Roskilde Højskole

Bevaring af et stykke kulturarv

Se mere

Roskilde Højskole

Bevaring af et stykke kulturarv

Læs projektets egen beskrivelse

Med udsigt over fjorden ligger Roskilde Højskole på toppen af Himmelev, som en perle med sit æstetiske udtryk.

Højskolen blev stiftet i 1907 af Thomas Bredsdorff, hvor arkitekt Ulrik Plesner lagde stregerne mens kunstneren Niels Skovgaard bidrog til bygningens udsmykningen.
Men Højskolen er også fyldt med kulturværdier og repræsenterede 2 af det tidlige 20. århundredes væsentligste kulturelle og politiske strømninger, højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen.

Højskolen blev drevet frem til 1929 hvor AOF åbner arbejderhøjskolen og i 1976 købes grunden af PenSam som udlejer højskolen til Tvind.
Da Tvind i 2006 fraflytter, står Højskolen tom og forfalder i 11 år.

Det var nuværende ejers vision at bringe højskolens arkitektoniske udtryk tilbage til sin storhedstid og huse lejligheder.
Problemet var at genskabe noget der har stået så mange år i forfald.
Højskolens transformation var et nøje samspil mellem nutidens standarter og husets sjæl.

Blik for brugerne

Bygningen var i så ringe forfatning, at en nedrivning ville have været lettere. Alligevel blev beslutningen at bevare og renovere højskolen. Grundet de næsten uoprettelige skader bygningen havde påtaget sig, var det nødvendigt at udskifte tag og etagedæk. Gamle materialer blev brugt til at skabe nye kosmetiske udtryk der gav samspil mellem de nutidige og datidens stilformer. Ligeledes blev mursten for omkringliggende nedlagte bygninger genbrugt til at genopbygge facaden. Bygningens energiramme blev bragt op nye standarter uden at gå på kompromis med detaljen.

Inspirerende ressourcetiltag

Med renoveringen af Roskilde Højskole er et stykke kulturarv blevet bevaret. Der er pustet liv i bygningen, som igen får lov at stå og fortælle sin historie. Ved at omlægge til lejligheder skaber det nyt liv i området, som i mange år har stået stille hen. Det var også vigtigt at få dagslyset ind i lejlighederne, for at skabe nogle sunde rammer for inde miljøet, samtidig med byggestilen blev bevaret. Der blev også tilføjet altaner på bagsiden for at skabe bro mellem det indre og ydre.

Solidt samarbejde

Der har fra projektets start været en fælles ideologi mellem bygherre, entreprenør og håndværkerne omkring højskolen. Der har været respekt for de gamle byggekundskaber og en enestående sammenslutning mellem udførende og bygherre, hvor håndværkere tog ejerskab i projektet.

Levende bygningskultur

Som historiker Jes Fabricius Møller så fint beskriver hører udsigten til Roskilde Fjord selvfølgelig til herlighedsværdien. Men udsigten til historien er af en tilsvarende betydning. Faktisk er der i dag ikke nogen nødvendig modsætning mellem hensynet til kulturværdier og kommercielle interesser. Noget af det, der kan føje til et steds værdi, er netop, at det har en historie. I Roskilde Højskoles tilfælde handler det om, at stedet repræsenterer to af de væsentligste kulturelle og politiske strømninger, højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen. Og så gør det jo ikke noget, at det er sket i en arkitektonisk udformning af allerfineste slags.