Nomineret 2021

Maltfabrikken i Ebeltoft

FRA FORLADT INDUSTRIMINDE TIL LEVENDE KULTURFABRIK

Se mere

Maltfabrikken i Ebeltoft

FRA FORLADT INDUSTRIMINDE TIL LEVENDE KULTURFABRIK

Begrundelse for nominering

”Ofte er industrielle bygninger meget introverte. Men her har man vendt bygningen på vrangen og lavet en masse fangearme, så man kan komme op til bygningen fra flere indgange. På den måde bliver bygningen et omdrejningspunkt, der indbyder. Samtidig har man knyttet flere funktioner sammen i bygningen og skabt et sted, der kan flere ting. Førhen lå byens bibliotek fx i den anden ende af byen, men nu ligger det i Maltfabrikken, hvor man samtidig kan lave alle mulige andre ting. Det fungerer virkelig godt, fordi det skaber samling i byen, og det er et vigtigt princip til efterfølgelse, hvis man vil skabe liv i mindre byer.”

”Lokale kræfter har stået sammen og kæmpet for projektet, og det er derfor, at det står der i dag. Så selvom Maltfabrikken scorer højt på alle kriterier til Renoverprisen, må man alligevel fremhæve det partnerskab, der har været mellem lokale frivillige, erhvervslivet og kommunale instanser, som har kæmpet for, at den gamle fabrik ikke skulle rives ned, men bevares som en del af byens historie.”

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs mere om projektet og nomineringsudvalgets begrundelser her.

Læs projektets egen beskrivelse

I midten af Ebeltofts historiske bykerne ligger den karakteristiske røde Maltfabrik fra 1861. Et vartegn for byen og en vigtig arbejdsplads, som helt frem til 1998 producerede malt. Et 140-årigt industrieventyr var forbi, og fabrikken var gennem mange år truet af nedrivning. Lokale stærke kræfter gik sammen og ønskede at bevare og gentænke de rå industrielle bygninger. På ildsjæle-initiativ blev processen igangsæt mod at skabe et sted for kunst, kultur, erhverv og iværksætteri – og projektet stod færdigt i 2020. Det lykkedes ikke mindst på grund af stor interesse og opbakning fra både fonde, erhvervsliv og private lokale bidragydere samt et stærkt partnerskab med Syddjurs Kommune.

I dag er det folkets fabrik – drevet af fællesskaber, ildsjæle og passion med ønsket om at være en spirekasse for kreativ udvikling af både mennesker og samfund. Maltfabrikken er et samlingspunkt, et åndehul, et magisk mix af kreativitet, vildskab, madkundskab, viden, rock’n’roll, kærlighed og kontanter. Maltfabrikken er på en gang stedet med de mange brugerrettede faciliteter, men samtidigt et netværk, en dynamo og en formidler af aktiviteter og arrangementer. Stedets mange nye faciliteter inkluderer kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, artists-in-residence, værksteder, klynge af kreative erhvervsdrivende, mikrobryggeri og meget mere.

Den arkitektoniske forvandling har særligt udmærket sig ved en nænsom renovering med respekt for det oprindelige, hvor det rå og upolerede nu møder en ny og stram æstetik. Samtidig er fabrikkens karakteristiske historiske knopskydninger fortsat i den nye arkitektur. Herved skabes en homogen og samlende bygningsmasse, der åbner sig op mod de omkringliggende gårdrum og byder alle velkommen.

Byggeriet har også fået ros for at have forstået projektets kompleksitet af brugere og aktiviteter, og lade funktionerne forbinde ude og inde på en overbevisende og indlevet måde.

Parterne bag
Bygherre: Fonden Den Ny Maltfabrik
Arkitekt og totalrådgiver: Praksis Arkitekter ApS
Restaureringsarkitekt: VMP ARKITEKTER a/s
Ingeniør: Henry Jensen, Rådgivende ingeniør
Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Kunstner: Morten Skovmand
Byggeleder: TH-Gruppen A/S

Entrepriser:
Råhusentreprisen: Høgh & Sønberg A/S
Restaureringsentreprisen: Murferfirma Rasmus Jakobsen A/S
Tømrerentreprisen: Vognsen & Co. A/S

