Jægervangen
Miljørigtig vinduesistandsættelse
Læs projektets egen beskrivelse
Med den bevaringsværdige bebyggelse Jægervangen som case, med udgangspunkt i Gentofte Kommunes arkitekturpolitik og i samarbejde med arkitekt Søren Vadstrup fra Center For Bygningsbevaring har Gentofte Kommune med bistand fra rådgivende arkitekt Michael Freddie, videreudviklet en metode til istandsættelse af bevaringsværdige vinduer, som både er økonomisk fordelagtig og kan udføres i henhold til gældende krav til arbejdsmiljø.
Vores indledende undersøgelse viste at en traditionel (støvende) vinduesistandsættelse der lever op til kravene jf. BAR (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg) ville være dyrere end en vinduesudskiftning, og samtidig ville arbejdsprocesserne være vanskeligt at udføre i forhold til at opnå et godt håndværksmæssigt resultat. I praksis udløste BARs anvisning en så stor fordyrelse at en vinduesistandsættelse ikke kunne forsvares.
På den anden side vil en udskiftning af de originale vinduer være et tab af en væsentlig bevaringsværdi. De originale vinduer var hér, et kulturelt vidnesbyrd, hvor materiale og håndværk er af høj kvalitet.
Det var derfor oplagt at benytte Jægervangen som case for en proces til at optimere en ikke støvende metode, der sikrer udførende håndværkere mod kontaminering. I casen som er håndteret af restaureringsarkitekt Michael Freddie, har beboerne været involveret i bl.a. test af interimslukninger.
Udgangspunktet for afrensningsmetoden var Søren Vadstrups forudgående anvisning der nøje beskriver malingsafskrabning hjulpet af linolie som ”støvbindende opløsningsmiddel”, og opgaven blev at udvikle og beskrive tekniske tiltag som fungerer i praksis og som sikrer mod blypåvirkning.
Anvisningen ”Ikke-støvende afrensning af blyholdig maling ved vindues-istandsættelse m.m.” fungerer godt. Anvisningen kan findes på www.bygningsbevaring.dk og som et link på BAR’s hjemmeside.
Vinduerne på Jægervangen er bevaret, og vurderingen er at mange andre vinduer ligeledes kan bevares, efter samme metode.
Blik for brugerne
Bevaring af vinduer kontra udtagning og destruktion, samt produktion og montering af nye vinduer er i de fleste tilfælde den bedste løsning i det samlede miljøregnskab. Forsynet med gode koblede rammer betyder samtidig et energieffektiv løsning.
Brugskvalitet
Beboerne værdsætter at de "gode gamle" vinduer har fået nyt liv. De fungerer godt, tillader blødt dagslysindfald og er dugfri.
Bidrag til omgivelser
Miljøet jægervangen er et eksempel på “Bedre Byggeskik”, arkitektur og håndværk er inspirerende. Det er en værdi for området at bebyggelsen gennem vinduesbevaringen opretholder originalitet og autenticitet.
Eksempelværdi
Anvisning til støvfri istandsættelse findes på www.bygningsbevaring.dk og link på BAR’s hjemmeside). Vinduerne på Jægervangen er bevaret, og vurderingen er at mange andre vinduer ligeledes kan bevares økonomisk fordelagtigt. samt iht. arbejdsmiljøkrav
Solidt samarbejde
Udførelsesmetoden er udviklet i et samarbejde med beboerne, aht. deres trivsel, og til erfaringerne er indarbejdet i vejledningen ”Ikke-støvende afrensning af blyholdig maling ved vindues-istandsættelse m.m.” .
Økonomi og værdiforøgelse
En istandsættelse med gængs afrensning og arbejdsmiljø blev prissat 16.500.- pr. element. En udskiftning blev prissat til 13.200.- pr. element. Med den nye ikke-støvende metode var udgiften 7.900.- pr. element. Derudover er ejendomsværdi sikret.
Udførelseskvalitet
Både Gentofte Kommunes professionelle bygherre (Gentofte Ejendomme), restaurerings arkitekt maa Michael Freddie, arkitekt maa Søren Vadstrup og de udførende har været en del af udviklingen. Case-projektet følger arkitekturpolitikken.
Parter bag projektet
Bygherre Gentofte Kommune, GE, Klaus Andersen ing.
Rådgiver Michael Freddie ark maa
Center For Bygningsbevar., Søren Vadstrup ark maa
Hovedentrp. Frank D. Jørgensen Aps
Malerfirmaet Jan René og Co. ApS
Arkitekturansv. GK, Christian Olesen ark maa
Sted
Jægervangen
2820 Gentofte