er valget faldet på betonfacadeelementer på tårnbygningen og nye sortmalede træbeklædninger på de eksisterende bygninger, som der også var på de oprindelige bygninger.

Brugskvalitet

Strandingsmuseet fremstår som en formidlingsdestination, en attraktion, der imødekommer den moderne museumsbruger. Her tages de besøgende på en sanselig, involverende og stedsbunden opdagelsesrejse ind i strandingshistorien og livet ved Vesterhavet. De arkitektoniske ændringer, tilføjelser og reorganiseringer har tilført 1000 nye kvadratmeter udstilling fordelt på fire udstillingssale, der behandler strandinger i sin helhed: Den farlige vestkyst, strandingerne af de to linjeskibe, kystens håndtering af strandinger, vraget og den undersøiske kulturarv på havets bund. Derudover er den femte udstillingssal etableret som et multifunktionelt rum: til særudstilling og foredrag. Udsigtstårnet er – som den øvrige del af museet – gjort tilgængelig for gangbesværede og kørestolebrugere. Det stramme forløb af udstillingssale er samtidig en transparent og fleksibel løsning. Parterne i byggeriet har anset det for afgørende, at bygningens rum kunne være multifunktionelle i en egn præget af stor forskel på høj- og lavsæson. Der har været enighed om, at bygningens transparens og forløb skulle tilrettelægges, så der åbnes mulighed for at lave fundamentalt anderledes udstillingsløsninger – uden at skulle bygge nyt museum. Der er således to døre ind til udstillinger, som begge vil kunne bruges som hhv. ind- og udgang. Der er med udstillingsscenografi mulighed for at åbne og lukke tværgående indblik i bygningen, og frem for alt er samtlige udstillingssale tilrettelagt behageligt med lyddæmpning og materialeafveksling, så gæster nyder at være her på trods af, der absolut ikke kommer dagslys ind – et helt centralt krav fra museet. Derudover er funktionerne disponeret, så de imødekommer turister og lokale, der kan nyde maden fra Danmarks bedst beliggende restaurant samt købe maritime produkter i museumsbutikken. Hvor disse funktionaliteter førhen var adskilte, er de med renoveringen blevet koblede for dermed at øge brugen af såvel indgangsområde, butik som cafe. Desuden er der etableret magsinforhold til de historiske genstande, således at disse kan opbevares efter Slots-og kulturstyrelsens krav. Materialevalg og energirenoveringer skaber bæredygtige løsninger for miljøet og for museets daglige drift. Strandingsmuseet har mere end fordoblet sit antal besøgende, så de i dag har knap 40.000 besøgende pr. år. Samtidig er der stadig kun få ansatte. Det stiller krav til funktionelle vedligeholdelsesmæssige og tekniske løsninger, som fx er imødekommet gennem materialevalg og etablering af et brugervenligt CTS-system. Strandingsmuseet er indstillet til den internationale museumspris European Museum of The Year Award 2019.

Bidrag til omgivelser

Strandingsmuseet er genopstået efter en renovering, ombygning og udvidelse med en ny og helstøbt visuel identitet, der i sit kraftfulde arkitektoniske udtryk komplimenterer det omkringliggende kultur- og kystlandskab. Bygningens placering er helt unik. Umiddelbart nord for havneindsejlingen til Thorsminde og helt ude på kanten inde under klitten. Museet indgår i en stærkt eksponeret havnefront i den lille by. Ind mod byen er kirken den nærmeste nabo. En ydmyg kirkebygning i en fhv. redningsstation. Det har derfor været afgørende for projektet at udvikle et formsprog, som kunne passe ind og markere sig – samtidigt! Udover at være byens største arbejdsplads har museet etableret en stærk lokalforankring og deltager aktivt i byens gentænkning af stedets identitet fra at være et traditionelt fiskersamfund til at blive en by, der også ernærer sig ved oplevelsesøkonomi.

