fbpx

Ll Ramsing gård på Salling

Renovering og opgradering af gårdens første sal til familieliv

Se mere

Ll Ramsing gård på Salling

Renovering og opgradering af gårdens første sal til familieliv

Læs projektets egen beskrivelse

Renoveringen af gården Ll Ramsing i Spøttrup, er et eksempel på hvordan omdisponering af første sal og udnyttelse af det tidligere loft, kan sikre en tidssvarende familiebolig i det gamle stuehus fra 1836. Projektet sikrer en bedre udnyttelse af førstesalen og indtager den sidste del af loftet, der før var uudnyttet. Dette åbner førstesalen op med en luftig stue med udsigt til både gårdsplads og have og fungerer samtidig som anker mellem de to værelsesafdelinger. Projektet forbinder stuen på førstesal til stueetagen med en ny trappe og en nyetableret hall ved hoveddøren centralt i huset. Dette sikrer et bedre flow for beboerne i stueetagen og er tro mod stuehusets logik og symmetri.

Eksempelværdi

Renoveringen af gården Ll Ramsing i Spøttrup har eksempelværdi for hvordan gamle stuehuse kan bevares og renoveres tro mod stuehusets symmetri og alder. Det er et eksempel på en tidssvarende bolig for en familie med moderne ønsker som separat forælder afdeling med bad og walk-in. Derudover er det et eksempel på hvordan en førstesal, med enkle arkitektoniske træk, kan indrettes med luftige rum på tværs af huset, der sikre udsigt, gennemlys og forbindelse mellem etagerne på fin vis.

Faglig kvalitet

Projektets rådgiver har sikret en enkel planløsning på førstesalen, der forbedrer flowet i stuehuset både i stueetagen og på førstesal, gennemsigtighed mellem etagerne, gennemlyste rum og en værelsesinddeling, der er fleksibel. Derudover er renoveringen udført således at en eventuel senere renovering af stueetagen ikke vil ændre i det allerede renoverede. Julie Bundgaard Arkitekt har omsat bygherres ønsker om en bedre første sal med stor forståelse for både krav og behov, arkitektonisk værdi og med forståelse og respekt for det fine stuehus fra 1836.

Levende bygningskultur

Projektet bidrager til en levendebygningskultur ved at renovere og sikre stuehuset fra 1836 for eftertiden. Dette gøres med respekt for husets historie og tradition, hvor stueetagens stuer i forlængelse af hinanden bevares, den fine hovedindgang iscenesættes med en større hall, der forbinder til førstesalen og som bindeled mellem stuerne og gæsteværelser. Det historiske udtryk er udadtil bevaret, kviste og vinduer er skiftet med respekt for det eksisterende stuehus, mens de nye materialer, der tilføres er af høj kvalitet og sikrer at renoveringen er tidssvarende og holder mange år frem.

Parter bag projektet

Bygherre Johan Just
Arkitekt Julie Bundgaard Jensen

Yderligere information om projektet

https://www.juliebundgaard.dk/grd-salling

Sted

Hindborgvej 15
7860 Spøttrup

Fotos: Julie Bundgaard Arkitekt

Realiseret

2023

Indstillingsår

2025

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500 m²