Blik for brugerne

At bygge bæredygtigt handler ikke kun om materialevalg, men også om at sikre økonomisk, social og kulturel bæredygtighed. Det er Maltfabrikken i Ebeltoft et godt eksempel på. Restaureringen af Maltfabrikken har været nænsom med respekt for det oprindelige. Den arkitektoniske bevaringstilgang har været høj, hvilket både har skabt bæredygtige løsninger og en historiefortælling om bygningernes historiske lag. Alt fra gamle maskiner til graffiti er bevaret. Kun, hvor nødvendigt er bygningerne optimeret og renoveret. Samtidig har projektet genanvendt og upcyclet alt fra gamle lamper, døre, fabriksgenstande, og overalt møder man de industrielle materialer, der er har fået nye funktioner som alt fra skiltning, belysning og møbler. Selv bibliotekets låneautomat er bygget af en kompressor og maskindele fra fabrikken. I et bredere perspektiv er Maltfabrikken endvidere et godt eksempel på, at bæredygtighed i byggeriet ikke kun handler om materialevalg, men også om at skabe bæredygtig udvikling og liv et lokalsamfund. Maltfabrikken tager et socialt ansvar ved at arbejde med udsatte unge, fremme iværksætteriet betingelser og være en dynamo for utallige udviklingsprojekter.

Inspirerende ressourcetiltag

Vi kalder det Folkets Fabrik. Det er skabt af fællesskabet til fællesskabet. Ejerskabet er stort blandt både frivillige og professionelle aktører. Maltfabrikken er et demokratisk rum, der er åbent for alle. Renoveringen har givet adgang til spektakulære udsigter og indbydende kvadratmeter, hvor de mest attraktive arealer er forbeholdt borgerne. Det har været en mission, at bygningerne er åbne og tilgængelige.

Samtidigt løfter renoveringen af Maltfabrikken resten af den kulturhistoriske bymidte og det omgivende by- og handelsmiljø. Det er håbet, at en styrkelse af bykernens kvaliteter kan bidrage til at holde byen levende for detailhandlen, restaurationsbranchen samt gøren den attraktiv for potentielle tilflyttere.

Eksempelværdi

For i Maltfabrikken er der mere på spil end blot kamtakker og gesimser, skorstene og støbejernsvinduer. Det er her, fortidens industri og bygningsarv møder morgendagens arkitektur, kreativitet, erhverv og kultur i et nyt magisk mix, og projektet er blevet kaldt et af de vigtigste transformationsprojekter i nyere tid.

At Maltfabrikken kan være et foregangseksempel handler ikke den arkitektoniske renovering, men i lige så høj grad i forudsætningerne for projektet. Udgangspunktet var i 2010 at nedrive den gamle Maltfabrik og bygge et butikscenter. Det er en konstant udfordring for Danmarks kommuner at passe på kulturarven. I Ebeltoft viste lokale ildsjæle vejen og gik forrest ved at indsamle lokale midler via folkeaktier og gaver til køb af et helt industriområde i den centrale bydel. De færreste troede på, at det var muligt at samle over 150 mio. kr. på kanten af Djursland, men med høje ambitioner og stor passion er intet umuligt.

Stedet er også et eksempel på, hvordan borgernes drømme forme kan byens fremtid. Et markant renoveringsprojekt som Maltfabrikken er sjældent initieret, udviklet og finansieret nedefra – det er der stor eksempel- og demonstrationsværdi i for byggeriets ildsjæle i Danmark.

Solidt samarbejde

Samarbejde har været et nøgleord for Maltfabrikkens fantastiske forvandling. Samarbejde imellem lokale ildsjæle, bidragsydere og en modig kommune. Samarbejde imellem et lyttende arkitektteam og en passioneret bygherre. Samarbejde og sammenhold i udførelsesfasen, hvor tidsplaner og økonomi var hårdt presset. Konkrete eksempler er: Idéudviklingen i planlægningsfasen, hvor borgere og fremtidens bruger var involveret i utallige workshops og inddragelsesprocesser. At mestre en renovering, der skal leve op til myndighedskrav og samtidigt lade det upolerede og rå stå urørt er lykkedes til fulde. Et andet eksempel er sammenholdet på byggepladsen. Chili con carne over bål til håndværkerne, fredagsbar med hjemmebrygget byggepladsøl-to-go og kage på stilladset er blot nogle af eksemplerne.

Levende bygningskultur

Praksis Arkitekter og teamet af rådgivere har fra starten haft en stærk forståelse for det stedsbundne udgangspunkt. ”Fabrikken skulle spille hovedrollen” udtaler arkitekt Mette Tony. Fra bygningernes skala, komposition og materialevalg til detaljering og mødet mellem gammelt og nyt, er alt udført med respekt for ’den røde dame’ som ebeltoftfolket kalder Maltfabrikken. Dygtige håndværkere er blevet udfordret, rådgivere har måtte bruge alle greb fra værktøjskassen og bygherre har spillet en aktiv rolle under hele forløbet. I dag efter endt renovering, kan vi se at se, at livet i en renoveret fabrik kan givet brugere og aktører positive benspænd, der fører til kreative løsninger, samt give inspiration til at gentænke formater og forretninger.