Læs projektets egen beskrivelse

Da møbelforretningen Paustian flyttede ud af sit fredede møbelhus på Københavns Nordhavn, skulle der findes en ny anvendelse til huset, som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon i 1987 sammen med sin søn, Kim Utzon.

Internationalt er Jørn Utzon formodentlig den bedst kendte danske arkitekt i det 20. århundrede med Operahuset i Sydney som sit karrieremæssige højdepunkt. Paustians Hus er et af de få større projekter, som Utzon tegnede i Danmark. Omdannelsen er derfor sket med en oprigtig ydmyghed overfor husets arkitekturhistoriske betydning og oplevede kvaliteter.

Det er imponerende, hvordan Utzon, med Paustians Hus, har gjort et standardbyggesystem til arkitektonisk arvesølv. I 2012 blev huset bygningsfredet, som det yngste hus i Danmark.

Den største udfordring i forbindelse med ændring af anvendelsen af bygningen var, at indarbejde nye kontor funktioner (kontorer, mødelokaler, toiletter, tekniske rum mm.) og tekniske installationer (ventilation, akustikregulering, krav til indeklima, tilgængelighedstiltag mm.) til den nye brug og samtidigt fastholde husets bærende fredningsværdier.

I dag kan den besøgende have svært ved at opdage at Paustians Hus har gennemgået en omfattende renovering. Omdannelsen kunne lade sig gøre, fordi projektets parter har haft stor kærlighed til Jørn og Kim Utzons enestående arkitektur og har villet strække sig langt for at opnå et godt resultat.

Blik for brugerne

Omdannelsen er muliggjort af en ny lejer – IT-virksomheden cBrain - som elskede huset fra første blik og som besluttede sig for at tilpasse sin organisation til husets rammer. cBrain, som oprindelig var tiltænkt som lejer, var glade for huset og endte med at købe det i forbindelse med omdannelsen.

Inspirerende ressourcetiltag

Renoveringen viser, at naturlig ventilation kan udnyttes som princip for en kontorbygning til 200 brugere, ved at aktivere det åbne kontormiljøs potentiale for opdrift. Princippet har krævet, at der skulle udføres nye ventilationsåbninger på bygningens nordside og at eksisterende vinduespartier skulle ombygges med styring på vinduesåbninger. Da bygningen er fredet, er der anvendt meget få materielle ressourcer på omdannelsen. Det har kun været muligt at rive ned, hvis det var absolut nødvendigt, f.eks. i et etagedæk, hvor der skulle placeres en lift. Hvis der eksisterede LCA krav til omdannelser, ville bygningen score ganske lavt i forhold til ressourceforbrug. De fleste overflader er således bevaret, og nye tiltag er udført kirurgisk – f.eks. nye akustiklofter mellem tagets TT betonprofiler.

Eksempelværdi

Alt for ofte har man set at modernismens bygninger går i stykker på grund af manglende anvendelse/vedligehold. Det kan have irreversible konsekvenser for bygningerne. Omdannelsen af Paustians Hus er et eksempel på, at en bygning bliver ”grebet”, inden den forfalder. Omdannelsen er udført ud fra et ”tænke ind i boksen” princip, hvor allerede eksisterende principper udnyttes. Omdannelsen anvender husets ”bagside” og kælder til nye kontor funktioner, mens husets spektakulære, terrasserede atrium og restaurant er omdannet med få permanente indgreb. Det er således lykkes at flette nye funktioner ind i de gamle rammers system på en naturlig og ”sømløs” måde. Det samme gør sig gældende med ny installationsteknik. Det er ført via bagsiden, via skjulte hulrum og kanaler, bag akustiklofter og i konstruktionernes eksisterende ”motorveje”.

Solidt samarbejde

Omdannelsen er sket på kun to år med en stabil fremdrift fra idéudvikling, renovering og til indflytning. Bygherre styrede byggeriet som en hovedentreprise på bygningsfysik og en række fagentrepriser på installationsteknik. Processen var mulig fordi bygherre allierede sig med en antal rådgivere og håndværkere, som var kendte i forvejen. Den grundlæggende tillid mellem parterne sikrede, at det var muligt at komme ud af startblokkene ganske hurtigt med de eksperter, som kunne løse opgaven. Derudover sørgede bygherre for at organisere en proces, hvor parterne først og fremmest tog beslutningerne på byggepladsen, i direkte dialog overfor hinanden, stående foran opgaven. Mange af entreprenørerne udførte egen projektering i tæt dialog med arkitekt og byggeledelse, hvilket sikrede kendte og bygbare løsninger. Fremdriften var desuden mulig, fordi der blev truffet de rette beslutninger tidligt, f.eks. om at etablere fuldt stillads i bygningens store atrium. Endelig var fremdriften mulig, fordi der blev etableret en tillidsfuld og rettidig dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune, som sikrede smidig løbende afklaring gennem byggeperioden.

Levende bygningskultur

Projektets bidrag til en levende bygningskultur ligger først og fremmest i at demonstrere hvordan efterkrigstidens mere kendte og markante arkitektur kan anvendes på ny, uden væsentlige oplevelsesmæssige ændringer. Ombygningen er grundlæggende tænkt som noget der skal være ”usynligt” for en nutidig besøgende. Det er dels gjort ved at gøre så lidt som muligt, dels ved at arbejde videre med det byggesystem, som Utzon har skabt. Oprindelige detaljer er restaureret. Og der er anvendt Paustian møbler i kontorindretningen.

Parter bag projektet

Bygherre: Paustian A/S
Lejer (nu ejer): cBrain A/S
Bygherrerådgiver: Dansk Ejendoms Management A/S
Arkitekt: SLETH A/S
Ingeniør, teknik og energi: Dansk Energi Management A/S
Ingeniør, statik og brand: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Entreprenør, bygning: Egil Rasmussen A/S
Entreprenør, el: Vagn O. Electric A/S
Entreprenør VVS: Kærsgaard VVS ApS
Entreprenør, mekanisk ventilation: I-klima A/S
Entreprenør, naturlig ventilation: Windowmaster A/S
Entreprenør, sprinkler: Flindtholt ApS
Møbel og indretning: Paustian A/S
Fotografier (2022): Rasmus Hjortshøj
Fredningsmyndighed: Slots- og Kulturstyrelsen

Sted

Kalkbrænderiløbskaj 2
2100 København Ø