Rådhusdammen
Renovering af boliger
Rådhusdammen
Renovering af boliger
Læs projektets egen beskrivelse
Pålsson Arkitekter har udarbejdet og udført en helhedsplan for den almene boligforening Rådhusdammen i Albertslund. Afdelingen har 96 boliger fordelt i fritliggende blokke og karakteristiske skærmbebyggelser, opført som betonelementbyggeri. Ved byggeriets tilblivelse er der oprindeligt søgt inspiration i den berømte Byker Wall bebyggelse i Newcastle af Ralph Erskine der i sin tid dannede skole med en tæt støjmur mod jernbane og vejtrafik og åbne, indbydende gårdrum mod ankomstsiden.
Helhedsplanen beskriver en langsigtet plan for bebyggelsens vedligeholdelse og fornyelse og indeholder en række forskellige muligheder for fornyelse. I 2015 påbegyndtes renoveringen af Rådhusdammen med tag- og facaderenovering, efterisolering af gavle og etagedæk, udskiftning af vinduer og døre, modernisering af badeværelser med nye installationer, nye private og fælles uderum, løft af udearealerne med skure, beplantning og belysning samt nyt beboerhus med fælles forplads og ny legeplads.
Pålsson Arkitekter har været totalrådgiver fra helhedsplan til udførelse bl.a. med projekt-, projekterings- og byggeledelse, arbejdsmiljø og sikkerhed, fagtilsyn, IKT, 2D og 3D projektering, tids- og økonomistyring samt beboerhåndtering.
Brugskvalitet
Fokus i renoveringen har været at fremtidssikre boligerne for beboerne og skabe rum for leg, aktivitet og fællesskab. Med nye altaner og grafiske motiver på glas er der skabt en ny identitet for bebyggelsen Bebyggelsens fremtoning har løftet uderummene og gjort gårdrummene mere åbne og indbydende at opholde sig i. Ligeledes har de nye legepladser skabt nye rum for ejendommens børn, og belysningen har gjort det mere trygt at opholde sig ude efter mørkes frembrud Indvendigt har udskiftning af vinduer og døre, større vindueshuller samt modernisering af badeværelserne, forbedret lejlighedernes indeklima og beboernes komfort.
Bidrag til omgivelser
Den trætte betonfacade har med renoveringen fået nyt liv og dermed fornyet indtrykket af Rådhusdammen, som ikke længere fremstår slidt, men klædt på til at træde ind i fremtiden. Rådhusdammen er med helhedsrenoveringen blevet forbedret på alle plan. Hvad der før fremstod som en træt bebyggelse fra 1979, er nu renoveret med respekt for bebyggelsen oprindelige udseende, men forbedret og moderniseret, med en kvalitet og åbenhed, som giver beboerne fornyet lyst til at opholde sig og bruge bebyggelsens tilbud.
Eksempelværdi
Med Rådhusdammen er det lykkedes at illustrere, hvordan renovering og fornyelse kan puste nyt liv i gamle boliger og bringe dem op på et ønskeligt niveau for almene boliger.
Parter bag projektet
Bygherre: Boligselskabet Rådhusdammen v/BDK
Arkitekt: Pålsson Arkitekter
Ingeniør: Dominia A/S
Yderligere information om projektet
https://www.paalsson.dk/projekter/radhusdammen
Sted
Rådhusdammen
2620 Albertslund