Facaderenovering på Maglegårdsskolen

Renovering i overensstemmelse med den orginale udførelse

Se mere

Facaderenovering på Maglegårdsskolen

Renovering i overensstemmelse med den orginale udførelse

Realiseret

2018

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000m2

Beskrivelse

Maglegårdsskolen i Gentofte.
Indstilling til ”Renoverprisen” 2018.

Forhistorie og baggrund
Maglegårdsskolen er en kommunal folkeskole i Gentofte Kommune. Maglegårdsskolens bygningskompleks er i 1906 hoveddisponeret af arkitekt Thjll som en pavillonskole, således at skolen senere kunne udvides med nye pavilloner og andre bygninger. De første skolebygninger omfattende Sydpavillonen, gymnastikbygningen (nu Centerbygningen) og Inspektørboligen, nu kaldet ”Villaen”. Sydpavillonen og Centerbygningen er opført efter tegninger af T. A. Thjerry og stod færdig i 1909. Nordpavillonen, også efter tegninger af T. A. Thjerry, blev opført i 1912 og den 4 etagers hovedbygning stod færdig i 1930. Arkitekturen for bygningerne fra 1909 og 1912, kan karakteriseres som en fin kombination af dansk skønvirke og bedre byggeskik. Maglegårdsskolen er i kommuneatlasset erklæret bevaringsværdigt i kategori 1, som er den højest bevaringsklasse.
Alle bygningerne blev omfattende indvendigt ombygget i forbindelse med indførelse af Gentofte kommunens nye undervisningssystem, SKUB (Skoleudbygningsprojekt), fra 2000. I den forbindelse blev der på Centerbygningen etableret et stort vindues- og dørparti i sydgavlen, nye mindre vinduespartier i stueetagen og 4 nye 3-fløjs dørpartier under de store vinduespartier i den gamle gymnastiksal, samt indbygget et mazzanindæk i gymnastiksalen og i bygningens sydlige del.
Hovedbygningen gennemgik en større udvendig renovering i 2014 og ”Villaen” og Nord- og Sydpavillonen i 2016/17. Ca. 90 % af vinduerne i bygningerne er de oprindelige ”palævinduer”. Facaderne på alle Maglegårdsskolens bygninger fremstår med vandrette refendfuger og facadepudsen er en grovkornet bakkemørtel, hvis naturlige farve har givet bygningerne en lys brunlig kulør.

Kulturarven
Maglegårdsskolens vinduespartier er særlige karakteristisk med deres fine proportionering, størrelse og profilering.
Bevaring af ældre originale vinduer er bygningskulturelt den bedste løsning. Udskiftning til nye vinduer vil altid reducere kulturarv værdien. Den her anvendte ikke-støvende istandsættelsesmetode efterlader fastsiddende malingslag, idet det er Gentofte Kommunes holdning at netop dette, ud over at være teknisk fornuftigt, også er en bevaring af autenticitet at netop kunne se og mærke tiden, hvilket i kommunens perspektiv, er en kvalitet.
Med eksemplet Maglegårdsskolen, vil en fjernelse af de originale vinduer være et tab af den mest væsentlige bevaringsværdi. De originale vinduer er her, som for de fleste bevaringsværdige bygninger, et kulturelt vidnesbyrd, hvor materialer og håndværk er af høj kvalitet. Endelig er vinduerne bygningens øjne eller sjælebærere, en historisk kvalitet der skal respekteres i videst mulige omfang.

Miljømæssige betragtninger
Bevaring af ældre vinduer der oprindeligt er malebehandlet med blyholdige malinger, men hvor der alene forekommer partielle nedbrud i malingslag eller træemner, kontra udtagning og destruktion, samt fremstilling og montering af nye vinduer, er selvsagt det bedste i det samlede miljøregnskab.
Miljøkravene til renovering af ældre vinduer og øvrige tidligere malerbehandlede træværk er de seneste år blevet væsentligt opgraderet. BAR / Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg udgav i juni 2014 Branchevejledning om Håndtering af bly i bygninger. Anvisningen tilgodeser de sundhedsmæssige aspekter på bedste vis, men udelukker i praksis muligheden for at istandsætte f.eks. gamle vinduespartier. I praksis betyder det, at der skal bygges sluser med undertryk omkring vinduespartierne, ligesom at selve personsikringen er til hemsko for håndværkets udførelse.
Ved traditionel støvende afrensning af gammel malingslag, hvor der er sikret mod blyspredning i luftsluser m.m. eller ved vinduesudskiftning, foregår der en blyspredning under udtagning af de gamle vinduer, begge metoder som i praksis har vist sig meget vanskeligt at håndterer. Center for Bygningsbevaring i Raadvad / arkitekt Søren Vadstrup, har på denne baggrund udviklet en metode til ”nænsom afrensning”, der nu benævnes som ”Raadvad-metoden”. Metoden en nu publiceret i en Raadvad- Anvisning, Ikke-støvende afrensning af blyholdige maling ved vinduesistandsættelse m.m. fra juli 2015. Dette udviklingsarbejde er bl.a. sket i forbindelse med en tidligere renovering af Gentofte Kommunens bevaringsværdige bygninger, i samarbejde med Gentofte Ejendomme og rådgivende arkitekt Michael Freddie. Metoden går i korthed ud på, at der ved påføring af linolie, medfører dette, at blyrester enten opsamles ved afskrabningen eller forsegles med en overmaling med linoliemaling.
For renoveringsprojektet med Maglegårdsskolen, herunder de gamle vinduer, har det været Gentofte Kommunes vurdering, at vinduer som har holdt sig i over 100 år og som kan istandsættes med lavere omkostninger end ved en udskiftning, har endda længere levetid tilbage, end de fleste nye vinduer kan præstere. I adskillige energi- og varmetabsundersøgelser er det vurderingen, at en god koblet ramme eller forsatsramme med lavemmissionsruder er særdeles energirigtige.

