fbpx

Mølleholmsskolen

Læs projektets egen beskrivelse

Skolesammenlægninger i Høje Taastrup Kommune har resulteret i renovering af 1.600 m² på Mølleholmsskolen samt tilbygning af 1.400 nye m². Flere skolekulturer er dermed blevet samlet under ét tag og en ny identitet etableret bl.a. gennem de nye fysiske rammer. Projektet, der har kostet i alt 35 mio. kr. og er ibrugtaget i 2013, indeholder etablering af fleksible læringsmiljøer, ombygning og ny-indretning af det pædagogiske læringscenter, der er åbnet mod de tilstødende fællesområder. Derudover er en ny afdeling til indskoling og SFO blevet opført i forlængelse af skolen, mens mindre tilbygninger i tilknytning til eksisterende undervisningslokaler skaber mulighed for nye læringssituationer.

Brugskvalitet

Hensigten har været at skabe gennemsigtighed på tværs af skolens aktiviteter, mere identitet til de enkelte afdelinger, bedre adgang til det grønne og nye spændende læringsmiljøer med plads til at fordybe sig – f.eks. i nicher eller på hemse. Nye store ovenlys trækker dagslys ned i bygningerne og lader vejret og årstiden præge rummene. Med ombygningen har Mølleholmskolen fået samlende, funktionelle rammer, der skaber fælles identitet for den nye skolekonstellation. Arkitektonisk spiller de nye rammer sammen med de eksisterende bygninger. Tilbygningerne er opført i robuste, gedigne materialer, der tåler at blive brugt. Sæt dig i vinduesrammerne, spil bold på murene – den kan holde til det. Alt der er tilført er både funktionelt og æstetisk – ovenlysene er rumdannende, giver højde og signalværdi, vinduesrammerne bruges til leg og ophold, og danner nicher ude og inde.

Udførelseskvalitet

Projektet skaber sammenhæng mellem potentialerne i de gamle teglstensbygninger og mulighederne i de nye rammer, der også anvender tegl som gennemgående byggemateriale, men som også introducerer dybe kompositvinduesrammer til ophold og brugen af lodrette Kerto strøer indvendigt.

Parter bag projektet

Høje Taastrup Kommune
Pluskontoret Arkitekter
MAPT arkitekter
Enemærke & Petersen
Spangenberg & Madsen
Danakon

Yderligere information om projektet

http://pluskontoret.dk

Sted

Mølleholmen 20
Taastrup

Realiseret

2013

Indstillingsår

2016

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000 m²