Læs projektets egen beskrivelse

Løvenborg er et af de smukkeste eksempler på arkitekt Anton Rosens helt særlige Art Nouveau arkitektur. Bygningen der er fredet, er fra 1906 og rummer bl.a. administration for Dreyers Fond der holder til bag den smukke facades ruder mod Vesterbrogade. Savoy Hotel med 66 hotel værelser, er alle beliggende i baghuset, væk fra gadens uro og støj. Anton Rosen havde en legende og fantasifuld tilgang til udsmykningen af Løvenborg, og facaden er rigt udsmykket af rosetter, blomsterklaser, snoninger og gesvejsninger ofte udformet efter inspiration fra naturen. Efter renoveringen træder de tydeligt frem og bliver et naturligt blikfang, både tæt på og på afstand.
Bygningens facade er et af de første eksempler i København på en ”curtain wall”, altså en facade der ikke er en del af den egentlige og bærende konstruktion, men hænger som et gardin ud over konstruktionen. Det er et hus opført efter moderne principper som vi kender dem i dag, i præfabrikerede betonelementer, og et tydeligt nybrud med datidens byggeskik.
Vinduerne er tredelte og store og ved at blyindfatte de smalle partier på begge sider af midterruden og i et smalt bånd over alle tre fag, virker det samlede indtryk ikke så dominerende.

Blik for brugerne

Hvor det har ladet sig gøre, er der i renoveringen genanvendt de originale elementer lige fra vinduer og beslag til facadeelementer. Vinduerne er oprindeligt lavet med et midterfelt, som åbner omkring et centreret beslag og i klart glas, mens de omkringliggende rammer, på tre sider, er udført med blyindfattede og for den tid, meget moderne råglas. Alle vinduerne er nedtaget og på snedkerværksted renset i bund, behandlet med linoliemaling, ligesom de originale beslag er renset, rustbehandlet og malet. Der er isat indeklimaforbedrende glas, i forhold til lys, varmepåvirkning, kulde og støjgener, hvilket både giver et sundere indeklima og nedbringer udgifterne til opvarmning.

Inspirerende ressourcetiltag

Glemmer man at kigge op, så falder den nederste del af facaden ikke umiddelbart i øjnene, med de mørkebrune baldakiner og tilbagetrukket indgangsparti. Men så snart man løfter blikket og får øje på bygningens smukt harmoniske vinduespartier, og alle de gyldne detaljer, så sænker man farten og dvæler ved husets fremtoning. I Danmark slog Art Nouveau ikke så meget an i arkitekturen, som i kunsthåndværket og vi har derfor ikke mange bygværker, der indkapsler den strømning som Løvenborg gør det. Det er en fremmed fugl i vores byområder, så de få eksempler på arkitekturen der er, dem skal vi værne ekstra meget om.

Eksempelværdi

Renoveringen har givet Vesterbrogade et markant løft. Strækningen fra Hovedbanegården og til Vesterbro Torv bærer præg af stor udskiftning i erhvervslokalerne, tomme butikker og tilfældig skiltning. Istandsættelsen af Løvenborg og af nabobygningen, der er ejet af samme bygherre, bidrager til en smukkere Vesterbrogade, med en bygning der nu fremstår i al sin oprindelige glans.

Solidt samarbejde

Dreyers Fond er ejer af Løvenborg og for dem har det været afgørende at hele renoveringen blev udført af rådgivere og entreprenører med stor erfaring i at arbejde med fredede bygninger. Det har involveret en lang række faggrupper der har løst opgaven i fællesskab og med stor entusiasme – det er ikke hver dag man får lov til at arbejde i en bygning med så stor fredningsværdi og hvor man skal bevare de håndværksmæssige værdier i alle bygningsdele. De udførende fag har bestået af facaderenser, tømrer, smed, gørtler, elektriker, maler, glarmester, murer, stukkatør og stilladsarbejder og er alle bundet sammen af seniorbyggelederen fra ERIK arkitekter, der udelukkende beskæftiger sig med fredede og bevaringsværdige bygninger.

Levende bygningskultur

Bygningen er renset skånsomt ned efter gomage metoden, en sandblæsningsproces hvor der ikke tilsættes vand, men i stedet udelukkende bruges sandblæsning med et bagepulveragtigt materiale ved lavt tryk, så hverken betonen eller ornamenterne tager skade af afrensningen. Metoden efterlader heller ikke facaden åben eller yderligere modtagelig for vind og vejr. Den forgyldte kobberudsmykning havde mistet sin glans, hvorfor alle facadens forgyldte dele på ny omhyggeligt blev belagt med bladguld. Når bygningen ikke umiddelbart ligner et betonbyggeri, er det fordi den mimer de mere eksklusive sandsten. Det er oprindeligt gjort ved at påføre et skoreringslag i betonen i støbeformen, så overfladen fremstår i relief med forhøjninger og kratere, lys og skygge - der tilfører betonen mere liv. Denne struktur er ved restaureringen efterlignet med en specialfremstillet skoreringsrulle, så betonreparationer i struktur kommer til at ligne den oprindelige overflade. Efter den generelle forurening er faldet, småindustrien er rykket væk fra bykernerne og flere og flere køretøjer kører på el, vil en omfattende og gennemgribende renovering som denne, holde langt længere tid end tidligere. Med en bygherre der har prioriteret kvalitet i udførelsen, har man fremtidssikret facaden og vinduespartierne mange år endnu.

Parter bag projektet

Dreyers Fond
ERIK arkitekter
Tømrer- og snedkervirksomhed Mogens V. Zeltner
Malerhuset Steen Nielsen
Stukkatør Rubin stuk & Søn
Glarmester Carl Petersen & Søn A/S
Smed Emil Nielsen A/S
Dansk Stillads Service

Sted

Vesterbrogade 34
1620 København V