Indeklima og dagslys betragtninger
Glasarealet er i de fleste tilfælde større i originale vinduer end i nye, hvilket betyder mere dagslys. Derudover er de oprindelige profileringer ofte kvalificerende for dagslysets virkning.

Projekt og renovering af Centerbygningen
I 2018 blev igangsat renoveringen af den smukke gamle Centerbygning, der er Maglegårdsskolens ansigt udadtil. Centerbygningen blev som de øvrige bygninger, renoveret udvendigt, dvs. vinduer, taget og de pudsede facader, samt frontispicerne dekorative elementer på øst- og vestfacaden.
Vinduerne som er de oprindelige og mere end 100 år gamle, har ikke været behandlet i de sidste ca. 25 år og stort set alle rammer, karmpartidele og forsatsrammer havde store områder med blottet træ.
Der har mange steder i bygningen været enten problemer med træk fra vinduerne eller problemer med dug på indersiden af de yderste vinduer. For at opnå et bedre indeklima og dugfri ruder, blev der i 2016, i forbindelse med et ”AT påbud”, monteret nye tætningslister på alle forsatsrammerne. Ved den udvendige renoveringen i 2018 blev de yderste vinduer snedkeroprettet og tilpasset, så der var tilstrækkeligt slip mellem rammer og karme, til at indefra kommende fugtig luft, kunne ventileres ud. Dette har bevirket at der nu er et væsentligt forbedret indeklima, en reduceret energiudgift og ingen dug på ruderne længere.
De gamle udvendige rammer er, som så oftest på den tid, fremstillet af kernetræ, med et stort indhold af naturlige olier. Dette har bevirket, at trods det slidte udseende var rammerne i forbløffende god stand. I forbindelse med forundersøgelserne, er vinduesmalingen analyseret for lithopone og blyhvidt, hvilket der forventeligt også var.
Herefter blev det besluttet at alle udvendige rammer og karme udvendigt, skulle renoveres efter ”Raadvad metoden”. Alle rammer blev demonteret og registreret minutiøst for rådskader og rust i beslag og hængsler. Malingslaget blev påført rå linolie og skrabet til alt løs maling var væk. Der hvor hængsler og beslag viste tegn på rust, blev disse demonteret, renset, grundet, behandlet med jernmynje og genmonteret i linoliekit. Rådnedbrudt træ blev skåret væk og udluset med træ i tilsvarende kvalitet som eksisterende. Herefter er mindre revner spartlet med linoliekit, rammerne er grundet, pletmalet og malerbehandlet med tre tynde lag linolie. Da linolie kun tørrer og hærder op ved hjælp af UV stråler, blev der etableret tørrecontainere med UV lamper.
Taget har de sidste mange år har fremstået lidt ”spraglet”, idet der gennem årene løbende er udskiftet tagsten, der ikke helt svarer til de oprindelige. De oprindelige tagsten er en rødlig glaseret falstagsten i tegl. Taget er dog meget robust og relativ tæt, hvilket har bevirket, at der endnu ikke er trængt vand gennem taget i kritiske mængder.
Da taget på hovedbygningen, efter ”Bodilstormen” i 2013, fik helt ny tagbelægning, af næsten identiske tagtegl som de oprindelige, blev de resterende ca. 5-600 m2 gamle tagsten lagt i depot. De tagsten er så her i 2018 benyttet til at udskifte de mange forskellige teglsten, man de senere år har lappet taget på Centerbygningen med.
Facaderne der oprindeligt er pudset med en meget grovkornet bakkemørtel, tilsat bornholmsk cement og teglmel hvis naturlige farve har givet bygningerne en lys brunlig kulør, var i en sølle tilstand, idet ca. ¼ af pudsen var helt afskallet eller ”skruk”. Adskillige større eller mindre facadefelter har gennem årene været forsøgt repareret, men desværre uden den fornødne viden om de korrekte mørteltyper dvs. at der i langt de fleste tilfælde er benyttet en alt for stærk cementholdig mørtel, der efter relativt få år, er revnet og mange steder faldet ned igen.
Inden restaureringen af de pudsede facader, blev mørtelsammensætningen analyseret og gennemgået for sætningsrevner og skruk. Sætningsrevnerne er udbedret med indmurede ø 6 mm. rustfri armeringsjern for hvert tredje skifte. Dette er efter vores erfaring, en solid og holdbar metode til at reparere sætningsrevner. Flere vinduesoverliggere er udskiftet eller afrenset for rust og ”svummet”. Alle kalfatringsfuger omkring vinduer er gennemgået og hvor det har været nødvendigt, er der fyldt ud med tjæret værk og fuget med en hydraulisk mørtel. Betonsålbænkene er ligeledes reparerede og svummet med en pigmenteret hydraulisk stærk finpuds.
Der har tidligere groet en vildvin op ad østfacaden, hvor der stadig var små hæftefødder tilbage. Disse vildvins-hæftefødder blev brændt væk og al skruk og ”forkert” puds blev banket ned. Derefter er facaderne nænsomt afrenset efter ”Silkmetoden” med archifine som slibemiddel. De afrensede facadefelter er grundet med KKH 20/80, 475, 0-4 mm. og videre opbygget med en KKH 35/65-500, 0-4 mm. i lag af max. 12 mm, til fuld tykkelse (20-40 mm.) Herefter er facaderne påført 2 gange ren kalkvand og filtset i en indfarvet KKH 35/65/500, 0-1 mm. finmørtel og til slut igen påført 2 gange med ren kalkvand. Dette får nu facaderne til at fremstå smukt ensartet i en kulør som den oprindelige puds og med den chancering en slutfilts giver.
På frontispicernes spejle på vest- og østfacaden har der oprindeligt været opført nogle meget fine dekorationer i form af figurer, blomster og bladranker. På vestsiden var de fleste blomster og bladranker faldet ned for mange år siden og figurerne og de tilbageværende dekorationer var i en elendig forfatning. Flere af dem viste sig at være løse og specielt på figurerne var der mange frostsprængninger.
For at benytte de rigtige materialer til restaureringsarbejderne, blev der udtaget boreprøver og udført tyndslibningsanalyser af såvel facadepuds, som de dekorative elementer på frontispicerne af Seir-Materialeanalyse. Stukkatør Henrik Svensson har udført afformning af figurer og bladornamenter på den østlige frontispice, så der kunne støbes nye, hvor disse manglede på vestfrontispicen. Stenkonservatorfirmaet Akanthus stod for genopbygning og fastgørelse af nye, og de eksisterende dekorative elementer, med limankre i rustfrit stål. Til slut er alle dekorative elementer svummet over med en lys grå cementbaseret maling, i en kulør meget tæt på den oprindelige. Pudsen mellem de dekorative elementer er genopbygget som den øvrige puds, af murermester Jens Nørager. Frontispicegesimserne er dampafrenset og konsolideret med påførelse af ren kalkvand.
De oprindelige tagrender og nedløb af zink er for mange år siden skiftet til plastrender. De er nu fjernet og nye zinkrender og nedløbrør med vulst og hængsestift er monteret. Kvistflunker, skotrender, rygninger, og inddækninger er gennemgået og repareret, hvor dette har været nødvendigt.

