Kogtvedsund – Seniorboliger til det gode liv.
Transformation af gl. søfartsskole til boliger med respekt af alt det oprindelige, ikke mindst ved fastholdelse af de maritime muligheder for beboerne.
Kogtvedsund – Seniorboliger til det gode liv.
Transformation af gl. søfartsskole til boliger med respekt af alt det oprindelige, ikke mindst ved fastholdelse af de maritime muligheder for beboerne.
Læs projektets egen beskrivelse
Kogtved Søfartsskole blev grundlagt i 1943 af Rederiet J. Lauritzen i en stor rødstensvilla i Kogtved, som blev opført tilbage i 1920. Bygningerne blev senere udvidet i 1956, 1961 og 1984. I 2000 blev Kogtved Søfartsskole købt af Rederiet A.P. Møller, som i 2008 valgte at nedlægge Kogtved Søfartsskole. I 2009 blev bygningerne købt af et konsortium med skibsreder Niels Højlund i spidsen. Bygningerne har sidenhen stået uden fast anvendelse – indtil nu, hvor Humlebo Gruppen har omdannet Søfartsskolen til 43 seniorboliger i Svendborg.
I februar 2024 var håndværkerne færdige med at omdanne de fine, gamle bygninger til boliger med stor respekt for historie, tradition og med øje for den lokale forankring og betydningen for lokalsamfundet.
Som gammel elev på Kogtved Søfartsskole har jeg fuldt projektet fuld af beundring for hvordan Humlebogruppen har prioriteret og ikke mindst investeret. Bl.a. tog de en fremragende beslutning, da de valgte at nedrive en i 1984 opført tilbyging, som var fuldt funktionsdygtig, men en øjebæ i forhold til hovedbygningen. At tænke sig, at en bygherre på den måde prioriterer den langsigtede indtryk frem for den bundlinje en indretning af lejligheder i tilbygningen nemt kunne have genereret. Huen af!
Blik for brugerne
Projektet er gennemført med Kogtveds maritime historie in mente. Tidligt blev interesselister oprettet og de blev lynhurtigt overtegnet af gamle elever, hvilket også viser hvad Kogtved har betydet for ikke skolens elever, men også for fastholdelse af det lokale miljø. Alt er gennemført med størst mulig hensyntagen til det gamle - bl.a. er slidte murstensbygninger pillet ned og genopført 1:1 efter håndrensning af de oprindelige mursten.
Inspirerende ressourcetiltag
Genbrug af så mange oprindelige elementer som muligt har været målet og er resultatet endda efter renovering af de enkelte dele.
Eksempelværdi
Kogtved er unikt, men skulle der opstå tilsvarende renoveringsmuligheder i gamle stationer, herregårde, statsbygninger, eller lignende, så vil inspiration helt sikkert kunne findes hos Humlebogruppen og alle de i renoveringen involverede. De har simpelthen bevaret et stykke Danmarks-historie uden slinger i valsen og uden smålig skelen til omkostningerne. Det ser man ikke så tit!
Solidt samarbejde
Som gl. elev kan jeg ikke vurdere andet end resultatet af projektet, som er genialt. Dog noterer jeg alle de indledningsvist nævnte firmaer fremgår af hjemmesiden og ikke ses at være udskiftet undervejs selvom der må have været mange bump på vejen, ikke mindst Corona og rentestigninger. Humlebogruppens medarbejdere må have stået på broen hele vejen og har fået skibet i land betydeligt smukkere end da det afgik i 2008.
Faglig kvalitet
Taler for sig selv, jf. ovennævnte om nedtagning og genopførelse af murstensbygninger efter håndrensning af mursten. Dertil kommer, at rigtigt mange elementer fra bygningen blev taget ud, renoveret og genindsat. Det er endda lykkedes at få etableret 2 elevatorer, henset til, at der trods alt er tale om seniorboliger. Elevatorerne kunne ikke være etableret på en mere hensynsfuld måde end gjort. Man har sågar valgt at bevare hovedtrappen som følge af dens betydning for bygningen og så placeret elevatorer i ejendommens ender.
Levende bygningskultur
Ingen tvivl om, at Kogtved med dette projekt forbliver af betydning for miljøet og området. Historie og tradition er i højsædet.
Parter bag projektet
Bygherre og ejer: Humlebo Ejendomme A/S, CVR-nummer 2886 1850, Klokkestøbervej 18, DK-5230 Odense M.
Projektstyring: Humlebo Projekt ApS, CVR-nummer 3723 6853, samme adresse.
Udlejer: Humlebo Svendborg ApS, CVR-nummer 2886 6364. samme adresse.
Arkitekt: Pia Vinsten, C & W Arkitekter A/S, CVR-nummer 3601 8445, Kullinggade 31E, DK-5700 Svendborg
Hovedentreprenør: Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S. CVR-nummer 3069 4244, Sivmosevænget 4, Hjallese, DK-5260 Odense S
Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S, CVR-nummer 7016 9916, Agerhatten 25, Tornbjerg, DK-5220 Odense SØ
Landskabsartikekt: LAND + ApS, CVR-nummer 2765 4134, c/o Michael Finke, Kærvej 3, DK-5943 Strynø.
Yderligere information om projektet
Sted
Kogtvedvænget 11 - 21
5700 Svendborg