Eksempelværdi

Strandingsmuseum St. George udmærker sig ved at afspejle en sammenhæng mellem arkitektur og udstilling, men også mellem museum, by og landskab, som tilsammen forstærker forståelsen af stedet og livet ved Vesterhavet. Dette resultat er nået gennem et forbilledligt partnerskab mellem Holstebro Kommune (bygherre), Frank Maali og Gemma Lalanda (arkitekterne), Event Communications Ltd.(udstillingsdesignere), Strandingsmuseets medarbejdere, Grue&Kirkgaard (entreprenør) og producenter. Inden ombygningen stod Strandingsmuseet som sorte skurgrupperinger med spidse sadeltage i én etage og skilte sig ikke særligt ud i det brogede havnemiljø og barske kystlandskab. Her var udfordringer med vedligehold af den udvendige facade og stort energiforbrug. I det nye museum har arkitekterne bibeholdt hovedstrukturen, men fjernet et rektangulært indgangsparti samt et mellemliggende skur for at give plads til en ny, samlende midterfigur: en udstillingsbygning med udsigtstårn, der står som en fast og solid krop mellem skurtagenes sorte savtakker, som et skib – St. George – i et bølgende hav. Det udvendige materialevalg: lyse betonelementer, sortmalet træ, matsort tagpap, glaspartier og cortenstål skaber en atmosfære af elementer som hav, klit, havn, himmel og museets tema i forening, der samtidig imødekommer de vedligeholdelsesmæssige udfordringer ved det barske Vesterhav. Renoveringen har således ført til to væsentlige resultater: en markant forbedring af klimaskærm og deraf reduceret energiforbrug i museet og et markant bygningsværk, som på én og samme tid skiller sig ud og falder ind i omgivelserne. Tårnet på museet kan ses på stranden 20 km syd for byen og fremstår her netop som et skib i et bølget landskab. Strandingshistorien er også det idémæssige afsæt inde i museet. De besøgende tages med ned i dybet på havets bund i kælderen, og op i den salte luft i tårnet med udsigt over havet, dér hvor strandingerne fandt sted. Skibet er hovedpersonen og former historien i det rumlig forløb. I snit begriber man bygningens lighed med linjeskibets krop og dimensioner. Omdrejningsaksen er roret, som hænger svævende i tårnet i verdens største klimastyrede montre. Gangbroer, møbler og inventar skabt af vragtømmer fra strandinger er eksempler på, at museet arbejder med ansvarligt forbrug, som samtidigt qua genstandenes ophav skaber en værdiforøgelse til oplevelsen.

Solidt samarbejde

I den præcise renovering, ombygning og reorganisering af det oprindelige bygningskompleks, smelter arkitektur og udstilling sammen til en helstøbt oplevelse, der transformerer et klassisk kulturhistorisk museum til en attraktion på Vestkysten til gavn for lokale og turister. Resultaterne er skabt gennem tæt samarbejde mellem projektets samarbejdspartnere. Således symboliserer museets rampe med passage gennem den klimastyrerede montre med det 12 meter lange og 7 tons tunge wireophængte ror strandingens sidste fase, nemlig nedsynkning i dybet. Den in situ støbte, sandblæste, sortindfarvede beton refererer til havets bund. Hele forløbet og kælderen er udviklet gennem en række tværfaglige workshops mellem producent Murerfirmaet Bjarne Ørts, arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, totalentreprenør Grue& Kirkgaard og udstillingsdesignere fra Event Communications, museets medarbejdere, møllebygger og ekspert i håndtering af større kulturhistoriske genstande Michael John Jensen bistået af bevaringsarkitekt Nikolaj Hyllestad og eksterne rådgivere fra Konserveringscenter Vejle. Det tværfaglige samarbejde resulterede således i et rumforløb, hvor løsningerne opfylder funktionelle, tekniske fordringer og bevaringskrav til roret i et arkitektonisk udtryk, der kobler sig til strandingsmuseets fortælling. Og i en museal løsning, som sikrer bevaringen af de gigantiske stykke vanddrukkent træ, som roret udgør. Denne del af løsningen er allerede centrum for en vis international interesse.

Udførelseskvalitet

Projektet udmærker sig ved en række elegante tekniske løsninger med stor detaljerigdom, der afspejler den barske natur, som bygningerne er beliggende i, og samtidig opfylder bygningens funktionelle krav. Udsigten over Vesterhavet er vægtet højt i tårnbygning med et 3. sals udstillings/udsigtsrum, og som øverst er afsluttet med en udvendig tagterrasse – en udsigtsplatform med en unik udsigt over Vesterhavet og klitlandskabet. Inde i bygningen er der etableret en klimastyret montre med hærdede glasruder i 15m højde, hvor roret fra St. George er blevet ophængt. Dette er hjertet i indretningen af Strandingsmuseet St. George. Udstillingssale er indrettet på etager omkring tårnbygningen med roret. Roret har enestående international maritimhistorisk værdi og moniteres gennem klimastyringen, der reguleres med et brugervenligt CTS system. Der er etableret trapper og elevator fra kælderen op gennem tårnbygningen til den øverste udsigtsplatform. Trappe mellem kælder og stueetagen er udført som in situ støbte betontrapper, og øvrige er rustikke ståltrapper med corten-overflader. Det helt afgørende for et helstøbt design af en attraktion er, at gæsterne kan finde indgangen. Ved Vesterhavet er der alene mulighed for at placere indgange i læ for vind fra vest-nordvest. Dette har betydet en helt fundamental ændring – ikke alene af bygningen, men også af pladsen foran museet, som sammen med byggeriet nu udgør et tilpasset, markant aktivitetsområde i den lille by.

Parter bag projektet

Bygherre: Holstebro Kommune
Arkitekter: MAA Frank Maali og Gemma Lalanda
Totalrådgiver: Grue & Kirkgaard A/S
Bruger af huset: De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune - Strandingsmuseum St. George
Udstillingsdesigner: Event Communications Ltd.

Sted

Vesterhavsgade 1 E, Thorsminde
6990 Ulfborg

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter