Kuglegården

For nu at gøre en lang historie endnu længere

Se mere

Kuglegården

For nu at gøre en lang historie endnu længere

Læs projektets egen beskrivelse

Søarsenalet på Holmen er tegnet af arkitekt Philip de Lange og opført i 1741 som Danmarks nye flådebase, der skulle sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Det rektangulære gårdrum mellem de to hovedfløje og sidefløjene blev brugt til opbevaring af kanonkugler – deraf navnet Kuglegården, som efterhånden er blevet fællesbetegnelsen for hele Søarsenalet.

Kuglegården var i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvor Byggeselskab Mogens de Linde overtog grunden efter en offentlig budrunde. Ofte er “én ejer” ensbetydende med en ejendom i god og original stand, men det var ikke just tilfældet med Kuglegården. Gennem 275 år var der lavet utallige ombygninger både inde og ude. Vores arbejde begyndte derfor med en omfattende bygningshistorisk undersøgelse fulgt op af en kontinuerlig indsamling af arkæologisk og militærhistorisk viden, som har dannet grundlag for en respektfuld restaurering af de fredede bygninger.

Forud for overtagelsen fik Byggeselskab Mogens de Linde derfor udarbejdet en bygningshistorisk redegørelse baseret på gamle tegninger, arkivfotos, akvareller, beskrivelser, historiske dokumenter og bygningsarkæologiske undersøgelser. Det dybdegående kendskab skulle dels danne grundlag for en respektfuld restaurering i tråd med stedets historie og dels – så vidt muligt – forhindre ubehagelige overraskelser undervejs. Men trods grundige forberedelser var det aldrig til at vide, hvad der gemte sig under de nyere lag af gipsvægge, gulvtæpper og akustiklofter.

Eksempelvis var hovedfløjenes rundbuede porte langs facaden blevet erstattet med vinduer, men da vi fandt de originale portbeslag, snedkererede vi en række tro kopier af Philip de Langes porte, som i samråd med fredningsmyndighederne blev malet i den originale okkergule farve.

Gamle tegninger og spor i tagværket afslørede også, at hovedfløjene er født med kviste, som med tiden var forsvundet, men nu er genskabt i oprindelig stil. Og således vil restaureringen fortsætte længe endnu – skiftevis med arbejdshandsker og fløjlshandsker på.

For at bevare sjælen og historien på bedste vis, har vi måtte skrælle utallige lag af. Da vi overtog i 2018, var bygningerne pakket fuldstændig ind i gipsvægge, akustiklofter og gulvtæpper.
Det viste sig heldigvis, at Forsvaret har været gode til at ombygge på en måde, så tilføjelserne kunne fjernes igen uden at fjerne noget af det oprindelige. Bag alt det nyere gemte sig således de smukkeste gamle trægulve og loftsbjælker, ligesom konstruktioner og murværk stadig er i forbløffende god stand.

Vores mål var at konservere de kulturhistoriske spor. I kraft af bygningernes høje alder har det faktisk været svært at finde skriftlige kilder til dokumentation for, hvad det egentlig er, der er bygget, og hvad det egentlig er, der er tænkt. Bygningerne selv er den primære kilde til historisk viden. Det er derfor, det er så vigtigt at bevare den oprindelige substans.

Flere design- og techvirksomheder er allerede flyttet ind i Kuglegårdens istandsatte fløje, hvor de har indrettet sig med kontorer og showrooms. Det, der engang var et af kongerigets mest lukkede og utilgængelige områder, er i dag en livlig og attraktiv del af hovedstaden.

Blik for brugerne

Nøgleordene for Byggeselskabet Mogens de Linde har været nænsom restaurering, bevaring og at anvende genbrugsmaterialer i arbejdet med at opdatere Kuglegården til det 21. århundredes energikrav samtidig med at kulturværdier sikres. Efter at have fjernet ombygninger fra Forsvarets tid har det været muligt at bevare og tage udgangspunkt i bygningernes kerne, og dermed kombinere bygningernes originale substans med bæredygtig udvikling til fremtidens behov.

Et andet element er genskabelsen af de originale porte, hvilket udgør et historisk og æstetisk løft – særligt brugen af linoliemaling til portene har to store kvaliteter. For det første en bevaringskvalitet, fordi en linoliemaling er diffusionsåben, det vil sige, at den fugt, der trænger ind i træet, kan komme ud igen. Og den anden store kvalitet er, at linoliemaling ældes med ynde. Farven får nye facetter med tiden og changerer under påvirkning af sol og regn, og det giver et interessant og levende udtryk. Det bliver altså muligt at kombinere miljømæssig bæredygtighed med lang levetid, og dermed sikre, at bygningernes restaurering sker med blik for fremtidig bevaring.

Inspirerende ressourcetiltag

Kuglegården er bygget i en kvalitet og med et håndværk, der sikrer at bygningerne lever længe og fortsat kan fortælle om en historisk epoke. Der opstår dog en endnu større værdi i mødet med nye behov og brugsmønstre. En bygningmasse som Kuglegården, der I mange år har været lukket for omverdenen formår nu, at danne ramme for helt nye brugere i form af start-ups, techvirksomheder mm. Samtidig trækker de nu åbnede bygninger i højere grad tråde til sin omverden, og formår at engagere både brugere, gæster og forbipasserende – alt imens bygningerne vidner om en bid af danmarkshistorien.

Solidt samarbejde

Som lejer er man med til at forvalte en kulturarv. Bygningerne er et historisk dokument. Så det forpligter lidt at flytte ind her. Det stiller nogle krav til lejerne. Og der bliver stillet nogle krav fra fredningsmyndighederne. Men der har været et rigtig godt samarbejde med lejerne ud fra deres indretningsskitser, hvor alle parter har bidraget til at bringe de historiske bygninger til live.

Levende bygningskultur

Processen bag restaureringen af Kuglegården er langtrukken – og med god grund. Restaureringsarbejdet har været godt i gang siden januar 2018 og vil fortsætte flere år endnu, for det foregår med fløjlshandskerne på for at bevare de mange historiske detaljer og konstruktioner. Det er afgørende for alle parter involverede, at processen sker med respekt for bygningernes historiske og arkitektoniske arv, men samtidig bringer nyt liv til et historisk bygningsværk.

Parter bag projektet

Bygherre: Byggeselskab Mogens de Linde
Rådgiver: Elgaard
Udførende arkitekt: Byggeselskab Mogens de Linde i samarbejde med hhv Elgaard Architecture, Gjøde & Partner, Varmings Tegnestue