Epilog
I dag fremstår ”Centerbygning” udvendigt, i næsten samme stand, som da den blev bygget i 1909 og forventes at kunne holde de næste 100 år, hvis der udvises rettidig omhu med korrekt og løbende vedligeholdelse. Der er anvendt gennemprøvede renoverings- og håndværksmetoder, og anvendt byggematerialer, hvor der er lagt vægt på gode miljø- og sundhedsmæssige aspekter.

Arbejdet er udført i tæt dialog og samarbejde med skolens ledelse og tekniske personale. Bevilling og tidsplan er overholdt og udgifter til uforudsete udgifter er holdt under 10 % af entreprisesummen. Dette uden nogen form for kontroverser med de engagerede og kompetente specialister og entreprenører.

Bygherre: Gentofte Kommune
Byggestyring: Gentofte Ejendomme / Byggestyrer ingeniør Jeppe Zachariassen,
Rådgiver: Restaureringsarkitekt Michael Freddie MAA
Storentreprise 1: Murermester Jens Nørager
Storentreprise 2: Malerfirmaet Bent Barsdal / Byggeriet Vinduesrenovering ved Finn Barsdal
Stukkatør: Stukkatørfirmaet Ove H Svensson & Søn ved Henrik Svensson
Stenkonservator: Akanthus ved konservator Marianne Petersen
Materialeanalyser. SEIR-Materialeanalyse A/S ved Torben Seir

Energikrav og bæredygtighed

dfgdf

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Bilag (pdf)

Sted

Maglegårdsskolevej 1
2900 Hellerup